Snekkerstens 2 holdepladser og 3 stationer

Af Kjeld Damgaard

Illustrationen viser det øjeblik hvor det første tog er standset ved Rørtang og de danske Østersøflåde afgiver salut for kongen og dronningen, der er med i toget. På østsiden af banelinjen skimtes de musikkorps, der var opstillet for at give et ekstra festligt indslag i dagens anledning, Tegningen blev vist i Illustreret Tidende i 1864.

Anlægget af Nordbanen
Det var Det Sjællandske Jernbane-Selskab (SJS), der i 1859 søgte om koncession på anlæg af en jernbane fra København til Klampenborg. I det følgende folketingsår vedtog rigsdagen imidlertid at koncessionen skulle omfatte en bane fra København over Frederiksborg (Hillerød) til Helsingør med en sidebane til Klampenborg.
Direktionen for SJS meddelte herpå, at man havde tre forslag til en bane til Helsingør. De alternative linjeføringer havde imidlertid især til formål at undersøge mulighederne for at forbinde Hørsholm med banelinjen. Derfor undersøgtes bl.a. en bane, der fra Lyngby omtrent gik via den nuværende Nærumbane og videre ad den nedlagte Nærum-Vedbæk bane. Herfra fortsatte banen stort set i samme tracé som den senere Kystbane. Denne linjeføring blev dog ikke fulgt ved denne lejlighed. I stedet vedtoges det at lade linjeføringen gå fra Lyngby via Birkerød til Hillerød og derfra via Fredensborg og Kvistgaard til Helsingør.
Anlægsarbejdet blev indledt og strækningen mellem Langerød og Helsingør blev tildelt entreprenør Ernst Hoffmann fra Ringsted. Han satte sin lillebror, den kun 22-årige Johan Heinrich Hoffmann til at stå for anlægsarbejdet på denne strækning. Det var denne Johan Heinrich Hoffmann, der sammen med sine fem sønner, senere etablerede det kendte entreprenørfirma ”Hoffmann & Sønner”.

Nordbanens første køreplan fra maj 1864. Som det ses var der ingen stop i Snekkersten. Nærmeste stationer var hhv. Kvistgaard eller Helsingør.

Nordbanens oprindelige tracé
Banelinjen var imidlertid ikke den samme som i dag. Kom man fra Kvistgaard-siden gik banen fra lidt før Rørtangvej (nuværende Løntoften) i et lidt mere nordvestligt forløb. Som det fremgår af illustrationerne til denne artikel, fulgte banen den nuværende sti mellem Hasselhøj og Løntoften. Efter passagen af Løntoften (dengang Rørtangvej) fortsatte den ad Poppel Allé (den nuværende cykel- og gangsti parallelt med Nørrevejs sydlige ende). Ud for det nuværende Borupgaard Center, gik banen over og fulgte den nuværende Nørrevej. I virkeligheden er Nørrevej fra Borupgaard Centret og til Kirsebærbakken den oprindelige linjeføring af Nordbanen.
Lidt før Nørrevej når Stubbedamsvej – altså ud for ”Kirsebærbakken” fortsatte banen i en linje lidt nordvest for nuværende Nørrevej. Banedæmningen er endnu ganske tydelig – kun gennembrudt af adgangsvejen til Meulenborg Park. Lidt nord herfor – ved Bøgebakken –  løber den gamle banelinje sammen med Stubbedamsvej, der m.a.o. på strækningen fra Bøgebakken og til Kongevejen Helsingør er identisk med den oprindelige Nordbane.
Denne linjeføring var i brug fra 1864 til 1891 – hvad der herefter skete fortælles senere i denne artikel.

