af Kjeld Damgaard

Denne ejendom hed oprindelig “Kjøromhus”, men blev senere kaldt “Baroniet”, hvilket navn er bevaret på det areal, som oprindeligt hørte til ejendommen. Ejendommen blev nedrevet i 1974.

Der havde været enkelte huse i Horneby helt fra før udskiftningens tid, men i løbet af 1800-tallet kom der yderligere en del huse til. I denne artikel omtales en række af de huse med og uden jordtilliggender som var og endnu findes i Horneby.

Horneby Smedje
Et af de huse, hvor landbrug ikke var en del af det daglige brød, var smedjen. Den lå oprindelig lidt uden for byen – lidt syd for Køromgaard på østsiden af vejen mod Borsholm. Det var helt almindeligt at smedjen lå lidt for sig selv. Smeden, der hed Peder Bush, arbejdede jo med åben ild dog brandfaren var temmelig stor. Så jo længere væk smedjen lå, desto mindre var risikoen for at en ildløs skulle sprede sig til andre bygninger. Og måske var det netop en ildløs, der på et tidspunkt før 1816 fik smeden til at bygge ny smedje. Den blev nu placeret tæt på gadekæret, således at der også var god adgang til vand.

Ejendommen, der i nyere tid er blevet kendt som “Julianas Hus” (Hornebyvej 65) er således bygget omkring 1800 som smedje. I 1801 ses en smed ved navn Wilhelm Hansen. Han var da en ung mand på 29 år og han var en mand, der levede længe. Først i 1848 afhænder han huset. Han har dog næppe selv været aktiv så længe. I 1840 nævnes således en smed Svend Mogensen. Det ser i alt fald ud til, at der ikke efter 1848 var smedje i huset, der fra 1926 bebos af kunstneren Astrid Holm. Hun sælger i 1938 huset til en anden kunstner, Juliana Sveinsdottir (1889-1966), som er kendt som en af Islands første og fremmeste kvindelige

Dette husmandssted kaldtes oprindelig for “Stenhøjshus”, men blev i en senere tid omdøbt til “Gammelgaard”. I dag består stuehuset stadig med adressen Fyrrebakkevej 7.

kunstnere. Hun malede og arbejde med tekstilkunst. Hun boede i Danmark det meste af året, men vendte hver sommer tilbage til Island. Hun var medlem af bestyrelsen for Charlottenborg-udstillingen og i Det kongelige danske Kunstakademi. Blandt hendes værker kan nævnes et gulvtæppe til Højesteret i København. Efter hendes død overtog en nevø, lægen Sveinn Bjørnsson huset.

“Valdal”
Et af de ældste huse i Horneby er ejendommen “Valdal” på Hornebyvej 61. Huset optræder på det ældste kort fra 1787 og selvom det ikke står helt klart om det kan være genopført efter brand, så har der i alt fald ligget et hus med en have på stedet i op imod 250 år.

I nyere tid kan nævnes, at huset var ejet af Carl Pedersen fra Ringgaarden. Han lejede huset ud, bl.a. i en periode til musiker Carl Andreasen fra Havreholm. Senere flyttede de til Villingebækvej 3, hvor de byggede huset “Kim”.

Fra 1936 ejes huset af Otto Nielsen, som sammen med hustruen Frederikke, lejede huset ud til sommergæster. Familien flyttede om i baghuset og stuehuset rummede så bl.a. en række af de skuespillere, som optrådte i Hornbæk-Revyen. Det var bl.a. Poul Reichhard, Sigrid Horne Rasmussen og Osvald Helmuth. Det var efter sigende en periode med meget liv i huset.

Efter at det gamle husmandssted “Søhuset” var blevet revet ned i 1891, blev dette hus opført i stedet. Det blev præstegård for Hornbæk Præstekald, og udenfor boligen ses netop sognepræsten fra 1911 – det var Vilhelm Dankau og (t.v.) hans søn Carl.

Otto Nielsens søn læge Erik Damm Nielsen overtog huset i 1976 og hans enke havde det fra 1992, men i 2000 solgtes det ud af familien.

“Pill”
Et andet af de huse i Horneby, som har  ligget på samme sted siden 1700-tallet er ejendommen “Pill” på adressen Engdalen 4. Huset ses på kortet fra 1787 og at dømme efter byggestil er ejendommen ikke senere fornyet. I 1861 blev huset overtaget af Jens Larsen og hans kone Mariane Hansen. Parret fik en datter, Inger, som blev gift med Hans Rasmussen. Da Hans Rasmussens svigermoder, Mariane, døde den 1. april 1884 var der jo begravelse 8 dage senere. Dengang var der endnu tradition for at når selve begravelsen var overstået, så var der en god bid brød og rigelige mængder drikkevarer til følget. I den anledning skal Hans Rasmussen have udbrudt: “Det var fanden til ståhej bare fordi sådan et skelet skal begraves!” Med til historien hører, at Mariane var meget mager.

