af Kjeld Damgaard

Højvangen fotograferet i den ende hvor den munder ud i Hovvej, september 2006

Vejnavnet Højvangen – en sidevej til Hovvej – er et af de mange vejnavne, som er givet uden sammenhæng med de historiske fakta. Da Tikøb Kommune anlagde vejen i 1961, fik vejen navnet fordi man mente, at det passede godt med de gamle vangenavne i området. Man kendte jo allerede en Strandvangsvej og en Mellemvangsvej – begge opkaldt efter Mørdrup landsbys vange. Sognerådet mente åbenbart, at så måtte den tredje vang have heddet Højvangen. Det gjorde den imidlertid ikke. Den hed Bybjerg Vang, opkaldt efter den bakke det ligger sydvest for Bybjerggaard.
Navnet Højvangen er derfor kunstigt og uden sammenhæng med de historiske kendsgerninger.

Rev. 08.03.2021