af Kjeld Damgaard
Samarbejdet mellem den noget koleriske Sophus Juncker-Jensen og den næsten selvudslettende Valdemar Hansen førte i 1923-24 til bygningen af en ny biografi Espergærde på hjørnet af den vej, der da blev kaldt Stationsvejen (nu Mørdrupvej) og Gefionsvej (nu Gefionsbakken). Det blev imidlertid aldrig nogen strålende forretning. Det, der skulle have været et kunstens mekka, blev fyldt med trivielle film, der alligevel meget sjældent trak tilstrækkeligt publikum til at fylde salen.
Valdemar Hansen var nemlig i besiddelse af en biografbevilling, men havde ingen penge at bygge for. Sophus Juncker-Jensen havde ingen bevilling, men til gengæld penge til byggeriet. Bygningen skulle være et kunstens tempel i „pompeiansk“ stil – inspireret af Juncker-Jensens oplevelser på rejser bl.a. til Korfu. Derfor var gavlen udført med fine ioniske pilastre og i den græske tympanon lod han kunstneren Thor Bøgelund udføre en fresco med et Gefion-motiv. Juncker-Jensens datter fik jobbet med at spille til stumfilmene i biografen – hvilket hun klarede mådeligt. Imidlertid spillede hun kun under de første 4 akter af filmene, der dengang var på 5 akter. Årsagen var, at hun var nødt til at gå på det tidspunkt for at nå sidste tog til København, hvor hendes bopæl var!
Biografen blev nedlagt i 1970.
Rev. 23.02.2021