En aftægtskontrakt
I 1889 besluttede Jens Larsen, at det nu var på tide at overlade husmandsstedet til datteren og svigersønnen. Men dengang var der jo ingen folkepension, så hver enkelt måtte sikre sig så godt vedkommende kunne. Jens Larsen afhændede derfor husmandsstedet gratis til svigersønnen, men på en række betingelser:

Køberen og efterfølgende Eiere af den solgte Eiendom forpligter sig til at afgive Beboelse for mig i min

De to huse på Hornebyvej har i dag numrene 54 og 56. På arealet lå i 1700-tallets slutning et hus – et såkaldt husmandssted med et mindre jordtilliggende. Dette blev tidligt delt i to matrikler, som optræder allerede på et kort fra 1816. Huset til venstre kaldes “Lille Bo”. Beboerne fra 1948 var familien Balslev og Ploug. Axel Ploug (1922-2002) huskes af mange som lærer og viceskoleinspektør ved Hornbæk Skole og i mange år meget aktiv lokalhistoriker. Huset til højre – “Det gule Hus”, blev i 1928 ombygget til to lejligheder. På det tidspunkt boede de to søskende Anton og Johanne Andersen i huset. Det havde de arvet fra faderen husmand Rasmus Andersen, der havde haft stedet siden 1883.
Johanne blev senere stationsbestyrer på Saunte Station og Anton arbejdsmand på Klinikken (Bretagne).

Levetid en Stue i den østre Ende af Huset med Bræddegulv og Loft, samt Kakkelovn, tapetserede Vægge og oliemalede Vinduer og Døre. Til Stuen skal jeg have egen Indgang fra Kjøkkenet, som er til fælles Afbenyttelse af Eieren og mig, og jeg forbeholder mig Ret til alene at afbenytte Loftsrummet over Aftægtsboligen samt Udenomsbekvemmeligheder og til at passere Haven naar jeg vil. Stedets Eier skal derhos yde mig selvstændig Kost og Forpleining, saaledes som han med Familie nyeder den og om forlanges indbragt i min Stue, samt holde helt og rent om mig, pleje og passe mig i min Sygdom, paa Anfordring hente læge til mig og levere mig Medicin efter Lægens Forskrift. Skulde jeg ikke være Tilfreds med den Kost jeg erholder, skal Eieren istedet herfor paa Anfordring betale mig aarlig kontant 75 Kr, Fem og Halvfjerds Kroner, der bliver at erlægge Fjeringsaarsvis. Kjøberen skal endvidere yde mig fornøden Varme og Belysning og efter min Død skal han eller hvem der til den Tid eier Stedet bekoste min anstændige værdige Begravelse.

Sådan sikrede man sig sin alderdom i en tid under social sikkerhedsnet af nævneværdig betydning. Først i 1890’erne begyndte man at kunne få alderdomsydelse, men mange fortsatte med at sikre sig på denne måde. Faktisk sikrede enken efter Hans Rasmussen sig på samme måde så sent som i 1923.

Villingebækvej 1
Også huset på hjørnet af Hornebyvej og Villingebækvej (Villingebækvej 1) har rødder langt tilbage i historien. Det optræder på 1787-kortet og har antagelig allerede tidligt tilhørt Kildegaarden. I alt fald er det ejeren af Kildegaard, Lars Nielsen, der i 1826 sælger parcellen med bygninger til hjulmand Peder Sørensen. Fra 1853 hedder hjulmanden Andreas Andreasen. Han er i øvrigt også tømrer. Senere overtager sønnen Ole Andreasen  ejendommen og hun er gift med Emma Jørgensen som starter en købmandsforretning i ejendommen.

I 1912 overtager sønnen Valdemar huset. Han er både tømrer, snedker og karetmager. Hans kone, Ingeborg

Fotoet fra 1930’erne viser ejendommen “Valdal” på Hornebyvej 61. Ejendommen har eksisteret siden 1700-tallet. Fra 1936 til 2000 boede her familien Nielsen – sidst tandlæge Jane Sommer, enke efter læge Erik Damm Nielsen.

Hansen drev købmandsforretningen videre. Det gjorde hun helt frem til omkring 1950. Herefter lejede hun forretningen ud – først til købmand Jørgen Egesø, dernæst til Ester og Louis Jørgensen, men i 1953 blev købmandsforretningen her lukket, for i stedet at blive flyttet til en nybygget forretning på Hornebyvej 64. Her var der så forretning frem til 1980, da parret lukkede.

På Villingebækvej 1 var der foruden stuehuset, der rummede forretningen og beboelsen også en nogle træbygninger som rummede et savværk. Dette blev drevet af en dampmaskine og enkelte kan måske stadig huske en 8-10 meter høj skorsten på stedet. Disse bygninger blev nedrevet omkring 1950, da Valdemar Andreasen lukkede firmaet.

