Lokalhistorie for tikøb kommune

af Kjeld Damgaard

Kohavegaards nye stuebygning, fotograferet omkring 1940.

Bageriet
På Mørdrupvej 147A ligger – noget tilbagetrukket fra Mørdrupvejen – en landejendom, som er blevet kaldt Kohavegaard. Gården er ikke en af de oprindelige gårde i Mørdrup, men en udstykning fra Toftegaard.
Det var daværende ejer af Toftegaard Peder Svendsen og hans hustru Margrethe Pedersdatter, der efter mandens død lod den ældste søn, Hans Pedersen overtage selve Toftegaard. Den næstældste søn, Peder Pedersen, fik derimod landsbyens gamle kohave som sin jordlod i 1861.

Præcis hvornår gården blev opført er lidt uvist. Men det kan tidligst have været i 1855 og senest i 1862.

I juli 1862 lod parcellist og rugbrødsbager Peder Pedersen nemlig nyforsikre sit stuehus på sit ejendomssted. Det var et stuehus der lå med gavlene i hhv nord og syd. Huset var 25 alen langt og 11 alen dybt. Det var opført af 1-stens grundmur med fyrebindingstømmer og med stråtag. Huset var på i alt 11 fag. Heraf var de tre sydligste indrettet til bageri. Desuden var der 3 værelser med forstue, køkken og gang med trappe til loftet. Huset havde to skorstene. Værelserne var forsynet med gibslofter og med bræddegulve. Ud af 9 døre var de 5 fyldingsdøre og i de 9 fag vinduer var der store ruder. Alt i alt forsikret for 1430 rdl.

I 1869 tilkøbtes et areal fra gården Rolighed, matr. nr. 2 g. De øvrige jorder var samlet omkring gården, dog lå en del på østsiden af Nordbanen, hvorfor der indtil 1933 var en privat overkørsel lige syd for gården.

Kohavegaard fotograferet fra luften i slutningen af 1940’erne. I baggrunden ses hhv. Enghuset (i midten af billedet) og længst til højre, Mørdrupvej 132.

Katastrofen i 1932
Den 9. december 1932 skete imidlertid katastrofen – hele gården brændte ned til grunden.

Ilden, der blev opdaget af en tjenestedreng, opstod i stråtaget på staldlængen og bredte sig hurtigt til både stuehuset og laden. Da Tikøb Brandvæsen dukkede op var alle tre længer antændte, og slukningsarbejdet vanskeliggjordes yderligere ved at brandvæsenet kun kunne få vand fra den nærliggende mose.

En mængde mennesker strømmede til brandstedet, hvor politi fra både Helsingør og Espergærde måtte holde orden. Til gengæld lykkedes det at redde 2 heste, 4 køer, nogle grise samt en orne ud af de brændende bygninger. Desuden reddedes en del bohave. Årsagen til branden formodede man skyldets en gnist fra det forbikørende tog – der jo dengang blev ført af et damplokomotiv.

Sognefogeden
I 1939 købte afbygger Palle Fløe ejendommen, der i mellemtiden atter var genopbygget, dog ikke længere som en traditionel trelænget gård, Stuehuset og den vestre længe blev genopbygget på den gamle plads, mens den østre længe genopførtes på et areal længere mod sydøst.

Titlen ”afbygger” var betegnelsen på en person, som drev en mindre ejendom, som var udskilt fra en større ejendom. Altså en anden betegnelse for parcellist – som jo typisk også brugtes om en landbruger, der havde en ejendom større end et husmandsbrug, men ikke stor nok til at kunne kaldes en gård. På den lille gård blev markerne drevet i vekseldrift og der var et mindre dyrehold. bestående af 2 heste, 5-6 køer, 2 kvier, nogle grise og søer samt ænder, gæs og høns. Når der skulle høstes skulle der bruges tre heste foran selvbinderen, og så lånte man et hest hos naboen, som på samme måde lånte en hest til deres høst. Samarbejdet med naboerne førte bl.a. også til. at Palle Fløe sammen med Aksel Frederiksen på Kongevejen efter besættelsen købte en grå Ferguson-traktor.

