Fra sandflugtsområde til lystskov
Af Kjeld Damgaard
Ndr. Strandvej gennem Hornbæk Plantage, 1906.
Udsigt fra Hornbæk Plantage – mod nord ud over Øresund. Billedet viser en af de gangstier, som allerede dengang var flittigt benyttede af de lokale landliggere, som ofte benyttede Hornbæk Plantage til at promenere i.
Sandflugten langs Nordkysten var for bønderne i de nærliggende landsbyer, Stenstrup, Saunte og Skibstrup et så stort problem, at de allerede i 1600-tallet forsøgte at gøre noget ved sagen. De første forsøg på at begrænse sandflugten var imidlertid forgæves, og det er først med nedsættelsen af en sandflugtskommission i starten af 1700-tallet, at der så småt kommer hjælp til de ramte bønder.I 1737 påbegyndtes et større arbejde med at begrænse sandflugten på strækningen fra Gilleleje til Hellebæk. Man lavede risgærder, kørte tang på, såede marehalm, samt gran, fyr, pil, bøg og eg. Dette arbejde fik dog ikke den ventede virkning – og først efter mange forgæves reparationer af de gamle tiltage, besluttes det i 1792, at så Stenstrup-arealerne (den nuværende Hornbæk Plantage) til med primært fyrretræer.
Først midt i 1800-tallet, kan det med sikkerhed konstateres at bestræbelserne har båret frugt. Den oprindelige svage bevoksning var vokset sammen til en rigtig skov.
Skoven har siden sidste halvdel af 1800-tallet udviklet sig til en rigtig publikumsskov, idet skoven giver mulighed for mange varierede ture, bl.a. til motion og hundeluftning.
I skoven findes ikke mindre end 25 gravhøje samt en langdysse – alle fra bronzealderen. Desuden findes en række andre kulturminder samt rester af den tyske besættelsesmagts forsvarsanlæg fra 1940-45.
Rev. 17.04.2021