Af Kjeld Damgaard

Kort over Mørdrup fra 1898, hvor Højagergaard eller Højgaard er markeret med rød farve lige overfor Kærsgaard.

En af Mørdrups oprindelige gårde hed Højagergaard (også kaldt Højgaard). Den lå syd for bygaden (Mørdrupvej 111 B) – som nabo til den senere købmandshandel, der eksisterede indtil 2018.
Gårdens fæstere kan følges tilbage til 1681, da Peder Jørgensen Holmegaard fæstede gården, der på det tidspunkt hørte til Krogerup Gods ligesom de øvrige ejendomme i Mørdrup landsby.  I 1806 overgik den til arvefæste (selveje) og den første ejer var den hidtidige fæster Niels Jørgensen.
Hvordan gården i Mørdrup så ud før branden har vi desværre ingen kendte billeder af. Men en brandtaksation fra 1835 giver et ganske godt billede, selvom der rimeligvis var sket ændringer og forbedringer i tidsrummet frem til 1910. Den firlængede gård var nemlig opført af bindingsværk og tækket med strå. Bindingsværket var sandsynligvis efter sjællandsk skik overkalket, så væggene fremstod ensartede hvide. Indretningen var også ganske traditionel, med lo, lade, stalde, brændehus m.v.
Højagergaard brændte imidlertid den 18. februar 1910 – som følge af at gårdejer Peder F. Mogensen havde ladet en kyllingemoder stå tændt i hestestalden – hvor en af hestene væltede den. Gårdens fire heste og 8 køer m.v. indebrændte alle sammen.
I bogen om Mørdrup Landsby (”Mosebyen”) er det omtalt, at den nordlige længe blev reddet i branden og at den efterfølgende blev ombygget til beboelse. Nye undersøgelser har imidlertid vist, at den nuværende bygning ikke er den originale, men derimod en genopbygning fra 1910, hvor kun det gamle stuehus’ sokkel og kælder blev bevaret. Dog genanvendtes også de uskadte, gamle mursten fra gården til byggeriet. Og byggeriet af huset gik straks i gang – det ventede ikke i et par år som ”Mosebyen” oplyser.

Allerede året efter solgte Peder Mogensen imidlertid dette hus. Han havde tilsyneladende en anden plan. Selve gården blev således ikke planlagt til at blive genopbygget her, men derimod flyttet ud af byen. Den skulle genopbygges ved den daværende Mørdrupvej (d.v.s. den nuværende Fredensvej) – hvilket ville placere gården midt i de arealer, som gården havde fået tildelt allerede i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med de store jordreformer.

Det hus, der blev opført umiddelbart efter branden i 1910, ses her i sit oprindelige udseende.
Huset til venstre rummede da Mørdrup Mejeri, medens taget nederst er den ene længe af Kærsgaard. Billedet er fra 1959.

Imidlertid genopbyggede Mogensen ikke selve gården. I stedet blev ejendommens jorder og brandassurancesummen på 16.564 kr overdraget til den nye ejer, Harald Christian Svendsen. Peder Mogensen ser dog ud til allerede på dette tidspunkt at have fået tegnet en ny gård. Det var den lokale tømrermester H. Johansen, der var mester for disse tegninger, som i dag er det eneste bevis på, hvorledes gården så ud i de første år efter genopbygningen.
Sammen med assurancesummen overtog gårdejer Svendsen også 1 hoppe med føl, 1 hesterive, 1 skrælleplov og 1 danskharve. Antagelig var det de få reddede maskiner fra den gamle gård. Desuden overtog Svendsen den på jorderne stående afgrøde samt nogle jernstaldvinduer, nogle kampesten og en halv høstak! Den samlede købesum var 29.500 kr.
Gården blev herefter genopbygget, men det tog nogen tid, i alt fald ved vi fra et dokument, at gården endnu ikke var færdig i januar 1911. Men da Svendsen allerede to år senere solgte gården var alt opbygget. Der var kakkelovne, komfure, vaskekedel, tinrækker, vaske, i alt 4 opredte senge samt 2 heste, 1 plag, kreaturer, svin, høns og ænder. Der var også vogne og maskiner, sæd og foderstoffer og meget mere. Men salgsprisen var nu også vokset til 45.000 kr.
Ny ejer fra 15. april 1913 var ”autoriseret Stadfæstemand” Ludvig Schultz, der kom fra Nakskov på Lolland. Bag titlen ”autoriseret Stadfæstemand” lå, at en sådan person havde myndighed til at knytte kontakten mellem tjenestefolk og arbejdsgivere. Det skulle ske på bestemte vilkår, og der skulle føres protokoller. og fra 1891 skulle fæstemanden eller fæstekonen være autoriseret. Ludvig Schultz havde med andre ord været medvirkende ved fæstning af tyende i Nakskov.
Schultz beholdt kun gården et år, så solgte han ejendommen til partikulier Mathias Simonsen fra København. En partikulier var en person, der levede af sin opsparing eller kapital. Men også denne ejer holdt kun et år. Ny ejer i maj 1915 var fabrikant Peter Christensen fra København, som fik gården for 40.550 kr.

Og det var fabrikant Peter Christensen, der kun et år senere solgte ejendommen til godsejer G. A. Hagemann, som i den følgende artikel fortæller om sin tid på Søbækgaard, som Højagergaard kom til at hedde.

Efter branden i 1910 blev Højagergaard ikke genopbygget på sin gamle plads i selve landsbyen, men derimod øst for landsbyen ved nuværende Fredensvej. Og sådan så stuehuset til Søbækgaard ud i perioden 1911 til 1916. Bygningen var tegnet og opført af den lokale tømrermester H. Johansen.

Mørdrupvej 111 B fotograferet i 1986 af Martin den Dulk.

Rev. 11.03.2021