Vejnavne på Borupgaard-området

af Kjeld Damgaard

Således havde forvaltningen forestillet sig, at vejene skulle have været navngivet i udstykningen på Borupgaards gamle jorder.

Balalajka-Olsen
Til mødet i Tikøb Sogneråd den 13. august 1968 havde Teknisk Udvalg indstillet, at der på Borupgaard-området ved Snekkersten blev vedtaget en række nye vejnavne til de kommende udstykninger.

Forslaget indebar, at alle de små sideveje på arealet fremover skulle have hver sit navn. Det betød, at der skulle vedtages 35 nye vejnavne. For at forvirringen ikke skulle blive alt for stor, så var det idéen, at de fire stamveje skulle have et overordnet navn, f.eks. Orkestervej og så skulle alle sidevejene til denne have navne efter et instrument. Derfor lå der fire grupper af forslag til vejnavne i området. Som sideveje til Orkestervej foreslog man f.eks. Balalajkavej, Cembalovej og Skaldmejevej. Som sideveje til stamvejen Musikvej, foreslog man bl.a. Andantevej og Prestovej. Som sideveje til Europavej var forslagene bl.a. Albaniensvej og Ungarnsvej. Og som sideveje til Nordenvej foreslog udvalget bl.a. Danmarksvej og Islandsvej.

En kommende beboer på arealet Jørgen Olsen, Virum, regnede i den anledning ud, at skulle man fortsætte efter dette princip på hele Borupgaardområdet, ville der komme over 100 veje med hver sit navn i området. Han skrev derfor til sognerådet og anbefalede at man undgik denne store forvirring, og i stedet blot kaldte vejene ved et navn og derpå nummerede vejene med lige og ulige numre. Så kunne man samtidig undgå navne som Skaldmejevej, som ingen alligevel kunne stave til.

Ved behandlingen i sognerådets møde mente Karl Olsen da også, at man måske skulle overveje en konkurrence om de bedste vejnavne. Måske var der nogle, der havde et godt forslag. Efter en del debat, mente Osvald Christensen, at hvis sognerådsformand Karl Olsen eller Teknisk Udvalgs formand Marius Olsen kom til at bo på Balalajkavej, ville de aldrig komme til at hedde andet end Balalajka-Olsen! Efter at sognerådets medlemmer havde moret sig over sammenligningen med Osvald Helmuths – dengang – store monolog om bl.a. Balalajka-Olsen, vedtoges det, at sagen skulle tilbage i Teknisk Udvalg.

Ahistoriske vejnavne

I september vedtog Teknisk Udvalg så, at vejene så i stedet blot skulle have danske geografiske navne. Men måneden efter vedtog udvalget, at vejene nu skulle hedde hhv. Danmarksvej, Norgesvej, Sverigesvej og Finlandsvej. Da sagen i starten af november atter landede på sognerådets bord, var indstillingen imidlertid en helt tredje. Baggrunden var, at den sidste ejer af Borupgaard Iver Hasselbalch, havde foreslået, at en vej i området burde opkaldes efter hans fader, K.A. Hasselbalch. Sagen endte derfor med, at det i stedet blev vedtaget at de fire stamveje skulle opkaldes efter fire tidligere ejere af Borupgaard, nemlig hhv. Hans Paaske, Frederik Leyel, P. W. Tegner og K.A. Hasselbalch.

Hverken teknisk udvalg eller sogneråd havde imidlertid gjort sig den ulejlighed at undersøge om det areal, som disse veje skulle ligge på, rent faktisk havde hørt til Borupgaard på det tidspunkt, hvor de fire herrer havde ejet gården. Faktisk gjaldt det kun for den sidste ejer, K.A. Hasselbalch. De tre øvrige ejede Borupgaard på et tidspunkt, hvor de pågældende jorder hørte til en helt anden gård, nemlig Spurupgaard i Rørtang.

Rev. 13.04.2021