af Kjeld Damgaard

Foreningens medlemmer samlet til fotografering i 1903. Bemærk medlemmerne er alle iført pænt tøj med emblem og hvide sangerhuer. Fanen er derimod ikke Sangforeningens – den tilhørte Fiskeriforeningen. Først i 1920 fik Sangforeningen egen fane.



Med bygningen af Snekkersten Havn i årene 1872-78, blev der  mere kontakt mellem Snekkersten og Skotterups fiskere. Nu mødtes man dagligt ved havnen, da de fleste af fiskernes aktiviteter var flyttet herhen. Før havnens tid, havde man alt sit daglige arbejde på stranden lige over for, hvor man boede.Her havde fiskerne også deres private landingsplads – en stenvase – hvor de kunne lægge til med båden og tage fiskeredskaberne ombord eller i land.
I forbindelse med havnens bygning stiftede man også en Snekkersten-Skotterup Fiskeriforening i 1877. Formålet var, at arbejde for fælles interesser samt medvirke til et godt forhold mellem beboerne og desuden at yde medlemmerne og deres hustruer dagpenge ved sygdom og bistå med lægehjælp. Med dannelsen af Fiskeriforeningen var et stort savn afhjulpet indenfor det faglige og sociale, men der manglede noget, som kunne afløse hverdagens mange pligter.
Det fik en kreds af fiskere til at indbyde lejets beboere til et møde i kælderstuen på Snekkersten Kro den 7. december 1878. Formålet med mødet var at danne en selskabelig- og underholdende forening. Mødet resulterede i stiftelsen af ”Snekkersten-Skotterup Sangforening”. Allerede samme aften meldte der sig mange fiskere til det nydannede sangkor. Der var 52 fiskere til stede – og de meldte sig alle ind. Foreningens første formand var Jens Peter Thagesen, men han afløstes allerede i 1883 af P. H. Brask.
Tanken om en sangforening opstod ikke i Snekkersten. Allerede i 1848 var Helsingør Haandværker Sangforening blevet en realitet, måske som den første i omegnen. Den blev en meget stor succes, og havde allerede to år efter etableringen ikke færre end 468 medlemmer!
Til lærer og dirigent for Snekkersten-Skotterup Sangkor blev der ansat en regimentsmusiker fra Helsingør. Han hed Louis Peter Hansen, men blev som oftest blot kaldt ”Krølle Hansen”.
I dagene 6.-7. august 1882 afholdt foreningen en stor fest i i Snekkerstens krohave. Målet var at indsamle midler til dannelse af en ”Hjælpe- og Lånefond”. Ved festen indkom der et for datiden anseeligt beløb, nemlig 900,87 kr.  Som tak til arrangørerne af det store arrangement, udnævntes de alle til æresmedlemmer. Arrangørerne var orlogskaptajn Johannes Tegner, grosserer Lohse, grosserer Holm samt købmand Hilligsøe fra Helsingør. Til protektor for den nydannede fond valgte man marinemaler Carl Baagøe.

Annonce vedr. sangforeningens bal i Skotterup Kros nye dansesal. Annoncen er fra Helsingør Avis, 17.11.1886.


Bestyrelsen i 1883 bestod af formanden, P. H. Brask, kassereren Jan J. Schmidt, og bestyrelsesmedlemmerne Svend Svendsen, August Andersen og Ole Andersen. Ved generalforsamlingen i januar 1883 vedtoges det at ansætte et bud. Man valgte den unge Albert Brask, som fik den fyrstelige løn af 3 kr om året.
Og så gik det ellers derudaf! i juli 1883 afholdtes skovtur sammen med fiskeriforeningen, i marts 1884 maskebal på Snekkersten Kro, i september 1884  aftenunderholdning med opløsning og sang til fordel for fisker Jens Frederik Jensen ”Teglgaard”, december 1884 julebal.
Og sådan gik det år efter år. Men der var flere andre arrangementer i årenes løb. Bl.a. underholdninger, støttearrangementer, maskeballer, danseballer o.s.v.
Og hvad angår hjælpe- og lånefonden, så gav den flere store lån. I februar 1887 fik fiskerne Peter Andersen og Nicolaj Olsen 600 kr i lån. De skulle betale 4% p.a. i rente og de skulle give sikkerhed i deres ejendomme i Skotterup.
I februar 1888 blev der uddelt af foreningens understøttelsesfond til trængende medlemmer og til enker. Årets modtagere var P. H. Brask, Svend Olsen, Ferdinand Henriksens enke og Henrik Andersens enke. De modtog hver 10 kr, som blev udbetalt mod kvittering.
Ved generalforsamlingen i februar 1895 gik foreningens mangeårige formand, P. H. Brask af – og i stedet valgtes bådebygger Lauritz Svendsen til ny formand. Brask blev dog i denne forbindelse udnævnt til æresmedlem.
Ved mødet i januar 1898 vedtog man at yde fisker Ludvig Petersens enke 35  kr fra hjælpefonden. Ludvig Petersen var død i ung alder efterladende en ung enke med kun små midler.