Ejendomsmægleren
Palle Fløe ernærede imidlertid sig selv og sin familie ved flere erhverv. Foruden at drive landbruget på den lille

Palle Fløe i gang med regnskaberne ved spisebordet i hjemmet på Kohavegaard, ca 1955.

gård indtil starten af 60’erne, så var han i mange år også en velanskrevet ejendomsmægler. Hans interesse for handel kom til udtryk ved denne virksomhed, som han udvidede efter sin eksamen som statseksamineret ejendomsmægler i 1942. Men derudover varetog han fra 1948 også det ærefulde job som sognefoged. En sognefoged var politimesterens medhjælper i landdistrikterne. En sognefogeds job var oprindelig at føre tilsyn med pligtarbejde, men blev senere at føre tilsyn med det lokale næringsliv, sundhedsvæsen, brandvæsen m.v. Sognefogeden kunne også forrette en borgerlig vielse, eksekutioner, udpantninger, forkyndelser og tvangsauktioner. Specielt var der for Palle Fløe meget arbejde forbundet med inddrivelse af amtsstueskatterestancer, ægteskabspapirer samt hundeskatter. I forbindelse med hundeskatten skulle hundens højde måles, idet betalingen af hundeskat varierede efter hundens størrelse. Også herreløse hunde havnede hos familien Fløe, hvor Anna Fløe ofte måtte tage sig af hunde, som skulle have mad og husly indtil de blev afhentet af ejeren eller blev aflivet. Palle Fløe stoppede som sognefoged i 1968. Han afsløstes af lærer Oluf Rask, men i 1974 nedlagdes  funktionen i det meste af Danmark.

Palle Fløe havde desuden en række tillidshverv, bl.a. var han lægdsmand i perioden 1957-68, En lægdsmand  havde til opgave at føre regnskab med til- og afgang af værnepligtige indenfor et bestemt område, kaldet et lægd. Ordningen ophørte i øvrigt pr. 1.1.1969.

Godt naboskab
Herudover var Palle Fløe lokal vurderingsformand for brandforsikringsselskabet Alm. Brand samt medlem af Ligningskommissionen i Helsingør Kommune. Han var desuden aktivt medlem af partiet Venstre og var en enkelt gang opstillet til sognerådsvalget (i 1958) – dog uden at blive valgt. Endelig kan nævnes, at han var bestyrelsesmedlem i Dansk Ejendomsmæglerforenings 2. kreds.

I øvrigt havde Palle Fløe og genboen, Vithus Lagmann Larsen igennem mange år den vane at ringe til hinanden hver aften. Men ofte blev de opmærksomme på at centraldamen i Nyrup (begge ejendomme hørte under Kvistgaard Central) hørte med på linjen. Der kunne jo være en god historie i den snak d’herrer havde med hinanden. Men det sluttede, når enten Palle eller Vithus barskt råbte i telefonen: ”Læg så på, Rita!”

Anna Karen Margrethe Jensen (1902-86) var født i Toelt som datter af gårdejer Jens Jensen og hustru Dorthea Jensen. Hendes mor var en søster til gårdejer Niels Jeppe Andersen, Ærtebjerggaard i Mørdrup. Palle Fløe (1905-95) var født i Hillerød som søn trikotagehandler Christen Pedersen Fløe og hustru Anna Bolette f. Brandt. Christen Fløe havde i en periode i 1800-tallet drevet detailhandel i Helsingør, hvor han opnåede borgerskab i 1881. Palle Fløe var uddannet ved landbruget og havde været landvæsenselev. Anna Jensen havde i sin ungdom været i huset bl.a. på Bredegaard i Nybo og på Krogenberggaarden ved Kvistgaard. Anna og Palle fik en datter, Kirsten gift Olsen. Sammen drev de i 10 år Grønnegaard i Lynge før de kom til Mørdrup. (Foto:1975).

I 1996 købte de nuværende ejere Kohavegaard og indrettede den bl.a. som ”hestegård”.

Gården afhændes til firmaet Trelleborg
Ejeren af Kohavegaard Michala Engelmann blev i 2016 kontaktet af repræsentanter for firmaet Trelleborg, som efter kontakt til borgmester og byråd havde fået anvist Kohavegaard som et areal, hvorpå der kunne bygges en ny virksomhed. Dette skete til trods for at arealet i kommuneplanen var udlagt til landzone og uagtet at der ikke tilnærmelsesvis var vedtaget nogen form for anden anvendelse. I et meget uskønt forløb blev ejeren presset til at sælge ejendommen – hvorefter byrådet gennemførte den nødvendige planprocedure, som af samme grund var ganske proforma, da ingen byrådsmedlemmer turde sætte spørgsmålstegn ved om der skulle kunne bygges en virksomhed for 400 ansatte.

En stærkt desillusioneret Michala Engelmann fraflyttede i 2018 gården – der efterfølgende, i 2020, blev nedrevet til fordel for et kommende industribyggeri, som dog indtil videre er udsat på ubestemt tid. Måske går det som i andre tilfælde, at firmaet ender med slet ikke at bygge på grunden?

Kohavegaards gårdsplads med stuehuset til venstre i marts 2019. (Foto: Sven Raagaard)

Rev. 11.03.2021