Ingen station!
Den 8. juni 1864 kunne man så endelig indvie den nye jernbane mellem Lyngby og Helsingør, men der var ikke så meget at fejre i Snekkersten og omegn. Årsagen var nemlig, at der ikke var planlagt en station eller blot en holdeplads i Snekkersten.
Baggrunden var, at ledelsen bag anlægget ikke havde vurderet, at der i det beskedne fiskerleje Snekkersten-Skotterup var tilstrækkeligt et kundeunderlag til, at det kunne betale sig at oprette og drive en holdeplads. De to nærmeste stationer var altså Qvistgaard (Kvistgaard) eller Helsingør. Jernbaneselskabet mente i øvrigt også at én station i Tikøb Kommune måtte være nok, og her lå Kvistgaard langt mere centralt både i forhold til vejnettet og i forhold til kommunens centrum i Tikøb.
I 1867 lod SJS dog udarbejde en skitse til ”Holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen”, men det blev som bekendt aldrig ført ud i livet. Lidt pudsigt er det at tænke på, at det allerførste tog fra København til Helsingør, netop gjorde holdt dette sted. Det var på indvielsesdagen at toget med kongen ombord gjorde holdt her for at overvære flådens salut i bugten ud for Skotterup.
Ilustreret Tidende beskrev begivenheden således: Det smukkeste Moment paa Touren  frembød sig i Nærheden af Helsingør, hvor ”Jylland”, ”Sjælland”, ”Dagmar”, ”Thor”, ”Fylla”, ”Absalon”, ”Diana”, ”Geiser” og ”Hekla” laa paa Linie i Humlebækbugten og gave Salut, medens paa den anden Side af Veien en Afdeling Soldater og Matroser med Orlogsskibenes Musikkorpser stode opmarcherede og hilsede Deres Majestæter med Hurraraab.
Men det skulle blive det eneste tog, der nogensinde gjorde holdt på dette sted.

Der eksisterer ikke fotos af den første holdeplads ved banevogterhuset, men dette billede viser perronen og venteskuret på det sted, hvor nu Nørrevej nr. 57-63 ligger. Der er intet tilbage af denne, Snekkerstens, anden holdeplads – banelinjen blev flyttet længere mod øst i 1891.

Den første holdeplads
Beboerne i Snekkersten, Skotterup og Rørtang opgav dog ikke at få et nyt stoppested, og i 1879 lykkedes det at overbevise SJS om det fornuftige i at etablere en holdeplads ved Snekkersten. Den beskedne holdeplads blev etableret ved den eksisterende banevogterhytte ”ved Landevejen” og kostede kun 815 kr. at etablere. Udtrykket ”landevejen” er lidt underligt – der var vel dårlig tale om en landevej, blot om en stikvej til Snekkersten Skole, som dengang lå ret ensom i bunden af den vej, som nu kaldes Parkvej. Om holdepladsen hed det i øvrigt:
”Billetsalget sker fra den ved Stoppestedet værende Banevogtehytte, hvori der derfor skal anbringes et lille Billetskab, en lille transportabel Pengekasse og en Billetstemplingstang med Tilbehør samt et paa Pap opklæbet Tabel over Billetpriser.

På et kort over jernbanearealer er markeret hvor de to holdepladser samt den første station i Snekkersten lå.

Billetsalget besørges af Banevogter Ni. 38 eller hans Hustru under Veiledning og Tilsyn af Banemesteren for 17de Banemesterdistrict, der har at føre den umiddelbare Control med Billetsalget og derfor mindst hver anden Dag har at notere Billetternes Slutningsnumre i den Billet-Journal, der leveres Stoppestedet, modtage de oppebaarne Penge, hvorfor han quitterer i Billet-Journalen, og aflevere disse tilligemed de noterede Slutningsnumre og indsamlede Billetter til Helsingør Station, som ugentlig har at opgjøre og indsende et Billetregnskab  for Stoppestedet samt at besvare eventuelle Revisionsbemærkninger med videre i den Anledning.”
De rejsende kunne dog kun købe billetter til hhv. Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Og det var kun i sommerhalvåret, at der standsede tog i Snekkersten – og tilmed kun to i hver retning. Men allerede året efter ser det ud til at togene standsede ved Snekkersten Holdeplads hele året, dog stadig kun to tog om dagen i vinterhalvåret. Dette vogterhus var sandsynligvis det hus, der lå, hvor nu Rønnebær Allé løber ud i Nørrevej.

