Almueundervisningen gennem tiderne

af Kjeld Damgaard

Skolerne i de “gode gamle dage”

Set i forhold til resten af Danmark danner Tikøb Sogn sammen med det øvrige Nordsjælland en undtagelse med hensyn til skolernes fremkomst og udvikling.
Baggrunden for dette var grundlæggende, at størsteparten af Nordsjælland tilhørte kongen. Den kendsgerning gav mulighed for, at Kronborg og Frederiksborg amter kunne prøvekøre en ny skolelovgivning, førend loven blev gældende for resten af Danmark.
Egentlig påbød fattigforordningen af 1708, at der skulle oprettes skoler i alle landsogne, men da man havde glemt at præcisere hvorfra pengene til anlæg og drift skulle komme, fik det kun meget lille effekt. Kun i Hornbæk ser det ud til, at der kom en skole – i al fald kendes herfra en skolemester i 1712.
I marts 1721 offentliggjorde Frederik den IV sin plan om at opføre i alt 240 rytterskoler. Det blev en langt mere effektiv plan for Tikøb Sogns vedkommende. Navnet “rytterskoler” skyldtes, at kongens ejendomme på det tidspunkt var opdelt i såkaldte rytterdistrikter, der hver især skulle finansiere og stille med et antal ryttere i tilfælde af mobilisering.
Planen om bygning af skoler var tilsyneladende meget effektiv, for i 1722 stod to nye rytterskoler klar til at blive taget i brug i hhv. Tikøb og Borsholm. Der var altså nu tre skoler i sognet – men alle lå i den nordlige del af sognet.
I den sydlige del skete der ikke noget, før skoleforordningen af 1739 blev udstedt. Den kom ikke til at betyde så meget for Tikøb Sogns vedkommende, for man havde jo i forvejen rytterskolerne. Imidlertid ejedes en del af sognets sydlige del af det private gods Krogerup. Her tog man – antagelig på baggrund af 1739-forordningen – fat på at opføre en skole i Tibberup for godsets børn fra Tibberup, Mørdrup og Espergærde – samt sandsynligvis også fra Humlebæk.
I en anden del af sognet, Hellebæk var der også oprettet et privat gods – og også her blev der oprettet en privat skole. Det skete antagelig i 1750’erne – idet der i 1758 nævnes en skoleholder i “Bøssemagernes Skole“.

En tidlig skolelov i Nordsjælland
Den skolelov, der kom til at gælde i hele Danmark i 1814, trådte i realiteten allerede i kraft i 1789 i Nordsjælland. Det var en slags prøveordning, der også hang sammen med. at landboreformerne også kom tidligt til Nordsjælland. Der nedsattes en kommission, som skulle gennemgå hver enkelt skoledistrikt og bestemme, hvor hver enkelt skole skulle ligge.
I Tikøb sogn blev skoledistrikterne følgende: Tikøb, Borsholm, Havreholm, Rørtang, Nyrup, Hornbæk og Skibstrup. Egentlig skulle alle de nye skoler opføres i løbet af 8-9 år, men der kom til at gå over 50 år, inden 1789-reformen var gennemført!
Den første skole, der blev opført som følge af reformen, var skolen i Rørtang. Imidlertid var det blevet bestemt at flytte denne skole til “en kullet bakke nord for Borupgaard”. En kullet bakke er en nøgen, ubevokset bakke. Snekkerstens nye skole stod færdig 1. oktober 1794.
Hornbæk Skole blev fornyet og forbedret i 1816, og fem år senere kunne Gurre Skole ibrugtages. Året efter – i 1822 – indviedes Havreholm Skole. Men så skete der ikke mere, før Tikøb Sogneforstanderskab overtog ansvaret i 1842.

