Postadressen siger Snekkersten, men reelt er der tale om en godt skjult ejendom på Rørtang Overdrev. Her på Ørnholmvej lå oprindelig et beskedent husmandssted. Men stedet blev berømt indenfor hønseavl.
 
af Kjeld Damgaard

Herover ses Brobyhus omkring 1905 – d.v.s. kort efter at ejendommen var opført i den nuværende skikkelse.

Området (nord)vest for Kongevejen mellem Nyruphus og den første rundkørsel var indtil slutningen af 1700-tallet en del af det meget store overdrev, der strakte sig kilometervis mod nord og vest – og som i fællesskab tilhørte alle landsbyerne rundt om overdrevet.
I forbindelse med de store jordre-former blev overdrevsjorderne opdelt og tildelt hver enkelt landsby. Rørtang fik naturligt nok den del, der lå nærmest landsbyen – altså med det ovenfor beskrevne område med Kongevejen i sydøst som grænse og omtrent med Gurrevejen  som grænse mod nordvest.
 
Kronborg Teglværk
Som det fremgår af kortet, er det imidlertid et område som ikke er skarpt afgrænset. Mod nord ligger et moseområde, som fra gammel tid tilhørte Kronborg Teglværk, som ind til 1880 lå på hjørnet af Strandvejen og Stubbedamsvej ved Snekkersten. Her ved Gurrevejen havde teglværket sin store tørvemose – hvilket var uhyre vigtigt for et teglværk, der havde stort behov for brændsel til sine teglovne.
For at det skulle være muligt at hente tørven, var det nødvendigt med en vej til og fra teglværket. På den første strækning etableredes derfor en vej henover Borupgaardens jorder. Den blev senere flyttet ud til Borupgaardens nordskel – og der blev lyst en servitut om, at ejeren af teglværket til enhver tid havde tilladelse til at benytte denne vej. Ved Kongevejen skulle man svinge lidt til venstre og så førte en vej til højre ud over overdrevet til mosen, der nu kaldes Fanøes Mose i den ene del – og Julianelund i den anden del.
Ørnholmvej blev med andre ord anlagt i 1630’erne – i en periode, hvor der absolut ingen bebyggelse var på stedet.

Kort over Rørtangs ejerlav incl. det gamle overdrev nordvest for Kongevejen. I den sorte ring ligger ejendommen ”Brobyhus”.

Hele området var en del af det store fælles overdrev, som alle de omliggende landsbyer benyttede. Man skal altså forestille sig, at der var tale om et område med spredt bevoks-ning, buskadser, enkelte større træer, mange vandhuller og moser og enkelte lysninger med græsbevoksning.

Fra husmandssted til lille palæ
På dette overdrev blev i løbet af 1800-tallet udstykket arealer, hvorpå blev bygget mindre husmandssteder. Et af disse var på nuværende Ørnholmvej nr. 11. Her byggedes en mindre ejendom omkring 1870.
Denne ejendom, som lå på stedet frem til 1904 var en beskeden trelænget og stråtækt ejendom, som rummede bolig og drift for en husmand. Da oberst Pontoppidan købte ejendommen i 1904 rev han det gamle stuehus ned og lod opføre et palælignende stuehus, der signalerede, at nu var stedet ikke længere et husmandssted, men bolig for en standsperson.
Af de følgende ejere kan især nævnes Troels Marstrand (1854-1929), der var søn af en værktøjsfabrikant. Han var gift med Josefine f. Torp (1860-1923). Efter sin læretid som isenkræmmer etablerede han i 1879 sammen med blikkenslager-mester Poul Glud firmaet “Glud og Marstrand”. Firmaet fremstillede et stort sortiment af dagligdags brugsgenstande, heriblandt gryder, spande og de kendte emaljerede køkkengenstande, som f.eks. “Madam Blaa”. Troels Marstrand trådte ud af firmaet i 1914.
Troels Marstrand ejede Brobyhus i perioden 1924-28. Han anvendte huset som bolig hele året – ikke kun som sommerbolig. Året før sin død afhændede han Brobyhus.
Verner Hagerup
Den kendte forlagsboghandler Eiler Hagerup boede i flere år som landligger i Skotterup. Måske var det på grund af disse sommerophold, at en af hans sønner, Verner Hagerup i 1928 købte ejendommen Brobyhus, der jo kun ligger få kilometer fra  Skotterup.
Verner havde lige siden sin barndom interesseret sig for høns. Han fik lov at holde høns ved villaen på Frederiksberg under forudsætning af, at han ville passe dem godt og sørge for at holde regnskab for hønseholdet. Til gengæld ville han selv få udbyttet. Som ung var han på studieophold i England og købte derpå en landejendom