Den anden holdeplads
Nogle år senere – i al fald i 1888 – var der oprettet en ”ventehal” (et læskur) og en egentlig perron med adgangsvej ca 150 meter nord for vogterhuset. Præcis hvornår denne ændring skete er ikke klart, men måske skete det i 1886, fra hvilket tidspunkt, der kunne ekspederes banepakker fra holdepladsen. I regnskabsåret 1886/87 blev der solgt ca. 2.500 billetter på Snekkersten Holdeplads, så der viste sig med andre ord alligevel at være et fornuftigt grundlag for holdepladsen.
Den nye holdeplads eksisterede imidlertid kun i ganske få år. Forandringen, der skete i 1891, var dog ikke begrundet i forhold i Snekkersten, men derimod i Helsingør. Her havde man nemlig placeret den oprindelige station på hjørnet af Kongevejen og den nuværende Trækbanen. Denne placering betød, at man – på grund af højdeforskellen – ikke kunne køre ned til havnen med almindelige tog, men måtte etablere en såkaldt hestebane eller trækbane – hvor jernbanevognene blev trukket af heste op og ned ad Trækbanen (deraf navnet), Kongensgade og Havnegade. Denne ordning var ikke tidssvarende – ikke mindst fordi passagererne måtte spadsere fra stationen til havnen, hvis de skulle videre – og da man samtidig ønskede at etablere en ny og forbedret færgeoverfart (med jernbanefærger) mellem Helsingør og Helsingborg, så krævedes det, at der blev bygget en ny station ved Helsingør Havn.

Snekkersten Station fotograferet i 1897 – kort før Kystbanens indvielse. Stationsbygningen var bygget i 1891 og rummede foruden bolig for stationsmesteren kun en ventesal, et såkaldt dameværelse samt et billetkontor.

Anlægget af den nye banelinje
I marts 1889 vedtoges den nye linjeføring – i øvrigt ikke uden politiske sværdslag mellem Højre og Venstre, idet sagen fik en politisk vinkel p.g.a. af den langvarige konflikt mellem Estrups regering og Venstreoppositionen.
Anlægsarbejdet gik i gang allerede samme år – og det var et voldsomt stort jordarbejde, der jo dengang for en stor dels vedkommende foregik ved håndkraft. Den oprindelige bane ved Snekkersten og Borupgaard lå nemlig i en højde af 25 meter over havet og af hensyn til de daværende lokomotivers trækkraft, var det nødvendigt at udjævne faldet fra de 25 meter til 1 meter ved Helsingør Havn, over en strækning på ca. 4 km!
Anlægget startede således syd for Rørtangvejen og fortsatte i en dybere og dybere gravet slugt helt til Trykkedamsbakken ved Helsingør. Først her var terrænet nede i en højde, som indebar, at man faktisk måtte opfylde et areal for at opnå et tilstrækkeligt stort banegårdsanlæg.
Den nye bane kom således til at gå parallelt med den gamle, blot i et lidt mere sydøstligt tracé.

Den første rigtige station
Da man således havde besluttet at forlægge Nordbanen, fulgtes det også af en beslutning om at bygge en rigtig station i Snekkersten – til afløsning af den hidtidige holdeplads, som jo under alle omstændigheder skulle lukkes, som følge af flytningen.
Snekkerstens første rigtige stationsbygning blev tegnet af en i øvrigt ukendt arkitekt (måske ingeniør) Carl Brüel, der tegnede stationsbygningen som en bindingsværksbygning med tagpapdækket tag. Hele bygningen var omgivet af en bred overdækning – en slags overdækket terrasse, der skulle give de rejsende ly for vejret.
I stueetagen rummede bygningen en stor ventesal, et lille – såkaldt – dameværelse samt et ligeså lille billetkontor. I tagetagen var indrettet bolig for stationsmesteren. Lejligheden havde skrå vægge overalt og var ganske lille og ret upraktisk indrettet. Lige nord for stationsbygningen opførtes tillige et lille pakhus, som skulle anvendes til rejsegods m.v.
Stationen, der i begyndelsen stort set kun fungerede som billetsalgssted, og den nye banestrækning til Helsingør blev indviet den 24. oktober 1891.

I forbindelse med at Snekkersten Station blev udvidet ændredes ledelsesfunktionen fra en stationsmesterstilling til en stationsforstanderstilling. Og til den nye stationsforstander, byggedes en ny bolig lige nord for stationen i 1899. Øverst ses facaden mod vest, således som arkitekten havde tegnet huset. Nederst ses huset ca 100 år senere i år 2000. Huset havde da i en årrække været anvendt som bolig for trafikassistenten, idet der i 1955 var blevet bygget en ny stationsforstanderbolig lidt nord for denne. I 1995 blev den afbilledede bygning afhændet til privat beboelse.

