Grosserer Isak Siesbye og feriekolonien på Tibberup Møllegaard

Af Kjeld Damgaard

Erindringen om grosserer Isak Siesbye præges af to historier, der endnu fortælles: Hans byggeri af den store villa ”Kullaberg” – navngivet således fordi han mødte sin hustru der for første gang – og hans voldsomme fald fra tinderne, da han gik konkurs efter et fejlslagent kaffeopkøb i Sydamerika. Men han havde også andre sider. Ved sin død skrev Nationaltidende bl.a.: ”Hans gæstfrihed var strålende, hans hjælpsomhed ubegrænset, og der var i det hele taget noget overdådigt og lysende hjerteligt i hans væsen”. Netop det, vil der blive fokuseret på i denne artikel.

Olga og Isak Siesbye fotograferet på Kullaberg.

Isak Siesbye var ud af en jødisk slægt. Hans far var varemægler Anton Frederik Siesbye, moderen, Wilhelmine f. Oettinger og en bror var Oscar Siesbye, der ejede en anden stor villa på Gammel Strandvej i Tibberup ”Trotwood Farm”.
Isak blev født 2. november 1869 og blev som ung uddannet i kolonialfirmaet M. J. Henriques – hvor han bl.a. var udstationeret i Sydamerika og der fik kendskab til handel med kaffe.
Han blev i 1896 gift med Olga Engeline Elizabeth Lohse (f. 13.02.1870). På det tidspunkt havde Isak siden 1892 været tilknyttet firmaet ”Ferdinand Andersen & Co”, hvis ejer jo var den kendte Ferdinand Andersen, der i Tibberup faktisk også var den ene af mændene bag bygningen af ”Tibberupgaard” – endnu en af de større villaer på landsiden af Gammel Strandvej i Tibberup. En anden af Ferdinand Andersens interesser var teglværksdrift – og han ejede bl.a. i en periode ”Gurreholm Teglværk” i Nyrup ved Kvistgaard. Men Ferdinand Andersen var begyndt som selvstændig grosserer i kaffebranchen i 1885. Han fik hurtigt succes med import af rå kaffe til Danmark, der ellers på den tid var monopoliseret hos nogle få gamle firmaer. Det var i dette firma på Nytorv i København, at Isak Siesbye som yngre fik succes med handel med kaffe. I 1901 blev han således medejer og dermed grosserer.

I årene omkring århundredeskiftet havde Siesbye opkøbt grunde fra Krogerup. Der gik rygter om, at han havde forsøgt at købe hele fiskerlejet Humlebæk af Krogerups ejer, men at denne ikke ville sælge fiskerhusene langs Gammel Strandvej. I stedet fik Siesbye mulighed for at købe et stort areal primært nord for kommunegrænsen, d.v.s. i Tibberup. Og på dette areal opførte han den første del af ”Villa Kullaberg”, som sidenhen – i 1915 og i 1918 – blev udvidet yderligere. Der blev i det hele taget ikke sparet på byggeriet. Alene indretningen af et værelse på 1. sal, som blev udstyret fuldt ud med paneler i ægte træsorter, skal have kostet 55.000 kr – hvilket vel i dag svarer til godt 3 mio kr! Byggeriet i 1918 af den store garage-bygning vest for villaen kostede alene 236.000 kr – et beløb, der måske svarer til 8 mio kr i dagens mønt. Garagerne ligger der i øvrigt endnu. Det er den ejendom, der siden er blevet kendt som ”Humlegaarden”.

Villa ”Kullaberg” fotograferet i 2013 – før der blev udstykket en grund mellem villaen og Gammel Strandvej – et byggeri, der har taget det grandiose fra den gamle ejendom. (Foto 2013)

I 1909 var daværende prokurist Isak Siesbye indtrådt som ansvarlig for Ferdinand Andersen & Co. og fortsatte som sådan frem til 1926. Under 1. verdenskrig var tiderne gode for driftige handelsfolk – og driftig var Siesbye. Men ikke kun en driftig handelsmand – også en person, der havde en social indsigt og vidste, at der var mennesker i samfundet, der ikke havde det allerbedst.
I 1916 solgte møller Anton Larsen Tibberup Mølle og Tibberup Møllegaard. Møllen havde været forpagtet ud til møller Henning Jensen fra Mørdrup, men tiden var løbet fra vindmøller – de kunne ikke længere konkurrere med motormøller, som blev mere og mere hyppige. Desuden var landbruget allerede i tilbagegang på Øresundskysten – landliggerne og grossererne købte jorderne og byggede villaer.

