af Kjeld Damgaard

Tikøbs absolut ældste bygning, Tikøb Kirke, der også var midtpunkt for det meget store sogn – et af Danmarks største.

Vikingetiden
Det nordøstlige Nordsjælland var i vikingetiden præget af store skovstrækninger med kun få og spredte bebyggelser. Skovene var svære at trænge igennem og udnyttelse af jorden til dyrkning fandt kun sted i mindre omfang. Langs kysterne levede man mest af fiskeri. Den ældste kilde til Tikøb bys navn stammer fra ca. 1170, hvor stedet nævnes i Esrum Klosters Brevbog som ”Tiwithcop” – hvilket af stednavneforskere antages at betyde ”Den købte jord i/ved den til guderne viede skov”.  I 1170 har her altså været en by, men byens egentlige grundlæggelse kan ikke fastslås, dog er den næppe ældre end vikingetidens slutning.

Kirken og sognet
Byens ældste bygning er naturligvis kirken, hvis ældste dele – skib og kor – er bygget i slutningen af 1100-tallet, sandsynligvis under ledelse af munkene fra Esrum Kloster. Før da havde der måske været en trækirke på stedet, men ved den nuværende kirkes opførelse, blev Tikøb naturligt centrum for et af de sogne, som netop blev oprettet på den tid. Sognene var den tids administrative inddeling.

Kroen
Ved en kirke er der som oftest en kro – en helt nødvendig ting førhen. Her skulle der være mulighed for rejsende til at lade hestene proviantere og medens der var kirkegang skulle hestene også passes. De fleste kirkegængere, gik dog til fods til og fra kirke, men de havde også brug for lidt at vederkvæge sig ved inden tilbageturen indledtes. Hvor langt tilbage i tiden Tikøb Kro har eksisteret er umuligt at fastslå, men det er ikke usandsynligt at kro og kirke er kommet nogenlunde samtidigt. Gennem tiderne har kroen været centrum for utallige begivenheder – bl. a. blev kroen brugt til sognerådsmøder inden der blev bygget et kommunekontor. Senere er her blevet afholdt auktioner, foredrag, valgmøder, bryllupper, baller, dilettant og alt muligt andet. Kroens brand i 1995 satte imidlertid en brat stopper for aktiviteterne på stedet – efter ikke mindre end op imod 800 års krodrift på stedet!

Gårdene

Den centrale del af Tikøb set fra sydvest, 1956
(Kort- og Billedafdelingen. Det kongelige Bibliotek).


Det altdominerende erhverv i Tikøb var landbruget. Fra den tidligste middelalder til langt op i 1900-tallet var det grundlaget for byens eksistens. Nogle ganske få personer havde andre indkomster, f.eks. præsten, kromanden og skolelæreren, men også de drev landbrug for at klare de daglige fornødenheder.  Så langt det har været muligt at finde tilbage i byens historie, har der været 6 gårde i Tikøb, hvoraf én var præstegård. Præstegården brændte i 1939 og jorden er siden hen bortsolgt. I byen ligger endnu på de oprindelige pladser Stengaard samt Søgaard (hvis bygninger fra 1820’erne nu lidt misvisende kaldes Møllegaard). Lige i byens udkant mod nord ligger Nygaard. Omtrent på nuv. adresse Fredensborgvej 13 lå oprindeligt den gård, som senere flyttede ud af landsbyen og nu kaldes Frederiksminde (Hornbækvej 366). Den sidste af Tikøbs 6 gårde lå omtrent på nuv. adresse Fredensborgvej 23. Denne gård er nedlagt og jorden lagt sammen med Stengaarden.