Diskussionen om en bane langs Øresund
Efter at anlægget af en bane mellem København via Hillerød til Helsingør var en kendsgerning i 1864 skulle man tro, at talen om en bane langs Øresundskysten ville forstumme. Men det skete ikke. I årene, der fulgte, fremkom mange forslag til baner, der skulle udgå fra Nordbanens sidebane til Klampenborg eller fra Lyngby (for at undgå anlæg gennem Dyrehaven). Særlig ihærdig var civ.ing. Adolph Keifler, som bl.a. foreslog en privatbane mellem Klampenborg og Kvistgaard, hvorfra banen så skulle følge Nordbanen til Helsingør. Dette og andre forslag led dog en krank skæbne især p.g.a. modstand fra Krigsministeriet, der havde mange forbehold, og fra Forstvæsenet, der ikke ønskede Dyrehaven ødelagt af en jernbane. Også i Rigsdagen var der modstand, bl.a. fordi diskussionen gik på om der overhovedet var behov for yderligere en bane, når man nu havde en bane til Helsingør, der godt nok gik via Hillerød og derfor var lidt længere, men – hævdede modstanderne – der boede jo næsten ingen mennesker langs Øresundskysten, og særlig mange turister kunne man nok ikke vente på den strækning!
I 1890 fremsatte daværende indenrigsminister H.P. Ingerslev det første forslag til en statsbane mellem Klampenborg og Snekkersten. Men der gik næsten fire år med diskussioner og undersøgelser inden forslaget blev vedtaget.
O
g endelig kunne man den 2, august 1897 indvie den nye Kystbane, som fik gennemgående tog mellem København og Helsingør.
Snekkersten Station udvides
Med indvielsen af Kystbanen blev Snekkersten Station pludselig en betydelig station p.g.a. at der nu var trafik på to banelinjer. Strækningen mellem Snekkersten og Helsingør var nu blevet tosporet og der blev på stationen indstalleret et såkaldt centralbetjeningsanlæg. Dette anlæg var indrettet således, at stationsledelsen ad eleltro-mekanisk vej kunne udstede ordrer om sporskifte- og signalsætning ved stationsområdets ind- og udkørsler og samtidig kunne man kontrollere om ordrerne rent faktisk blev effektueret af stationspersonalet. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning var disse centralbetjeningsanlæg udstyret med en centralaflåsning, der indebar, at sporskifter og signaler kun kunne ændres efter ordre fra stationsledelsen.
Med indvielsen af Kystbanen udvidedes toggangen på Snekkersten Station betydeligt. Nu skulle der dagligt passere op imod 50 tog.
De nye forhold betød, at Snekkersten Station allerede efter kort tid blev for lille. I 1899 udvidedes stationen således og der blev tillige bygget en ny stationsforstanderbolig lige nord for stationsbygningen. Den gamle bolig på 1. salen blev herefter overladt til trafikassistenten.

Snekkersten Stationsforplads i maj 1952. Længst til venstre skimtes posthuset og til højre herfor den gamle jernbanestations forskellige bygninger. I selve stationsbygningen var der bolig i øverste etage for trafikassistenten, der var en slags “næstkommanderende” efter stationsforstanderen, som havde egen bolig til højre for de viste bygninger.

Det første uheld
Der var kun gået godt to måneder efter Kystbanens indvielse da det første alvorlige uheld indtraf. Et Nordbanetog var den 13. oktober 1897 på vej ud af stationsområdet mod Kvistgaard, da det ved det sidste sporskifte (der hvor Nord- og Kystbanen skiltes) blev afsporet. De første vogne kørte ganske korrekt mod Kvistgaard, de to næste afsporedes og stillede sig på tværs af banelegemet, medens de sidste vogne, der ved afsporingen blev afkoblet, fortsatte ad Kystbanen mod Espergærde.
Der kom ingen mennesker til skade ved uheldet, idet der i togets sidste vogne kun befandt sig en eneste passager. Det var en dame, der ”var halvdød af Skræk, men ikke kommet det ringeste til Skade”, som den lokale Helsingør Avis skrev.
Efter en række undersøgelser mente Trafikchefen og Trafikinspektøren at kunne konkludere, at ulykken skyldtes, at sporskiftet var blevet skiftet inden toget var nået helt igennem. Da der på dette tidspunkt kun var en person på vagt på stationen, nemlig stationsforstander H. F. A. Seerup, så faldt dommen ret hurtigt. Seerup blev suspenderet allerede to dage senere, selvom han vedblev at erklære, at det havde han ikke gjort.
På trods af megen sympati for stationsforstanderen, der var blevet ansat den 1. juli samme år, blev denne sat fra bestillingen og embedet opslået ledig. Seerup, der havde 23 års ancienitet ved DSB, blev dog senere ansat som assistent på trafikchefens kontor i København. Den nye stationsforstander blev trafikassistent C. Carlsen fra Københavns Hovedstation.