Sangforeningen havde i flere år arrangeret Sct. Hans Bål ud for Snekkersten Kro, men i 1927 overgik foreningen sig selv. Foreningens medlemmer havde på pæle ude i vandet bygget en kopi af det gamle danske orlogsskib ”Dannebroge”. Skibet var fyldt med kvas og grene. Skibet skulle brændes af Sankt Hans aften, men p.g.a. en kraftig pålandsvind blev det udsat en uge. I forbindelse med arrangementet solgte foreningen dette postkort – efter tegning af marinemaler W. Arnesen.


I 1899 blev Christian Olsen formand og foreningens bud var nu Sophus Børgesen, der fik 6 kr om året i løn samt fri adgang til foreningens sammenkomster.
I de følgende år ydes der fortsat lån, bl.a. fik fisker William Jensen i november 1901 et lån på 200 kr. Som kautionist tiltrådte bådebygger Lauritz Svendsen. Et lån til elektriker C. L. Jensen på 100 kr i 1904 blev dog aldrig indfriet, og kautionisten snedker Hobel kom til at hænge på dette.
I juli 1909 var der arrangeret fælles udflugt med Nordbanen til Hillerød for at bese Frederiksborg Slot. Efterfølgende var der kaffebord og fællesspisning på gæstgivergården ”Sjælland” med 1 varm ret og koldt bord til en pris af 2 kr pr kuvert. Derpå var der et par timers dans, og endelig blev der marcheret til toget med musik i spidsen. I bestyrelsesprotokollen noteres det, at bestyrelsen mødte forholdsvis ædru!
I 1920 begyndte man at afholde en årlig tilbagevendende sommerfest med dystløb og vandpantomine i samarbejde med fiskerne – i virkeligheden var dette de første havnefester på Snekkersten Havn. Samme år den 11. december indviede foreningen ved en festmiddag på Hotel Gefion i Espergærde, foreningens nyerhvervede fane.
Sct. Hans aften i 1927 afbrændte foreningen en fregat, som marinemaler Wilhelm Arnesen havde givet tegningerne til. Arnesen holdt selv en storslået tale fra skibets dæk inden afbrændingen. Sangkoret sang i den anledning bl.a. Johan Halvorsens ”Der stod sig et Slag udi Køgebugt”. Herefter sattes ild til fregatten – en afbrænding, der fulgtes af flere tusinde tilskuere.
Under besættelsen opstod et begreb, der kaldtes alsang. Sangforeningen afholdt allerede et sådant i Egebæksvang i september 1940, men det følgende år var arrangementet endnu større. Begrebet alsang var en slags protest mod den tyske besættelse, men da Snekkersten-Skotterup Sangforening afholdt sit sangstævne og sommerfest den 20. juli 1941 fremstod det som et arrangement, der var arrangeret til fordel for hjælpefonden.

I 1938 kunne foreningen fejre sit 60 års jubilæum. Dette skete ved en stor fest på Hotel Gefion i Espergærde. Her ses både kormedlemmer, ledsagere og andre gæster.


Udover eget kor medvirkede også andre kor, nemlig ”Lyren”, ”Euterpe”, ”Tubal Kain” samt ”Helsingør Haandværker Sangforening”. Blandt de sange, der blev sunget som alsang, var ”I Danmark er jeg født”, ”Hvor smiler fager den danske Kyst” og ”Den danske Sang”. Der blev lagt vægt på det danske ved den lejlighed.
Efter besættelsesperioden, hvor foreningen fik en opblomstring bl.a. med alsangstævnerne, faldt interessen for foreningen efter krigen. I 1948 kunne man fejre 70 års jubilæet, men på jubilæumsbilledet var der kun 14 sangere – ikke meget i forhold til tidligere. Og i 1949 nedlagdes sangkoret.

Når foreningens medlemmer optrådte skulle medlemmet bære dette emblem, som dog havde en lidt anden udformning i foreningens første år.


Rev.16.04.2021