Men Siesbye beholdt ikke selve møllen mere end et halvt år, så blev den solgt videre til skibsreder Poul Carl, der til gengæld måtte love at lade møllen bestå – i alt fald frem til 1945. Derimod beholdt Siesbye den tilhørende Tibberup Møllegaard. Men den stod tom og ubrugt ikke bare i 1916, men også i 1917. Og da sommeren var over Danmark i begyndelsen af juli 1917, så tog Siesbye initiativ til at finde en fornuftig anvendelse af gårdens bygninger.

Den 2. juli 1917 inviterede Siesbye derfor Kjartan Andersen fra ”De kjøbenhavnske Kommunelæreres Feriekolonier” samt en repræsentant for Berlingske Tidendes redaktion til at bese gården i Tibberup. Under forevisningen tilbød Siesbye at stille gården til rådighed for en feriekoloni for sommeren og ydermere 100 kr til hjælp til koloniens oprettelse.
De to herrer var ifølge referatet henrykte. Forholdene var ideelle: En stor gård med mange værelser, samt adgang til strand og badehus! Og behovet var stort. Hver dag blev både redaktionen og kommunelærernes organisation bestormet af børn, der tiggede om en plads i en feriekoloni. Så der blev straks takket ja.

Tibberup Møllegaard med selve møllen i baggrunden. Årstallet kendes ikke, men det er fotograferet, medens der endnu var mølledrift – d.v.s. før 1916.

Der var dog et men. For at få kolonien på benene og til dens fortsatte drift, skulle der bruges omkring 2.000 kr. Men man håbede på behjertede medborgere – mon ikke læserne af avisen og andre ville give en skærv til det gode formål? Inden de overhovedet nåede at offentliggøre sagen, havde grosserer Axel Schou i København yderligere doneret 100 kr – han havde under hånden hørt om den gode sag.
Og allerede den 3. juli afgik en sending madrasser og tæpper fra København til Tibberup. Desuden nogle senge samt borde og stole – lånt gratis hos et udlejningsfirma. Samme dag engagerede man køkkenpersonale, og to dage senere var der afgang med det første hold feriebørn. 42 drenge fik plads i denne første gruppe – og de skulle være under opsigt af tre kommunelærere samt Kjartan Andersen. Denne dag modtog man i øvrigt yderligere 400 kr. til kolonien.
Fredag den 6. juli kl. 6.25 afgik toget fra Københavns Hovedbanegård. Børnene og deres mødre havde altså skullet tidligt op – men alle var fremme til tiden, og med høje hurraråb afgik toget. Fra Humlebæk station fortsatte turen til fods til Tibberup Møllegaard, hvor drengene blev indkvarteret. Den ene af de tre lærere måtte dog straks vende tilbage til København. Han var med kort varsel blevet indkaldt til Sikringsstyrken, men havde fået orlov allerede to dage senere. Ved tilbagekomsten kunne læreren berette hvordan drengene allerede var sat i beskæftigelse med havearbejde. De var bl.a. i gang med at binde roser op!

Tre uger senere skulle det første hold afløses af et nyt hold. Men inden da besøgte en repræsentant fra Berlingske Tidendes redaktion stedet for at sende en beretning om livet på Møllegaarden hjem til redaktionen og dermed læserne – samt de, der havde støttet sagen med rede penge. Journalisten skrev om besøget:
”Det er hen paa Eftermiddagen da vi ankommer. Solen bager det herlige Landskab, glitrer i Kornets gule Straa og i den gamle Mølles Vinduer og bestræber sig for at suge den sidste Regnbyge op af Jorden. I den store Møllegaard er der stille. Da vi kigger derind, finder vi kun Lærer Kristiansens Frue, der er travlt beskæftiget i Køkkenet, hjulpet af en Kusine, Frk. Jørgensen, og Fru Lærer Hagested. Men nogle højstemte Hurraraab, formet i Barnestruber, fortæller os, at Drengene ikke er langt borte.

Dette billede blev bragt i Berlingske Tidende den 6. juli 1917 – og viser 42 glade drenge ved afgangen fra Københavns Hovedbanegård.

Kommunelærer Carl Hagested (f, 1877) havde siden 1909 været lærer i København, men havde tidligere – i 1904 – været vikar i Borsholm skole. I 1917 var han leder af feriekolonien på Tibberup Møllegaard.