Snekkersten Posthus – men kun om sommeren. Om vinteren var posthuset flyttet ind på stationen.

Snekkersten Posthus
I 1882 oprettedes der et brevsamlingssted i Snekkersten. Det nøjagtige sted kendes dog ikke, men sandsynligheden taler for, at det var et sted langs Strandvejen. Først fra 1889 kendes posthusets nøjagtige adresse. Det var nemlig på Strandvejen 182 – lige over for havnen. Fra 1894 skulle man skrive ”pr. Snekkersten” på den post, der skulle til husstandene i det nyoprettede Snekkersten postdistrikt.
Det var således ikke posthus på Snekkersten Station før i 1907. Efter flytningen til stationsbygningen ændredes brevsamlingsstedet til en postekspedition. Og nu tog DSB-personalet sig af postekspeditionerne i vinterhalvåret, medens skiftende, men uddannede postekspedienter blev forflyttet til Snekkersten hver sommer. Indtil 1915 foregik postekspeditionerne på denne måde, men dette år byggedes en nyt posthus lidt syd for stationsbygningen. Men også dette posthus var kun et rigtigt posthus i sommermånederne, når der var ekstra travlt på grund af byens mange landliggere. Når sommersæsonen var ovre, lukkede posthuset og postekspeditionerne flyttede tilbage til stationsbygningen, hvor DSB-personalet atter tog over. Denne ordning fortsatte med mindre ændringer i yderligere 48 år!

Nye viadukter
Indtil 1923 havde banestrækningen mellem Rungsted og Snekkersten kun været 1 sporet. Men i 1920 besluttedes det at udvide til et dobbeltspor, således at hele Kystbanen fra Klampenborg til Helsingør havde to spor. Det ville forøge kapaciteten betydeligt, men medførte også en række ændringer og forbedringer langs linjen. Bl.a. blev de fleste offentlige niveauoverkørsler nedlagt og erstattet af viadukter eller broer. I Snekkersten skete det to steder på Kystbanen og som følge heraf også et sted på Nordbanen.
Dels blev den overkørsel, som den gamle vej fra Strandvejen til Borupgaard havde haft lige syd for stationen nedlagt og flyttet 150 meter længere mod syd. Det er den nuværende Borupgaardsvej, som derfor med rette bærer dette navn endnu i dag. Den nedlagte overkørsel lå lige ud for indgangen til villaen ”Mon Port” (Stationsvej 23) – og man skal altså forestille sig, at man kunne køre lige over banen, dér hvor Stationsvejen i dag slår et skarpt knæk mod nord.
Dels blev den overkørsel, som førte Rørtangvej over Kystbanen lige ud for Henriksholm nedlagt og flyttet ca. 50 meter længere mod nord i en ny viadukt. Samtidig blev den nærliggende overkørsel, hvor Rørtangvej krydsede Nordbanen også flyttet ca. 75 meter mod nord. Disse to viadukter udgør stadig gennemkørslen for trafikanter ad Rørtangvej (nu kaldet Klostermosevej).

Kontorassistent Birgit Christensen (sen. gift Gents) var ansat ved Snekkersten Station 1945-46.

Banegården udvides
Snekkersten banegård var allerede inden da blevet udvidet med bl.a. flere nye spor. Bl.a. var der i 1905 blevet etableret et sidespor til Snekkersten Guldlistefabrik, som lå umiddelbart vest for banegårdsarealet, I 1891 blev der foruden pakhuset på stationssiden også bygget et pakhus vest for sporene. I 1914 var det imidlertid blevet for lille og blev udvidet.
I forbindelse med etableringen af dobbeltsporet på Kystbanen i 1923, havde man året forinden etableret perrontunnel på Snekkersten Station. Samtidig påbegyndtes etableringen af tre perroner med i alt 5 perronspor. Også selve stationsbygningen blev udvidet og ombygget ad flere omgange.