Oberst, kammerherre J. K. P. Ludvig Pontoppidan (1841-1938) havde tjent ved militæret siden han blev sekondløjtnant i 1861 og havde sluttet sin karriere i 1901 som rådgiver for 2. generalkommando med rang af oberst.
Det var hans navn, der lagde navn til ejendommen: “Pontoppidan” er nemlig den latiniserede form af det danske navn “Broby”.

på Sydsjælland. Her begyndte han at opdrætte en særlig lys Sussex-hønsestamme som egentlig stammer fra England.

Efter at have overtaget Brobyhus i 1928, flyttede han sin produktion hertil. Her opbyggede han det mest moderne hønseri, som man da kendte. “Brobyhus Avlscenter” blev hurtigt et kendt sted indenfor hønseavl og fik 1. og 2. præmier ved en lang række udstillinger og lignende.
Brobyhus havde om vinteren omkring 600 æglæggende høns. Hen over sommeren udrugedes omkring 3.000 kyllinger. Hver unghøne præ-sterede i gennemsnit 206 æg om året – et meget højt gennemsnit. Desuden solgtes omkring 1.000 slagtedyr af denne specielle race, der især er gode som poularder.
Avlscenteret fik tilmed optaget adskillige haner i den officielle hane-stambog, som er en eksklusiv samling af haner, hvis slægt (stamme) blev af afgørende betydning for udviklingen af Sussex-racen.
Da Verner Hagerup solgte Brobyhus i 1947 var det til direktør Niels Vissing, der imidlertid allerede året efter solgte til “A/S Julianelund Frugtplantage”. Denne virksomhed var opstået på de gamle jorder, der tilhørte “Landlyst” – en tidligere skov-ridergård, der lå i det område, som tilhørte Kronborg Teglværk.
Julianelund
“Julianelund Frugtplantage” blev drevet af gartner Peter O. Suhr, som indtil 1960 lod Brobyhus jorder indgå i den samlede ejendom. I 1960’erne udstykkedes den øvrige del af plantagen til kolonihavehuse.
Men selve Brobyhus blev solgt til tandlægerne Inge og Erik Kisling, der havde klinik i Hovedvagtsgade 2 i København. I 1980 overtog deres fire børn, Ann-Sophie, Karen Andrea, Camilla og Jens August ejendommen i fællesskab. I dag bor advokat Camilla Kisling på Brobyhus.

Ejendommen “Brobyhus” fotograferet omkring 1937-38. Man ser de mange hønsehuse og hønsegårde til venstre i billedet.


Et kig ud over ungdyrhuse med hønneker, foto 1940. Verner Hagerup ses længst til venstre i billedet.

En hane og to høner som fik en international pris i Leipzig i 1936.

“Brobyhus” fotograferet i marts 2002. Øverst hovedhuset, i midten et billede fra gårdspladsen med de to gamle avlsbygninger. Nederst ses et af de gamle hønsehuse, der endnu er bevaret.

Ejendommen fotograferet omkring 1948, kort efter at hønseriet er nedlagt. Bygningerne er dog stadig intakte.

Rev. 18.03.2021