Fattiggården og kommunekontoret
Som den første sognekommune i Danmark, fik Tikøb Kommune i 1861 en Forsøgelses- Arbejds- og Sindsygeanstalt – i daglig tale oftest kaldt ”Anstalten”. Her placerede man mennesker, der af en eller anden grund ikke kunne klare sig selv. Det var gamle, vanføre, sindssyge – ja, sågar forældreløse børn. En afdeling indrettedes i 1911 til almindeligt plejehjem, medens sindsygeafdelingen nedlagdes i 1921. Herefter var der i bygningerne plejehjem og yderligere i en årrække en forsørgelsesanstalt. Plejehjemmet nedlagdes i 1954 og beboerne flyttedes til ”Strandhøj” i Espergærde.

I tilknytning til anstalten indrettedes et kommunekontor, som allerede efter kort tid havde daglige åbningstider – et udtryk for, at Tikøb kommune allerede i 1860’erne var en langt større kommune end de fleste sognekommuner. I 1911 indrettedes også en sognerådssal, hvor de i alt 19 sognerådsmedlemmer mødtes og forhandlede kommunens sager. Tikøbs kommunekontor flyttede i 1954-55 til Espergærde og bygningen ændrede navn til det misvisende ”Gurrelund”.(

Tikøb set fra vest, 1956


Skolen
Tikøb Skole toges i brug i 1722. Den oprettedes som led i en plan om skolebyggeri i alle dele af rytterdiskrikterne (d.v.s. de distrikter, hvorfra rytterregimenterne rekrutteredes) – og kaldtes derfor for en ”Rytterskole”. Bygningen ligger der endnu – på Præstegaardsvej nr 11– og var i brug til 1912, hvor den ældste del af den nuværende skole blev taget i brug.

De øvrige erhverv
Tikøb var – som nævnt – det administrative centrum for sogn og kommune. Byen fik derfor også snart andre erhverv – bl.a. en mølle og fra 1893 et mejeri, hvor selve bygningen også endnu findes (nuv. adresse Fredensborgvej nr 12). Købmænd har der været flere af, bl.a. i krobygningen, senere kom også slagter, bager, autoværksted og meget andet. Tikøb Brugsforening oprettedes i 1920, hvor bygningen på Søgaardsvej 23 blev taget i brug til formålet. Telefoncentral fik byen i 1910, og også selvstændigt posthus kom til. Eget pengeinstitut – i form af en afdeling af ”Bondestandens Sparekasse” –  blev oprettet i 1929.

I 1860’erne fik Tikøb sit første brandberedskab i form af en brandsprøjte i et lille sprøjtehus. Brandstationen for hele Tikøb Kommune oprettedes i 1931 og fik til huse i en bygning ved kommunekontoret. I 1954 byggedes den nuværende brandstation ved Tikøb Skole.

De nye kvarterer
Byens udstrækning og størrelse ændrede sig ikke meget frem til omkring 1960. Den eneste større forandring var anlæggelsen af den nuværende Hornbækvej øst om byen i slutningen af 1930’erne. En ny omfartsvej (nuv. Harreshøjvej) blev taget i brug i 1964, og gav mulighed for udstykningen af kvarteret nord herfor. Indtil midt i 1800-tallet havde der på det lave område midt i byen været en sø, men dens udtørring gav i 1960’erne også mulighed for villabebyggelse på dette område. En del af området rummer også en idrætsbane.

Tikøb set fra syd, 1956

Foreningslivet
Netop Tikøb Idrætsforening (oprettet 1932) har gennem sit virke i byen betydet meget for byens sammenhold og identitet. Men også en lang række andre foreninger har haft base i Tikøb gennem tiderne. Nævnes kan Skytteforeningen, Husholdningsforeningen, Foredragsforeningen, Tikøb Selskabelige Forening, Tikøb Borger- og Grundejerforening, politiske foreninger, landbrugsfaglige foreninger m.m. Nævnes skal også KFUM & K-spejderne samt Tikøb Missionsforening – begge med egne huse. Skabelsen af Tikøb Familiehus har givet foreningerne i byen gode vækstbetingelser og et samlingssted, der ikke kan erstatte kroen, men som allerede igennem en årrække har været centrum for mange borger-aktiviteter.

Rev. 03.04.2021