Erindringer fra Snekkersten Station
Birgit Gents har i sin erindringsbog ”En kystbanepiges notater” skrevet lidt om det liv, der udfoldede sig på og ved Snekkersten Kro i besættelsens sidste år. Hun var fra 1. september 1944 blevet forflyttet fra Espergærde Station til Snekkersten. Birgit Gents arbejdede begge steder som kontorist. Om tiden på Snekkersten Station skriver hun bl.a.:
Første distrikts personalekontor har bedt mig søge til Snekkersten station, fordi de skal bruge en kontorist dernede. Sådan en har de ikke haft i Snekkersten før. Snekkersten er normeret med en stationsforstander, en overassistent, tre trafikassistenter og tre portører. Nu bliver den ene assistent taget fra dem. I Snekkersten skal jeg, som her i Espergærde, tage mig af stationens postekspedition om vinteren, og koncentrere mig om billetter og fragtbreve m.m. om sommeren. …
Det går fint på min nye station. Snekkersten station er en god station at være på. Der er et godt arbejdsklima: Inspirerende assistenter og portører. Stationsforstander Christensen bor i en rødstens tjenestevilla ved siden af ventesalsbygningen. Hans kone er syg, så han må selv lave mad. Han er uden tvivl en ensom mand, som også selv er syg. Han har en svaghed i benene. Alligevel har han megen menneskelig varme, og han ejer fornuft og storsind. Den sammenblanding giver en særlig autoritet, som jeg beundrer.…
Stationsbygningerne har bindingsværk – stationen kan i det hele taget minde om en stor bondegård, men det er ingen bondegård. Det er en knudestation, hvor Nord- og Kystbanens skinner mødes parallelt, og hvor der er livlig toggang næsten døgnet rundt. Især med alle de tyske militærtog, der passerer.
Birgit Gents forsatte dog kun i sit job som kontorist ved Snekkersten Station i et års tid. Baggrunden var, at hun ikke kunne videreuddanne sig indenfor jernbanevæsenet, da hun ikke havde en realeksamen, som krævedes for at kunne avancere.

Fra venstre ses trafikassistent Børge Lysholm Jensen, jernbanearbejde Lars Nielsen, overportør August Andersen og portør H. Christoffersen. (Foto ca 1954)

Den anden stationsbygning
På trods af de mange udbygninger, forandringer og moderniseringer, blev den gamle stationsbygning mere og mere ubrugelig. I starten af 1950’erne tog DSB derfor konsekvensen og besluttede at opføre en helt ny stationsbygning i Snekkersten. Bygningen blev opført lige nord for den gamle stationsbygning, der blev stående indtil den nye bygning var opført.
Den nye bygning blev opført i én etage i en længe af 12 fag. Der var delvist udgravet kælder og bygningen blev opført af røde teglsten med mønstermurede gavlpartier. Taget blev dækket af eternitskiffer og forsynet med udhængende perrontage med kobberinddækning. Bygningsstilen er således funktionalisme og bygningen adskilte sig da også væsentligt fra Kystbanens øvrige stationer, selvom anvendelsen af røde teglsten og visse andre detaljer alligevel giver mindelser om banens øvrige stationsbygninger. Som noget nyt havde man dog i selve stationsbygningen integreret både toiletter, ildgodsrum samt vinterpostekspedition. Disse funktioner var på næsten alle øvrige stationer placeret i selvstændige bygninger.
Det var statsbanernes egen arkitekt Poul Svindt, der havde tegnet bygningen. Han havde dog først måttet få det hele godkendt af DSB’s daværende overarkitekt Sigurd Christensen. Huset stod færdigt i 1955, hvorefter man begyndte nedrivningen af det gamle posthus fra 1915. I 1956 blev den gamle stationsbygning nedrevet og pladsen hvor den lå omdannet til hhv. forplads og perron.