Søhuset
Den 28. juli 1681 hører vi første gang om Søhuset (Hornebyvej 10). På den tid blev samtlige jorder i landsbyerne målt op og på Horneby Vangegrund ved Hornbæks Sø lå et hus tilhørende husmand Oluf Jørgensen. Til huset hørte lidt jord, i alt 6 agre og et stykke eng. Det var ikke mange steder, at der så tidligt i historien var enkeltbebyggelser i form af husmandssteder udenfor de egentlige landsbyer. Men i Horneby var det altså tilfældet. Hvorfor og hvornår husmandsstedet er opstået kendes imidlertid ikke.

I 1719 nævnes en husmand på stedet ved navn Carl Petersen og i 1771 ses at Peder Ottesen er “husmand som har lidt avling, men desuden går i dagleje”. I 1801 hedder husmanden Jens Pedersen og det er hans slægt der i tre generationer driver stedet frem til 1890.


I 1890 sælger Jens Andreas Jensen Søhuset til Hornæk-Hellebæk Sognekald. Jens A. Jensen køber i stedet Køromgaard i


Denne ejendom var fra omkring 1800 til 1848 smedje. Efter den tid var der smedje i en ejendom tæt ved Vesterbæk ved Hornbæk. Huset blev i 1938 overtaget af kunstneren Juliana Sveinsdottir, der byggede et atelier til huset. Huset er p.g.a. denne ejer også blevet kaldt “Julianas Hus”.

Horneby men fortsætter med at drive jorderne til Søhuset i nogle år. Selve Søhuset med udlænger nedrives imidlertid hurtigt efter salget. I stedet opføres et helt nyt hus, der nu skal være præstegård for Hornbæk Sogn. Til at finansiere dette solgtes den gamle Kapellangaard ved Tikøb samt en del af præstegårdsjorden i Tikøb.

Den nyudnævnte sognepræst. Edvard A. Sperling kunne derfor ikke ved sin udnævnelse i 1889 flytte ind i sin nye bolig sammen med sin familie. I stedet måtte familien bo på Friisvej. Først i 1891 kunne han flytte ind i det nyopførte hus. Siden har sognepræsterne i Hornbæk boet på denne adresse.

Husmændene på Fælleden
Ude på Horneby Fælled blev der i 1791 tildelt 9 husmænd lodder, som de kunne få at etablere sig på. Men der kom dog husmandsbrug op at stå. Hver husmand havde fået 6 tdr. ld., som det så forventedes at han og hans familie kunne leve af. Det var dårlig jord og husmændene havde det hårdt på arealet.

En af disse husmandssteder er “Hornebyhus” (Ventegodtvej 45 – tidl. Villingebækvej 88), som endnu eksisterer, dog er landbruget for længst nedlagt. Stedets oprindelige navn var dog “Piehus”, først i 1900-tallet er det nye navn taget i anvendelse. Allerede i 1906 byggedes på husmandsstedets jorder det første sommerhus, “Plantagehuset”, på Fælleden. Det tilhørte kunst- og antikvitetshandler I. C: Stockholm, som

foruden huset også byggede et udsigtstårn på grunden, således at man derfra kunne se Kattegat. Hornebyhus ejedes i årene 1955 til 1972 af forfatteren Hans Jørgen Lembourn, som boede her sammen med sin hustru Jonna og deres to børn.

Ejendommen på hjørnet af Villingebækvej og Hornebyvej rummede allerede tidligt i 1800-tallet en håndværkervirksomhed. Her var dengang hjulmagerværksted, senere også tømrer- og snedkervirksomhed. På billedet ses de træbygninger, som anvendtes til denne forretning. I selve hovedhuset var der købmandsforretning allerede i slutningen af 1800-tallet. Den fortsatte til 1953, da der til afløsning for butikken bygges en ny forretning på Hornebyvej 64.

Et andet af disse husmandssteder var “Baroniet” (Villingebækvej 111). Navnet kunne godt få det til at lyde som et fornemt sted. Det var der dog ikke tale om. Men når nu forholdene var spartanske og der ikke var meget at prale med, så kunne man da give ejendommen et navn, som lød godt. Men heller ikke dette sted hed sådan fra starten. Det oprindelige navn var “Kjøromhus” – sandsynligvis fordi der var en familiesammenhæng med Køromgaard.

“Baroniet” blev frem til 1921 drevet som landbrug. Ofte havde ejeren dog et andet arbejde ved siden af, f.eks. som daglejer, vognmand eller lignende.  I 1921 købte grosserer og teglværksejer Ferdinand Andersen fra Dronningmølle stedet, men solgte det atter i 1933 til tæppehandler og senere folketingsmand Henry L. W. Jensen. I 1973 blev Baroniet opkøbt af et investeringsselskab som året efter nedrev det gamle husmandssted og lod jorderne udstykke til sommerhusgrunde.

På samme måde er “Rønnebækshus” som nedbrændte i 1910, ikke genopført og jorderne udstykket til sommerhuse. Det skete dog først i perioden 1955-60, hvorefter husene på Birkekrogen blev opført. En rest af husmandsstedet “Stenhøjshus” (senere kaldet “Gammelgaard”) findes stadig på Fyrrebakkevej 7, medens jorderne også her er udstykket.

Rev. 28.02.2021