Sogneforstanderskabet overtager ansvaret
Og sandt at sige skete der ikke rigtigt noget, førend Danske Kancelli havde rykket for en omorganisering af skoleforholdene i Tikøb Sogn. I 1846 indviedes således den sidste af de skoler – Nyrup Skole – som skoleforordningen af 1789 havde peget på, burde bygges. Med bygningen af Holmene Skole i 1856, og med ibrugtagningen af Aalsgaard Skole i 1847, så kunne sogneforstanderskabet sætte sig tilbage i stolen og glæde sig over, at overbelægningerne i kommunens skoler for en tid var overstået. Det havde dog også været ganske voldsomt nogle steder, bl.a. i Hellebæk hvor den enlige lærer skulle undervise 180 børn! Det varede ved indtil Aalsgaard Skole blev oprettet.
Udover den offentlige og gratis undervisning så kom der efterhånden flere og flere små private forberedelsesskoler, forskoler eller pogeskoler. Som oftest var det en lokal madamme eller jomfru, der underviste. Bl.a. kendes en jomfru Svendsen i Hellebæk fra 1843 og en madamme Jensen i villaen Mary Hill i Espergærde i perioden omkring 1860.

Sognerådets ansvar
Med den nye landkommunallov af 1867, der trådte i kraft 1. 1. 1868, ændredes sogneforstanderskabene navn til sogneråd.  Sognerådet skulle nu stå for hele administrationen og den økonomiske forvaltning af skolevæsenet.  Der nedsattes desuden en skolekommission til at udføre det nærmere tilsyn med skoleundervisningen og lærernes embedsførelse.  Præsten var født formand for skolekommissionen, som derudover bestod af 2 af sognerådet udpegede medlemmer, af hvilken mindst een skulle være sognerådsmedlem.

Som tidligere nævnt var det overordnede tilsyn lagt i hænderne på skoledirektionen, sammensat af amtmanden og amtsprovsten.  Imidlertid blev amtsprovstierne nedlagt i årene efter 1822, og i stedet oprettedes en skoledirektion for hvert provsti – sammensat af amtmanden og den stedlige provst, og de fik nu til opgave at kontrollere sognets skolevæsen.  Skoledirektionen var med andre ord de lokale skolekommissioners overordnede og tilsynsførende.  Den skulle to gange om året modtage en indberetning fra de lokale skolekommissioner og afgive en årlig beretning til Det danske Kancelli. Skoledirektionen skulle tillige foretage regelmæssige visitationer af de enkelte skoler, og som regel var det provsten der varetog denne opgave.  Denne ordning opretholdtes frem til 1856.

I 1856 begyndte staten så småt at stille midler til rådighed for driften af sogneskolerne.  Disse penge indgik i et såkaldt skolefond som i hvert amt skulle administreres af et skoleråd og en amtsskoledirektion.  Skolerådet, som havde amtmanden som formand og desuden bestod af amtsrådsmedlemmer og repræsentanter for købstæderne, skulle vedtage det årlige budget for skolefondens midler.  Skolerådet skulle desuden påse, at intet sogn i amtet fik for store skoleudgifter.  Amtsskoledirektionen, som var sammensat af amtets samlede provstidirektioner, varetog den praktiske administration af fondens midler. Skoledirektionerne i hvert enkelt provsti opretholdtes uforandrede.

Indtil 1867 opretholdt sognepræsten således en afgørende indflydelse på skoleadministrationen.  Som født formand for skolekommissionen var han lærernes chef og samtidig leder af skoleadministrationen.  Men efter 1867 mistede præsten sit ansvar for skolevæsenets direkte administration.  Der eksisterede fortsat skolekommissioner med præsten som født medlem, men kommissionen havde nu kun til opgave at føre et nærmere tilsyn med undervisningen og lærernes embedsfølelse.  I løbet af kort tid blev det imidlertid klart, at der eksisterede visse kompetence-problemer mellem skolekommissionen og sognerådet, og i 1871 blev det præciseret, at skolekommissionens opgaver var at overvåge, at skolepligtige børn blev holdt til skole, at undervisningstiden blev overholdt, at den rette feriefordeling fandt sted og at påbudte eksaminer m.v. blev afholdt.  Endvidere skulle skolekommissionen påse, at den rette klassedeling fandt sted, gøre indstilling om valg af skolebøger samt gøre opmærksom på evt. mangler. En vigtig detalje i lovgivningen fra 1871 var et pålæg til sognerådet om, at intet  vigtigere skolespørgsmål måtte afgøres, førend skolekommission havde haft lejlighed til at udtale sig.