Det viser sig, at de efter Indbydelse er paa Besøg hos Vognmanden i Nabogaarden. Det er Vognmanden, der faar sig et Hurra som Tak for godt Traktement! Et Øjeblik efter kommer hele Skaren til syne paa Vejen hen mod Møllegaarden. For fuld Musik. De har baade Tromme og Piber og Horn – og de sparer ikke paa Instrumenterne.
Hos Vognmanden har de faaet Chokolade. Desuagtet placerer de sig straks efter Ankomsten til Møllegaar-den paa de hjemmelavede Bænke af uhøvlede Brædder, som er opstillet paa Verandaen, og gør med forfærdende Appetit Indhug paa Aftensmaden, der bestaar af Rugbrødsstykker saa tykke, at et vokent Menneske ikke kan gabe over dem. Men de kan. Der er endda – siger Fru Kristiansen – altid Slagsmaal om Endeskiverne, som er de tykkeste. Selvom der ikke er andet end en smule Fedt eller Margarine paa!… der bruges 2½ Rugbrød om Dagen til 42 Drenge.
Nærmest os sidder netop en stor, pæn Dreng, som har erobret sig en af de enorme Endeskiver. Vi begynder at interviewe ham om hans Tilværelse paa Møllegaarden og spørger ham, om han er glad, fordi han nu skal tilbage til Kjøbenhavn – men skynder os ind paa et andet Tema, da vi ser et stort Haabets Smil brede sig over hans brunede Ansigt. Han tror, at vi vil tilbyde ham et forlænget Ophold paa Tibberup!

Tibberup Møllegaard fotograferet i 1949, da gården for længst var blevet ombygget til boligformål. Længen til venstre rummede dog stadig fire garager. Bemærk den store have, der lå bag gården langs den nuv. Tibberup Møllevej.

Og saa fortæller han os om al den Morskab, han har haft. Særligt er han begejstret for de unge Herrer, der gæstererer hos Grosserer J. Siesbye, Møllegaardens Ejer. De indfinder sig næsten dagligt i Kolonien og arrangerer da Væddeløb af forskellig Art om Præmier. Sommetider skal man se, hvem der kan komme først paa alle fire, og iaften skal der være Sækkevæddeløb! To Gange om Dagen har han ”været i Vandet” – først paa den fine Espergærde Badeanstalt (som Ejeren, Hr. J. M. Jørgensen velvilligst har stillet til Koloniens Raadighed i Morgentimerne) og senere paa Dagen ”i Kløften” (et Parti ved Stranden, som ejes af Grosserer Siesbye). Og ude ”paa Marken” har han spillet Fodbold under Førerskab af den unge Tang (en Seminarieelev, Sønnesøn af den afdøde Seminarieforstander – den unge Mand, der kan alt undtagen at synge, har været ”ubetalelig” for Kolonien, siger Fru Kristiansen)….
Ja, det har været en herlig Tid!”

I alt tre hold a 3 uger, blev det til – med i alt ca. 125-130 drenge. Ved afslutningen af det sidste hold beskrev ”Jean” i Berlingske Tidende hvordan det havde været en stor succes at tage på udflugt til Gurre Slotsruin og omegnen til denne. De måtte ganske vist gå frem og tilbage, men det var man vant til på den tid. Også en tur til Helsingør og Kronborg havde været en stor succes. Her havde både kasematterne, Holger Danske samt Handels- og Søfartsmuseet haft børnenes store interesse. Især udstillingerne fra Grønland og det tidligere Dansk Vestindien. Men derudover havde tre undervandsbåde, der lå i Helsingør Havn haft stor bevågenhed blandt drengene. Ved besøget i Grønnehave-området havde hver dreng fået en citronsodavand og et par stykker wienerbrød – en stor ting for børn, der sjældent fik mulighed for den slags luksus.
Men så var det slut – og selvom der var tale om, at succesen skulle gentages det følgende år, så blev det aldrig til noget. Årsagen var, at Siesbye den 14. juni 1918 afhændede gården til Oline Tjellesen – hustru til tømrermester Harald Tjellesen. I den efterfølgende periode blev gården bygget om til lejligheder – og muligheden for etablering af feriekoloni var ikke længere til stede.

Ved afslutningen af det tredje holds ophold på Møllegaarden var Berlingske Tidende atter på stedet med en fotograf. Desværre var billeder i datidens aviser dengang ikke så gode, men man får da et indtryk af stedet og af drengenes påklædning.

 

 

Rev. 02.08.2021