Betalte skat til den forkerte kommune i 100 år

Af  Kjeld Damgaard

Det gamle ”Aveledshus” fotograferet i 1940’erne. Huset havde længe været umoderne og for dyrt at modernisere og blev derfor erstattet af et nyt hus i 1953-54. I en kort periode var huset dog udlejet inden nedrivningen.

Kelleris Hegn er en af den tidligere Tikøb Kommunes mange skove. Skoven er i dag af mindre rekreativ værdi end før motorvejens anlæg tværs igennem området. Ikke desto mindre kan man stadig finde flere interessante minder fra fortiden, bl.a. tre oldtidshøje.

Skovens historie i nyere tid starter imidlertid først i 1790, hvor den blev udskiftet af landbrugsfællesskabet. Nogle arealer fra hhv. Nyrup og Munkegaarde landsbyer blev tillagte og i den forbindelse blev den indhegnet. Samtidig blev der oprettet en skovfogedbolig – Tornebakkehus – i skovens sydvestre udkant. 1 Denne ejendom var skovfogedbolig helt frem til 1971, og ses endnu ved den nu afgravede bakke, hvor Kongevejen førhen skar Humlebæk-Esrumvejen.

Huset ved Aveleddet
I den modsatte ende af skoven, ved Aveledet, blev der senere – i 1853 – bygget et såkaldt hegnshus. Dette hus blev i lighed med mange andre i de øvrige skove, opført som følge af en ny lov fra 1851, der påbød ansættelse af en skovarbejder, hvis hverv det skulle være at føre tilsyn med hegnet omkring skoven. Dette arbejde var nødvendigt for at se til, at husdyr ikke trængte ind i skovene og ødelagde nyplantninger og lignende. Hegnet skulle iøvrigt også holde mennesker ude – idet skovtyverier til stadighed forekom.

Hegnsmanden, som altså her fik embedsbolig i 1853, fik også til opgave at holde opsyn med leddet, som på samme måde ved indgangen til skoven, skulle holde dyr og mennesker ude. Leddet, som her af en eller anden grund gik avet om – d.v.s. i en retning, der er modsat det sædvanlige, f.eks. modsat solens eller urets retning, blev naturligvis kaldt Aveleddet.

Skovløberhuset fotograferet i 1949.

Tikøb sogn
Det nye hegnsmandshus kom altså til at hedde Aveledshus – et navn det endnu bærer. Da nu skoven for langt størstepartens vedkommende lå i Tikøb sogn (incl. skovfogedstedet) og kun en mindre del i Asminderød sogn, var der naturligt at antage at denne nye tjenestebolig også hørte under Tikøb sogn.

Og sådan blev det. I folketællingerne og i de senere kommunale mandtalslister blev huset og dets beboere regnet med under Tikøb sogn. I skattelisterne blev beboerne sat i skat af Tikøb Sogneråd. Og når børnene skulle i skole, ja, så kom de naturligvis i Tikøb Kommunes skole i Nyrup. Og hvis der var gamle, uarbejdsdygtige i familien, så betalte Tikøb Kommune naturligvis alderdomsunderstøttelse.

Hegnsmændene og skovløberne
Hegnsmand Jørgen Jensen boede sammen med sin kone, Karoline samt dennes tante, i mange år i huset. En hegnsmands indtjening var naturligvis ikke stor, men de bidrog som alle andre til kommunekassen. I 1885 betalte han således 6,48 kr – for hele året. Til sammenligning betalte skovfogeden i Kelleris samme år 28,80 kr. 2 I huset levede også Karolines tante, Dortea Bremer, født i 1817. Hun modtog senere alderdomsunderstøttelse – da  kommunerne fik denne forpligtelse fra 1891.

Efter Jørgen Jensen flyttede hegnsmand Valdemar Hansen ind i huset omkring 1908. “Lange Valdemar” blev han kaldt naturligvis på grund af sin højde. Hans hustru hed Emma, og var indvandret fra Sverige. Deres tre børn kom alle i Nyrup Skole.
Senere flyttede skovløber Johannes Olsen og hustruen Laura, ind i huset. Og endnu senere skovløber Peter Jensen. Betegnelsen “skovløber” afløste i starten af århundredet den ældre betegnelse “hegnsmand”, især fordi skovløberen nu havde fået flere hverv end blot at holde øje med hegnene. Alle børnene fra disse familier gik fortsat i Nyrup Skole, og skatten blev fortsat betalt til Tikøb Kommune. I Tikøb Kommunes første vejviser fra 1950 er skovløber Peter Jensen da også opført – i øvrigt med en skatteansættelse på 462 kr.

Det nuværende “Aveledshus”, bygget 1953-54.


“Landinspektøren kom forbi”
I 1953 blev Gurre Statsskovdistrikt imidlertid enige med sig selv om, at det ikke længere kunne svare sig at reparere på det gamle hus. 5 Et nyt hus skulle derfor opføres, men dertil kræves jo en byggetilladelse. Om denne i første omgang blev sendt til Tikøb Kommune, vides ikke, men i alle fald er denne byggesag årsagen til, at Asminderød-Grønholt kommunes administration nu måtte  kigge på et landkort: ”Ligger huset i vores kommune?”.

I alle fald fik landinspektør Erik Steenbrandt i Helsingør en forespørgsel fra Asminderød-Grønholt Sogneraad, der ikke rigtig kunne få tingene til at passe. Steenbrandt tog ud og kiggede på huset, og konstaterede ganske rigtigt, at huset lå i Asminderød-Grønholt kommune. For at være sikker rettede Steenbrandt også en henvendelse til Matrikeldirektoratet, der oplyste, at der ikke i perioden fra 1844 og til 1953 har været foretaget ændringer af matrikelsgrænser eller ejerlav i området. “Aveledshus” lå – og havde hele tiden ligget – på en del af matrikel nr 16, Toelt By.

Skovløber Peter Jensen kunne imidlertid oplyse, at både han og alle hans forgængere altid har betragtet sig som hørende til Tikøb Kommune. Steenbrandt forsøgte at forklare fejltagelsen på følgende måde: “En Del af Kelleris Hegn er matrikuleret under Tikøb Kommune, hvorfor der foreligger Mulighed for, at man i sin Tid ikke har været opmærksom paa Skovens Deling i kommunal Henseende.”

Landindspektør Steenbrandt har dog svært ved at skjule sin forbløffelse over at tilsyneladende ingen har set så nøje på et kort, at det først blev opdaget efter 100 år. En anden årsag, som Steenbrandt imidlertid ikke nævner, har naturligvis også haft betydning for den manglende “opdagelse”. Huset tilhørte Skovvæsenet, og blev derfor aldrig handlet.

Siden 1953 har beboerne retteligt betalt skat til Asminderød-Grønholt Kommune. Om nogen regulering eller tilbagebetaling for de 100 års forkerte betalinger og ydelser, blev der tilsyneladende ikke talt om i 1953. Det ville vel også have været umuligt at gøre op – og vel også af meget ringe betydning for de to kommunekasser.

Rev. 17.04.2021