Snekkersten Posthus bliver helårs
Selvom posthuset med den nye stationsbygning fik forbedrede vilkår også i vinterhalvåret, så var der stadig ikke stemning i postvæsenet for at ændre posthusets status. Der var kun uddannet postpersonale og udvidet åbningstid i sommerhalvåret, medens der fra 15. september til 15. maj fortsat var kortere åbningstid og færre ekspeditionsmuligheder.
Nturligvis var lokalbefolkningen ikke tilfreds med denne gammeldags ordning, der kun gjaldt stationerne på Kystbanen nord for Rungsted. Alle andre steder var posthusene helårsbetjente – og på den generalforsamling, der i juli 1962 blev holdt af ”Grundejerforeningen for Espergærde, Snekkersten m.v.” (nuv. ”Borger- og Grundejerforeningen for Espergærde, Snekkersten m.v.”) var det da også kradse ord, der faldt. Et medlem kaldte postforholdene i Snekkersten for forhistoriske og skandaløse. Et andet medlem, redaktør Høgsbro Holm støttede disse udtalelser. Formanden for foreningen berettede, at foreningen adskillige gange havde rettet henvendelse om sagen til Generaldirektoratet – men indtil videre uden held.
Om det nu var Grundejerforeningens indsats, der bar frugt, vides dog ikke – men fakta var, at året efter blev forholdene endelig forbedret, Nu blev posthuset betjent af rigtigt postpersonale og der var ens forhold både sommer og vinter.
Men intet varer evigt. Efter flere års tilløb indledte P&T i 1980’erne en lang række nedlæggelser af posthuse landet over. Det gik allerede i efteråret 1988 også ud over Snekkersten Posthus, der lukkede. Kunderne blev herefter henvist  til posthuset på Prøvestenscenteret.

Snekkerstens anden station, som nu er udlejet til andre formål.

Stationen nedgraderes
Kun 9 år efter at den nye station var blevet indviet, blev også denne bygning indhentet af udviklingen. Men udviklingen gik nu den anden vej – der var ikke længere brug for så mange faciliteter. I 1964 nedlagdes således stationens pakhus, da godsmængden var faldet til et meget lavt niveau. Omkring 1970 nedlagdes også den daglige betjening af stationens centralapparat, idet sikkerhedstjenesten i første omgang overgik til Helsingør Station, senere til en central, der styrede hele Kystbanen.
Kun én ting var stadig i god brug i Snekkersten – nemlig de to opstillingsspor, der lå vestligst på banegårdsområdet. Med nedlæggelsen af pakhuset og den efterfølgende nedrivning af dette, blev der muligt at anlægge opstillingsspor nr. 2. Baggrunden var, at disse spor blev anvendt til depotspor for Helsingør Station, der havde brug for et sted at henstille tomme godsvogne, som skulle sejles til Sverige. Der var imidlertid på den tid pladsproblemer på Helsingør Banegård og de to godsvogne stod typisk på Snekkersten i dagtimerne – og blev så hentet for at blive sejlet til Sverige om natten, medens der var bedst plads på færgerne.
Med udbygningen af Borupgaard-området blev det mere og mere nødvendigt at åbne stationen også fra vestsiden. Indtil da havde den eneste adgang været fra Stationsvejen – og passagerer, der kom fra Nørrevejssiden måtte benytte enten gangtunnelen ved Gydestien eller viadukten ved Borupgaardsvej. Af denne grund opførtes i foråret 1972 en gangbro fra Nørrevej til perron 2 på Snekkersten Station. Dermed var der etableret en mere direkte adgang til stationsområdet fra vest.

Snekkerstens tredje station
Men det blev op igennem 70’erne og 80’erne mere og mere tydeligt, at de gamle stationsforhold var i opbrud. Der var ikke længere brug for portører, trafikassistenter og til sidst heller ikke for en stationsforstander. Til sidst var stationens eneste funktion at sælge billetter. Og DSB og Banestyrelsen tog derfor konsekvensen i 2003-04. Stationsbygningen fra 1955 blev lukket og billetsalgsstedet flyttet over til Nørrevej, hvor der byggedes en kombineret kiosk og et billetsalgssted.
Dermed var Snekkerstens tredje station en realitet. Den gamle stationsbygning blev lejet ud til en genbrugsforretning og stort set alle stationsfaciliteter flyttet til vestsiden af banegårdsområdet. Samtidig indrettedes en ny forplads, busholdeplads samt en stor P-plads. Idéen var at Snekkersten Station skulle være pendlernes station, forstået på den måde, at de passagerer, der kom langvejs fra altid ville kunne få en P-plads ved Snekkersten Station.
Imidlertid viste det sig ved køreplansskiftet den 1. januar 2009, at det var glemt i forbindelse med DSB-First’s overtagelse af Kystbanedriften. Nu standsede alle myldretidstogene pludselig ikke længere i Snekkersten, og dermed var den store – og kun 5 år gamle – ombygning, mere eller mindre spildt.

Rev. 29.03.2021