Borsholm Skole

Af Kjeld Damgaard

Gengivelse af et sort/hvidt postkort af et originalt maleri af den oprindelige Borsholm Skole – kort før den brændte i 1903.

Borsholm Skole blev bygget i 1722 og var en såkaldt rytterskole. Det vil sige, at den lå i et rytterdistrikt, som i tilfælde af mobilisering skulle stille et antal ryttere. I hver rytterdistrikt anlagde Frederik den 4. i 1722 et antal skoler for almuebefolkningen.

Den ca 180 år gamle rytterskole, der lå i Borsholm, brændte den 3. juni 1903. Intet fra den gamle skole blev reddet. På dette tidspunkt var skolen 2-klassedelt og ældste klasse havde 35 elever og yngste klasse 30. Skolen lå på den grund, der i dag har adressen Strædet 1, Borsholm. Den bestod da af et skolehus i nord-syd på 14 fag, samt udhuse på i alt 13 fag. Den totale forsikringssum på 8.600 kr blev af Tikøb Sogneråd anvendt til at bygge en ny skole – men ikke på samme sted. I stedet besluttedes det at bygge på den tidligere skolejord øst for Borsholm By. Byggeriet stod på i foråret 1904 og cirka et år efter branden kunne den ny skole tages i brug. I mellemtiden lejede man et skolelokale i et andet hus i Strædet.

En halv snes år senere var elevtallet vokset til 71, og en udvidelse af skolen trængte sig på. Det skete i 1915, hvor yderligere et klasseværelse blev bygget, således at der nu var to. Samtidig blev der oprettet et lærerinde-embede ved skolen.

I forbindelse med den store skoledebat i 1930’erne, var befolkningen i Borsholm og omegn meget aktive for at beholde og forbedre deres skole. I oktober 1933 skrev 97 beboere således under på et krav om opførelse af et gymnastikhus ved skolen. Begrundelserne herfor var, at de andre skoler i kommunen havde en, at interessen var stor, at skoledistriktet ikke var mindre end de øvrige og at det var urimeligt med denne forskelsbehandling. Det hjalp dog ikke med de gode argumenter – skolen blev nedlagt med udgangen af marts 1939. Eleverne blev herefter overført til hhv. Nygaard og Hornbæk skoler.

Otto Mathiasen, Munkhøjgaard, nedskrev omkring 1920 sine erindringer om Borsholm Skole:

Borsholm Skole var en af de gamle, som kongen havde ladet opføre. Den første lærer, som kendes her, var Top – en militær underofficer. Derefter kom Møller, som min bedstemoder havde havde lært hos. Dengang lærte de kun at læse – ikke at regne eller skrive. Lærer Møller havde en datter, Lene, som fik et uægte barn. Hun blev derfor tilsagt at møde i Hornbæk Kirke, for at stå til skamme indenfor kirkedøren under gudstjenesten. Dem som ville spytte på hende, havde lov dertil.

Derpå kom Jakobsen som lærer ved Borsholm skole. Da blev der undervist i forskellige fag. Jeg har selv gået i skole hos Jakobsen, men der var mange flere børn at undervise end nu. Vi var med mindste klasse, ialt 76 børn på en gang i skolen, men undervisningen foregik på en anden måde. Læreren gik mest med en rebtamp op om nakken og prygl faldt glatværk over det hele. 10-12 af de dygtigste børn måtte lære de øvrige, og de kaldtes for bihjælpere. På væggene hang store tabeller, og der stod en bihjælper med 5-6 børn for at læse med dem. Hjælperen havde en lang pegestok til at vise på tabellen med, og sommetider faldt stokken over armene på de små. Det blev ikke taget så nøje – dengang lærte børn at lyde medens de var små.

Efter Jakobsen kom Jørgensen. Da blev undervisningen ledet på en anden måde, og da var der blevet bygget flere skoler så børneantallet var betydeligt mindre. Jørgensen vart her i mange år, og efter ham kom en tidligere højskolelærer og jyde, Hansen. Han var en meget dygtig lærer, som børnene så højt op til, men efter nogel få års forløb fik han gigtfeber og døde fra hustru og fem børn.

Efter Hansen kom Skjoldager og var her i nogle år, i hvilket skolen brændte. Den blev derpå flyttet hen, hvor den ligger i dag. Der var mange ubehageligheder med denne lærer, og han måtte herefter forlade skolen. Herefter kom den nuværende lærer Petersen, som havde været friskolelærere i Hellebæk, og som er en meget dygtig lærer.

Rev. 11.04.2021