af Kjeld Damgaard
Kirkebjerggaards navn og placering er lidt af en gåde. Gården havde før udskiftningen gårdnummer 10 – og lå egentlig udenfor rækkefølgen af de øvrige gårde. Det kunne indikere, at den var opstået senere end de andre. Den fandtes dog i 1681 og var “lige på skat og landgilde”, som man dengang skrev. Det betød, at byens 10 gårde var lige store, så der var heller ikke tale om en ekstraordinær stor gård på den tid. For at forstå problemet med det “forkerte” gårdnummer, kan vi prøve at følge fæsterne af gården fra 1762. Det år afløste Niels Svendsen den gamle fæster Anders Nielsen. Og Niels Svendsen blev også den første selvejer af gården fra 1797. Før 1801 afløstes han af sønnen Jørgen Nielsen, der ejede den frem til 1809, hvor Hans Nicolai Carøe overtog ejendommen. I forbindelse med denne handel kaldtes Kirkebjerggaard for en “udflyttergaard”. Det var den jo ikke i følge udskiftningsforretningen, men hvorfor skriver man det kun godt 25 år efter udskiftningen? Det kan man da ikke have glemt på så kort tid. Men da vi ikke har et kort over Saunte før udskiftningen, kan det meget vel tænkes, at Kirkebjerggaard (= gård nr 10) rent faktisk oprindelig lå i den rigtige nummerrækkefølge mere centralt i byen – d.v.s. at den har ligger lidt sydøst for Smederupgaard (= gård nr 9) nord for bygaden. Men det er kun dokumenteret ved dels at gårdnummeret ligger forkert, dels ved at skødet fra 1809 taler om en udflyttergård.
Men hvorfor så navnet Kirkebjerg? Ja, umiddelbart kan man jo konstatere, at en mark i Toels Vang blev kaldt “Kirkebierg Aas”. Men en kirke har der jo ikke været i Saunte. Eller har der? Sydøst for nuværende Sauntegaard (den oprindelige Kirkebjerggaard) ligger et højdedrag på 82 fod (29 meter). Var det mon den bakke, der oprindelig blev kaldt Kirkebjerg? Det er meget usikkert, men ordet kirke kan normalt ikke betyde andet end en kristelig forsamlingsbygning. Og et Kirkebjerg vil normalt være en bakke med en kirke på. Bortset fra navnet har vi dog absolut intet andet, der indikerer, at der engang i 1000- eller 1100-tallet har været en kirke i Saunte.
Hans Nicolaj Carøe havde indtil 1809, hvor han blev ejer af Kirkebjerggaard, været forpagter af en gård i Borsholm – antagelig var det Borsholmgaard. Han var ud af en slægt, der stammede fra Randers, men som har haft flere grene i Nordøstsjælland. Hans Nicolaj Carøes fader var således borgmester i Randers, hans farfar var købmand samme sted. Hans Nicolaj Carøes fætter hed Hans Frederik Carøe og var byskriver i Vejle. Hans Frederik Carøes barnebarn var grosserer Carl Johan Carøe – ejer af Meulenborg. Allerede året efter købet af Kirkebjerggaard, købte Carøe også gården Østerbjerggaard, der egentlig skulle have været udflyttet af landsbyen, men som sandsynligvis aldrig blev det – bortset fra måske et enkelt lille beboelseshus. Derefter blev de to gårde drevet sammen, og Østerbjerggaards bygninger forsvandt antagelig omkring 1840. På stedet (nuværende adresse Saunte Bygade 30) ligger dog endnu en bygning, der teoretisk kan være rester af den oprindelige gård.
Hans Nikolaj Carøe (1777-1856) var oprindelig kystbefalingsmand og blev 1. gang gift med Marie Busch, som imidlertid døde to år efter overtagelsen af Kirkebjerggaard. I 1815 ægtede han så Louise Cathrine Dodt (1785-1866) – en datter af købmand Arent Heinrich Dodt og Johanne Marie  von Duqven i Helsingør. Med den første hustru fik Carøe to sønner, dels Peter Frederik Carøe,der var vognmand i Helsingør, dels Anthon Carøe, der var dyrlæge. Ved Hans Nikolaj Carøes død i 1856 arvede den yngste søn, den 39-årige gårdbestyrer, Just Nikolaj Carøe, de to ejendomme. Men allerede fem år senere købte han endnu en gård i Saunte. Denne gang var det Tuelandsgaard, som han købte af dødsboet efter Ove Jensen, hvis familie havde haft gården i mindst tre generationer. Just Carøe blev i øvrigt medlem af Tikøb Sogneforstanderskab med indgangen til året 1856 og forblev i rådet frem til årets udgang i 1861. Valgperioderne var dengang 6 år. Just Carøe kunne nu kalde sig proprietær – en titel, der skulle signalere, at han havde mere jord og ejendom end en almindelig gårdejer.
I 1875 solgte Carøe imidlertid den samlede ejendom til forpagter Adam Vilhelm Kjødt (f.1837), der hidtil havde været forpagter af Brudagergaard ved Gudme på Fyn. I forbindelse med denne handel blev den samlede ejendom (de tre gårde) benævnt Sauntegaard.
Om gårdens videre historie se Sauntegaard.

Kirkebjerggaards fæstere:

-1681-         Peder Nielsen
      -1762   Anders Nielsen
1762-1797   Niels Svendsen (søn)
Kirkebjerggaards ejere:
1797-c1800  Niels Svendsen
c1800-1809  Jørgen Nielsen (søn)
1809-1856   Hans Nicolai Carøe
1856-1875   Just Nicolai Carøe

Rev. 20.03.2021