Karlsgaardsvej 21, ”Pilehuset”, matr. nr. 15b, Saunte
Af Kjeld Damgaard
Området som i dag kaldes Øerne er en del af det oprindelige store overdrevsområde, der lå mellem Tikøb sogns landsbyer og Helsingør købstad. Arealet omfattede stort set alt hvad der lå øst for Gurre landsby, Horserød og Skibstrup/Apperup, syd for Hellebæk, nord for Rørtang landsby og vest for den gamle Helsingør by, der dengang kun omfattede den gamle bydel samt en smal bræmme udenom byen.
Først i 1776 blev man enige om at opdele arealet mellem hhv. Tikøb sogns landsbyer og købstaden Helsingør. Grænsen blev lagt og den blev sidenhen grænsen mellem de senere kommuner, Helsingør og Tikøb. Først ved kommunesammenlægningen i 1970 ophævedes 1776-grænsen.
Den del af overdrevet, der tilfaldt Tikøb Sogn, blev opdelt i to store områder: Holmene mod nord og Øerne mod syd (der var dog også et tredje område (Kronborg Ladegaard, der lå som en enklave i Helsingørs areal).
Øerne var dengang et næsten helt udyrket areal, der bestod af mange små søer, store mosearealer, tæt skov, lysninger og uigennemtrængelig krat. Det var ikke et sted man havde mod på at dyrke, så området blev anvendt som græsningsarealer for kvæg, får m.v. om sommeren. Arealet var så stort, at det blot blev delt mellem mange af landsbyerne i sognet.
Navnet Øerne skal således fortolkes som små dyrkbare strækninger, der enten lå højere end omgivelserne, eller som små dyrkede arealer, der var omgivet af skov. I øvrigt fortolkes Holmene på samme måde.
I forbindelse med de store langbrugsreformer i 1780’erne blev arealet imidlertid opdelt således at hver landsby fik tildelt et område af Øerne. Således fik landsbyerne, Hornbæk, Holmegaarde, Stenstrup, Borsholm, Horserød, Saunte, Gurre og Rørtang hver et område. Den nuværende matrikelinddeling er således en følge af denne inddeling.
Området omkring Karlsgaardsvej 21 tilhørte således Saunte, men da arealet lå ret langt fra selve landsbyen, så blev området for en stor dels vedkommende udstykket i husmandsbrug allerede tidligt. En af disse husmandsbrug hed ”Skovlund” og fik matrikel nr 15a, Saunte. ”Skovlund” findes stadig og har i dag adressen, Karlsgaardsvej 23.
Matrikelkort over Saunte Overdrev. Kortet har været anvendt i perioden 1976-1994.
Ejendommen, som kaldes ”Pilehuset” var således en del af ”Skovlund”s areal indtil 1896. Husets historie er vanskelig at følge i årene forud, da det ikke var en selvstændig ejendom. Huset er muligvis oprindelig blevet bygget som en aftægtsbolig, men kan også være blevet bygget til udlejning. Der findes ikke et arkiv over udlejede ejendomme, og huset ses ikke umiddelbart selvstændig brandforsikret i 1800-tallet. Huset er ikke aftegnet på det første nogenlunde troværdige kort fra 1824, men ses på kortet fra 1854. Ejendommen er med andre ord bygget i den mellemliggende periode. Huset kan umuligt være blevet bygget i 1750, således som BBR-registeret angiver. Det skyldes at BBR-registerets oplysninger om byggeår i op mod halvdelen af tilfældene er forkerte. Det gælder især de ældre ejendomme, idet oplysningerne om byggeår blev skrevet ind i BBR-registeret i 1977 på grundlag af oplysninger fra den daværende ejer – vel at mærke uden at oplysningerne skulle dokumenteres. Der blev derfor i mange tilfælde gættet på opførelsesåret, og i mange tilfælde gættet helt forkert.
Først i 1896 blev ”Pilehuset” således en selvstændig ejendom under matrikelnummeret 15b, Saunte. Det var den daværende ejer af ”Skovlund” Villiam Hansen, der solgte huset til Hans Peter Larsen, der var født i Græsted sogn 12.11.1851. Han var gift med Karen Marie Andersen (f. i Søborg sogn, 10.01.1852). Parret havde fire børn (Regine, Anna, Aksel +1).
Hans Peter Larsens erhverv angives i 1901 som ”parcellist”, d.v.s. en jordbruger, der havde omkring 12-15 tdr. land. Det var dog ikke jord, der hørte til ”Pilehuset”, men kan være jord han har forpagtet.
I 1919, da Hans Peter Larsen solgte ejendommen, kaldte han sig husmand. Ny ejer var kranfører ved skibsværftet i Helsingør, Otto Edvard Sucksdorff. Prisen var 1.600 kr. Otto Sucksdorff (f. 19.06.1878 i Gryta, Uppsala län, Sverige) havde tidligere været fyrbøder ved Helsingør Skibsværft. Han var gift med Martha Christine (f. 15.5.1890 i Esbønderup) og sammen havde de datteren Dagny Gurli Sucksdorff (f. 13.11.1913).
I 1924 overtog maler A. Charles Poulsen huset, men det var en kort periode han var ejer. Allerede året efter købte Elektricitetsværksbestyrer Charles Konrad Valdemar Olsen huset. Han var født på Frederiksberg den 14.10.1873 og ingeniør af uddannelse. Hustruen hed Anna Hansine Margrethe Holm (f. 25.07.1875 i København) og sammen havde de to børn, Kai og Gudrun. Indtil 1924 var han bestyrer af elektricitetsværket i Rønne på Bornholm – men om han fortsatte sit hverv i Nordsjælland efter 1924 kan ikke umiddelbart ses.
I 1939 solgte Olsen til fru direktør Carla Madsen. Hun var datter af grosserer Aage d’Andrade Møller og hun var født i København 17.04.1905. Fra 1943 var ejeren fru Alexandra Becker, muligvis hustru til kaptajn i hæren, Johan G. Becker. De anvendte huset som sommerhus.
“Pilehuset” – godt skjult af bevoksning, fotograferet i 1949.
Ejer i perioden 1950-52 var rektor ved Rungsted Statsskole i perioden 1944-1961. Også han benyttede huset som sommerhus. Ejeren i perioden 1952-1954 var ingeniør V. Borella, der var -leder af Phillips lampeafdeling ”Pope”.
Fra 1954 og helt frem til 1982 boede lærerinde Eli Rex f. Halsteen i Pilehuset. Hun var født 17.10.1922 på Frederiksberg. Hun blev i 1945 gift med Poul E. Rex. Eli Rex blev uddannet lærer i 1953 og var fra 1959 ansat ved Tikøb Skole. Hun fortsatte i jobbet frem til 1989 og døde i 2001.
I 1982 overtog parret Gerd Mikkelsen og Johan Kryger ”Pilehuset”. De solgte i 2006 til Anne-Birthe Pociot og Torben Hansen, der atter solgte i 2021 til de nuværende ejere: Raffaella og Regin Nielsen.
Rev. 30.07.2021