Det ensomt beliggende husmandssted “Søhuset”, matr. nr. 19 a, Horneby, blev i 1890-91 ombygget til præstegård for Hornbæk-Hellebæk Sognekald.

af Kjeld Damgaard

“Søhuset” fotograferet før ombygningerne i 1890-91.

Hvor længe der har ligget en ejendom ved Hornbæk Sø, kaldet “Søhuset” er usikkert. Men i matriklen fra 1681 er ejendommen nævnt som en selvstændig ejendom, hvis fæster hedder Oluf Jørgensen. Huset står på “Horneby Vange Grund”, hvilket vel skal forstås som at det var en enligt beliggende ejendom på Hornebys vang – d.v.s. mark. I beskrivelsen nævnes videre at der hører jord til Søhuset. Dette består af 6 agre samt et stykke eng.

Der var med andre ord tale om et husmandssted med jord, som lå et stykke nord for selve landsbyen. Ifølge lokalhistoriker Ruth Jensen fra Horneby, hed beboere i 1719 Carl Pedersen, men ellers skal vi frem til 1771 før vi atter kan sætte navn på beboeren i Søhuset. På det tidspunkt hed han Peder Ottesen og beskrives som “en husmand med lidet avling, og som desuden går i dagleje”.

I 1801 boede Carl Pedersen og hans unge hustru Inger Hansdatter i “Søhuset”. De var begge født i Horneby – han på Pilegaarden – hun på Kildegaarden. De fik i alt 14 børn – hvoraf 2 dog døde som børn. Af pigerne blev to gift med mænd fra Havreholm, en i Horneby, to i Skibstrup og en i Esbønderup. Af drengene blev en skomager i Harreshøj, en hjulmand i Nyrup og en arvede “Søhuset” ved Horneby. Man flyttede ikke langt væk fra sin barndomsegn.

Jens Jensen (1811-74) og hustru Johanne Kirstine Olsen (1818-74).

Enken Inger Hansdatter  overdrag i 1840 ejendommen til sønnen Jens Jensen, der var født i 1811. Han blev gift med Johanne Kirstine Olsen fra Skibstrup. Af deres fire overlevende børn blev en søn gift med en datter fra Skindersøgaard. To piger blev gift hhv. med ejerne af Teglhøjgaard i Horneby og af Skadenborggaard i Skibstrup. Den sidste søn, Jens Andreas Jensen (f. 1848) overtog “Søhuset” i 1875, men allerede i 1849 var huset overgået fra arvefæste til selveje.

Jens Andreas Jensen var gift med Ane Margrethe Nielsen, som var født på Holmegaard i Bistrup i 1848. De havde to børn, men ingen af dem overtog ejendommen. I stedet solgte Jens Andreas Jensen i januar 1890 “Søhuset” til Hornbæk-Hellebæk Sognekald. Jens A Jensen købte derpå Køromgaard i Horneby, og fortsatte i øvrigt nogle år med at forpagte “Søhusets” jorder.

Allerede i 1887 var det nemlig blevet besluttet at udskille Hornbæk-Hellebæk som et nyt selvstændigt sogn. Der havde ganske vist været  kirke i Hornbæk siden 1588, men den havde hele tiden været betjent fra Tikøb – enten af sognepræsten eller af en kapellan. I opslaget fra den 20. august 1887 noteres det da også, at den nye sognepræst selv må sørge for bolig indtil årets udløb. Derpå kunne han få bolig i Kapellangaarden ved Tikøb – indtil denne kunne sælges til fordel for indkøb af en nye ejendom i nærheden af Hornbæk Kirke.

Og i 1890 erhverver sognet så “Søhuset”  og lader straks stuehuset nedrive. I stedet opførtes et nyt hus til en pris på 13.095 kr. Det står færdig i 1891. Den nyudnævnte præst var Edvard Alexander Sperling. Han måtte sammen med hustru og fem børn i starten indlogere sig i en ejendom på A. R. Friis Vej. Samtidig med ombygningen blev der anlagt en parklignende have på omkring 1 tdr. land.

“Søhuset” fotograferet omkring 1911, kort efter at pastor Dankau var flyttet ind. Vilhelm G. Dankau ses i øvrigt foran huset til højre i billedet. Til venstre ses sønnen Carl Christian Vilhelm Dankau (f. 1902).


Pastor E. A. Sperling døde allerede i en alder af 58 år og blev i 1911 efterfulgt af pastor Vilhelm Gottfried Dankau. I 1919 påbegyndtes en udstykning af den del af præstegårdsjorderne, som lå mellem “bakkerne” og Villingebækvejen. Ejendommen har siden været præstebolig for Hornbæk Sogn.

Klitten bag præstegården – langs Søhusvej – er dannet under sandflugten i 1700-tallet. Sandfygningen bag “Søhuset” blev antagelig standset ved opsætning af risgærder. Derved er indlandsklitten, som i dag henligger som naturgrund og som nu er fredet. I præstegårdshavens nordlige del er der en bakke med en lille blandet skov. Den har intet med sandflugten at gøre. Den er en istidsdannelse. I littorinahavets tid (5.400 – 3.900 f. Kr) gik en fjord ind i landet til Horneby (nuv. Hornbæk Sø og Horneby Engsø). Ved den efterfølgende landhævning dannedes en tange over søen, hvorpå Hornbæk fiskerleje langt senere blev bygget.

Rev. 28.02.l2021