Et kig hen ad Strandvejen gennem Ellekilde omkring 1910. Allerede her 30 år efter bygningen af den første landliggervilla, ligner det en lille by.

af Kjeld Damgaard

“Villa Ellekilde” – Edvard Collins gamle villa – er her malet i 1915 af en ukendt kunstner. Villaen var den første landliggervilla i Ellekilde og byggeriet af den markerer indledningen til de moderne tider i Ellekilde.


Ellekilde er antagelig opstået i slutningen af middelalderen, hvor det blev muligt at bosætte sig langs kysten og leve af kystfiskeri. Før da var det for farligt og for usikkert. Stedets navn kan betyde kilde ved bevoksningen med elletræer, men der er også historikere,d er mener at betydningen egentlig er hellig-kilde. Der er såmænd også usikkerhed på om hvor kilden var. Måske var det ved nuværende Ndr. Strandvej 242 eller måske ved den oprindelige hegnsgård, nuv. adresse Ndr. Strandvej 261.

Men nogen stor bebyggelse var det ikke. I 1500 tallet bestod den efter alt at dømme kun af fire fiskerhuse – og efter svenskekrigene i midten af 1600-tallet var der kun to huse tilbage hvoraf det ene måske var “Strandgaarden” – den senere Ellekilde Hegnsgaard. At bebyggelsen fortsat eksisterer ved navn skyldes nok kun den omstændighed at en landligger i Aalsgaard i 1869 fik øje på stedets skønhed. Mandens navn var Edvard Collin. Han var et kendt navn indenfor kultureliten – og fik bl.a. til opgave at holde øje med den unge H. C. Andersen, der jo gik i latinskole i Helsingør. Henriette og Edvard Collin lod i 1870 opføre en ny villa, som de kaldte “Villa Ellekilde”.

Det var også Collin, der i 1871 lod bygge en lille nødhavn ud for sin ejendom. Det skete fordi en af naboerne, fisker Wiedemann, havde

mistet tre sønner ved en kæntring. Endnu havde Hornbæk ingen havn, så på det tidspunkt var det et stort fremskridt. Omkring år 1900 var Ellekilde vokset. Der var nu otte helsårsboliger, 16 sommerhuse eller landliggerboliger og tre sommerpensionater. Derimod var Hegnsgaarden blevet revet ned omkring 1896. I stedet opførtes en nyere går kaldet Ellekildegaard.


Den utrolige bygning, Elleborg, fotograferet omkring 1903.


De tre sommerpensionater var hhv Thalassa, Ellekildegaard og Elleborg. Thalassa (Ndr. Strandvej 246) åbnede for gæster i 1897 og lukkede allerede i 1916. Men senere indrettedes huset atter til pensionat og fortsatte som sådan helt frem til 1990. Allerede i 1887 havde Frederik Fugmann ladet bygge en imponerende villa på toppen af kystskrænten. Navnet på pensionatet blev Elleborg hvilket stedet hed indtil 1920, da det fik navnet Pension Salicath efter den daværende ejer. I 1940 overtog den tyske besættelsesmagt den store ejendom og efter 1945 var villaen en tid lokalpolitistation. Huset er nu nedrevet. Det tredje pensionat indrettedes i den nybyggede Ellekildegaard, som blev bygget i 1897-98. Senere oprettedes endnu et pensionat på Ndr. Strandvej 283, kaldet Ellekildero. Navnet ændredes senere til Arnakhus, men også det er lukket. Det skete i 1976, hvorefter villaen blev nedrevet og grunden udstykket til villaer.

I slutningem af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet byggedes en stribe meget fine landliggervillaer på strækningen langs Strandvejen, bl.a. “Christiansro” (nr. 256) i

1882, “Villa Øckenholt” (nr. 264) i 1896 og “Villa Ellebo” (nr. 273) i 1916. Op igennem 1900-tallet blev stort set alle huller i rækken langs Strandvejen fyldt ud med nye villaer. De store grunde udstykkede – og i dag ser man en nsten ubrudt række af villaer på begge sider af vejen.

Desværre er navnet Ellekilde gået lidt i glemmebogen. De fleste beboere skriver ukritisk postadressen Aalsgaard (Ålsgårde) – uden at tænke over, at de faktisk slet ikke bor i Aalsgaard, men i et helt andet gammelt fiskerleje.

Skilt fra Ellekilde, foto 1908.

Ellekildegaard blev taget i brug som pensionat i 1898 efter at den gamle Strandgård (kaldet Hegnsgaarden) var blevet nedrevet. Foto 1898.

 

Et andet af Ellekildes pensionater, Arnakhus,  fotograferet omkring 1965

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rev. 22-02-2021