Billedet til højre viser det ældst kendte foto af skolen – måske fotograferet kort efter nedlæggelsen. I al fald ser det ud til at både vinduer og døre er de originale og at der i det hele taget ikke er foretaget nogen forandringer.
Hovedbygningen blev revet ned i 1970’erne og erstattet af et moderne beboelseshus. Derimod eksisterer endnu den gamle udhuslænge, der ses til højre på maleriet herunder. Denne bygning er nu også indrettet til beboelse og har i dag adressen Parkvej nr. 11 B.

Snekkerstens to skoler

Af Kjeld Damgaard

Egentlig var det meningen, at der skulle opføres en ny skole i Rørtang. Inden opførelsen gik igang, blev dens placering imidlertid ændret til en “kullet bakke nord for Borupgaard”. En “kullet bakke” er en bakke hvorpå intet gror – jf. Kullen i Skaane.

Beslutningen om flytningen skete i foråret 1794, og allerede den 1. oktober samme år, kunne den nye skole tages i brug. Dens indretning lignende alle andre skoler på den tid: En stor skolestue, samt til læreren og hans familie: køkken, spisekammer, dagligstue, sovekammer samt pigekammer. Desuden blev der opført et udhus, således at læreren kunne have et par dyr og dyrke skolelodden, som lå øst for skolen ned mod Gyden.

Skoledistriktet kom foruden Snekkersten, til at bestå af Kronborg Teglgaard og Meulenborg samt Borupgaard, Skotterup, Dalsborg, Rørtang, Flynderup, Hjortespring og Espergærde samt den del af Mørdrup, som kaldtes Mørdrup Strandvang, samt området omkring Tibberup Mølle.

Lærerne i Snekkersten Skole var i de første godt 100 år såkaldt enelærere, d.v.s. at der kun var én lærer tilknyttet skolen. Den første lærer startede som nævnt den 1. oktober 1794 og hed Jens Smidt. Han var seminarieuddannet lærer fra Blaagaard Seminarium, og denne ansættelse var hans første. Allerede i februar 1801 blev han imidlertid kaldet til lærer i Esbønderup. Han blev derfor afløst af Hans Elberg, der dog kun var 2 år som lærer i Snekkersten. Hvem, der var lærer i perioden herefter kendes ikke, men i 1813 kom Lars Jacobsen til Snekkersten som lærer. Han afløstes allerede i 1815 af Peder Larsen. Da han døde i 1850, blev han året efter afløst af Knud Henrik Broust, som imidlertid p.g.a. sygdom i næsten hele perioden måtte holde hjælpelærere til undervise børnene, som f.eks. i 1857 var i alt 76 børn.

Ved 1800-tallets slutning stod det klart, at Snekkersten gamle skole ikke længere var

Snekkersten gamle skole er her malet af kunstmaleren Edmund Hall i 1927. Vejen i forgrunden er den oprindelige skolevej, som egentlig var en forlængelse af Gydevejen. (Maleri i privateje).

tidssvarende og stor nok til at rumme de mange børn. Sognerådet delte derfor skoledistriktet og erhvervede dels et areal i Dalsborg – beliggende umiddelbart syd for den daværende Rørtangvej – dels et areal til en ny skole ved Espergærde.

Da den nye Snekkersten Skole blev indviet i september 1898 bestod den alene af en 1 etagers bygning, der lå på grunden parallelt med Rørtangvej (Klostermosevej). Imidlertid besluttedes det allerede i år 1900 at udvide skolen med en bygning, der byggedes bag hovedbygningen. Der var da hverandendagsundervisning og kun to klasser. Da Fanny Børgesen blev ansat den 1. april 1901 fik hun i lighed med førstelærer Johan Pedersen embedsbolig på skolen. Skolen fik nu fire klasser, men endnu kun hverandendagsundervisning.

I 1911 indførtes hverdagsundervisning, men dog på den specielle måde, at klasseantallet indskrænkedes til 3 samt at der kun var fire timers undervisning til hver klasse. I 1923 var børneantallet steget så stærkt, at det besluttedes at udvide skolen påny – denne gang med yderligere et klasseværelse og med en gymnastiksal. Indtil da havde gymnastikken fortrinsvis foregået undendørs. Denne udvidelse blev ind-viet ved en festlighed i sommeren 1925. Herefter havde skolen 5 klasser, idet der nu tillige blev ansat en andenlærer (Aage M. Rasmussen) og en timelærerinde (Ebba Petersen).

Fra 1. april 1940 indførte Tikøb Kommune som den første sognekommune i Danmark “købstadsordnet skolevæsen”. Det var en odning, der egentlig var forbeholdt købstædernes skolevæsen, hvor man havde den holdning, at eleverne skulle have en bedre undervisning end eleverne på landet. Det købstadsordnede skolevæsen indebar, at der blev hverdagsundervisning, flere fag samt mulighed for at fortsætte skolegangen efter det 7. skoleår. De elever i Snekkersten Skole, der ønskede at fortsætte efter 7. klasse måtte dog skifte skole til Espergærde Skole.

Som følge af indførelsen af den købstadordnede skole, besluttedes det at bygge en helt ny skole. Den gamle hovedbygning blev derfor erstattet af en ny to etagers bygning med fuld kælder. Bygningen

Den nye skole på Rørtangvej (nuv. Klostermosevej), der afløste den gamle på Parkvej i nærheden af Stolbjerg. Maleriet er malt af Carl Bosevang i 1929, men gengiver ganske fint den oprindelige bygning, der blev revet ned i 1943.

indviedes i august 1943 og den gamle bygning blev nedrevet.

Fra midt i 1950-erne, da lærer Severin Asmussen blev konsulent for særundervisningen i Tikøb kommune, var Snekkersten skole og Hellebæk skole distriktsskoler for  undervisning af elever med særligt behov. Snekkersten skole modtog også elever fra omegnskommunerne bl.a. fra Nivaa/Karlebo. Efter kommunesammenlægningen i 1970 havde skolen også 8.-10.klasse undervisning for denne elevgruppe. Sidst i 1990-erne samlede man så samtlige 10. klassetilbud på ”10.klasseskolen Øresund” i Helsingør.

I 1958 opførtes en midlertidig terrapinbygning til brug for ekstra klasseværelser. I 1969 opførtes endnu en midlertidig bygning. Begge “midlertidige” bygninger blev stående frem til år 2000, da de afløstes af en ny og moderne afdeling.

Snekkersten Skole i 1990’erne – før terappinbygningerne blev udskiftet med nye bygninger.

Hovedbygningen – bygget 1943 – set fra skolegården omkring 1980.

Rev. 11.04.2021