Esrum Klosters skov
Klosterris Hegn blev – i lighed med egnens øvrige skove – ofte brugt til fester og møder. Her er der tale om et missionsmøde i juli 1886.
En tilbagevendende begivenhed i Klosterris Hegn var Sygekassefesterne. Her er det et eksempel fra 21. August 1906, hvor der reklameredes for en fest til fordel for Tikøb Kommunes Sygekasse.
Af Kjeld Damgaard
Klosterris Hegn har sit navn fordi området oprindeligt tilhørte Esrum Kloster. Den ældste kilde, der kendes om skoven er dog kun fra markbogen fra 1681, hvor skoven kaldes ”Closter Riisz Wang”.
Skovområdets navn antages derfor at have betydet, at skoven har haft en væsentlig rolle for leveringen af stolper, grene og ris til klostermarkernes risgærder til værn for kreaturer, samt mod vildt.
Imidlertid var skovens udstrækning før i tiden en anden end nu. I 1700-tallet strakte skoven sig således fra Hornbæks Overdrev (nuv. Horneby Sand) i nord til Holmegaard, Borsholm og Risby i øst, til Bistrups og Bøtterups jorder i syd og til Havreholms jorder i vest. Men ved skovseparationen i slutningen af 1700-tallet blev den centrale del af skovområdet indhegnet med stengærder og jordvolde. De dele af skoven, der lå udenfor de nuværende skovgrænser, blev overladt til de lokale bønder som erstatning, for at de nu ikke længere kunne lade deres svin og kreaturer fouragere i skoven samt lade hugge til gærdsel.
En sommerdag i juli 1934 passerede dette fornemme køretøj Klosterris Hegn på vejen til Hornbæk. Stedet er ved Borsholm Ledhus , som ses til venstre. I årene 1939-1946 omlagdes vejen mellem Tikøb og Hornbæk og den nye vej går i dag på den modsatte side af Ledhuset. Vejstykket på fotoet er i dag nedlagt.
Rev. 17.04.2021