I årene mellem 1871 og 1899 kom der ikke nye love eller bestemmelser vedr. almueskolens styrelse.  De to love af henholdsvis 1899 og 1904 betød imidlertid, at der begyndte at ske fremskridt for lærernes medansvar og indflydelse på skolens drift m.v. Førstelæreren ved den enkelte skole fik således et vist tilsyn med sin egen skole, ligesom han skulle stå til ansvar overfor skolekommissionen.

Skolekommissionens sammensætning blev også ændret ved 1899-loven.  Herefter skulle sognerådet udpege 4 medlemmer, hvoraf de to skulle være sognerådsmedlemmer.  Mindst to af de sognerådsvalgte medlemmer skulle desuden have undervisningspligtige børn i folkeskolen, som almueskolen nu benævntes.

1904-loven åbnede endvidere mulighed for, at en sognekommune kunne ændre sit skolevæsen fra den såkaldt landsbyordnede (med få klasser, hverandendagsundervisning, få fag) til den købstadsordnede skole (med indtil 7 klasser, flere timer, flere fag og hverdagsundervisning).

Forældrene med på råd
En ny skoletilsynslov blev vedtaget i 1933.  Den betød først og fremmest, at man i realiteten fjernede den hidtil eksisterende gejstlige indflydelse på folkeskolen.  Således mistede biskoppen det overordnede tilsyn, provsternes indflydelse på amtsplanet reduceredes og helt lokalt bortfaldt bestemmelsen om, at sognepræsten var født medlem af skolekommissionen.

Skolerådet, der bestod af amtmanden, amtsrådsmedlemmer samt repræsentanter for amtets købstæder blev bevaret. Derimod blev de gamle amtsskoledirektioner og provstidirektioner nedlagt. I deres sted oprettedes for hver amt en ny amtsskoledirektion bestående af 5 medlemmer, nemlig amtmanden, som født formand, 3 medlemmer valgt af amtsrådet (behøvede ikke at være amtsrådsmedlemmer) samt 1 medlem udpeget af undervisningsministeriet blandt amtets provster.  I løbet af få år bortfaldt også den sidste bestemmelse vedr. valg af en provst til amtsskoledirektionen.

De nye amtsskoledirektioner var herefter at betragte som amtets overordnede skolemyndighed, hvis opgave det var at føre tilsyn med de enkelte landsbyskoler, ligesom amtsskoledirektionen havde kaldsret til sognekommunernes lærerembeder.  En nyskabelse var, at der nu skulle udnævnes en amtsskolekonsulent, hvis opgave det var at rådgive direktionen på det pædagogiske område. Konsulenten skulle således have alle skole- og undervisningsplaner til udtalelse om før direktionen tog beslutning.

Skolekommissionen, der blev udpeget af sognerådet, skulle have mellem 5 og 9 medlemmer, men ikke nødvendigvis sognerådsmedlemmer. Kommissionen førte tilsyn med kommunens skoler, lærere og elever samt eksaminer. Man skulle endvidere behandle ansættelsessager vedr. lærere, før sognerådets behandling. Den endelige beslutning havde, som nævnt, fortsat amtsskoledirektionen. En anden nyskabelse var muligheden for at oprette forældreråd ved hver enkelt skole. Forældrerådet skulle, hvis der var tilstrækkelig interesse for det, bestå af 3 medlemmer, valgt af og blandt forældrene. Forældrerådet havde således ingen beslutningskompetence, men kunne alene indstille til skolekommissionen i en række sager. Alligevel ses her en tydelig tendens til at inddrage forældrene mere og mere i skolens arbejde. Denne tendens blev yderligere understreget, da skoleloven af 1949 indførte skolenævn til afløsning af de tidligere forældreråd. Der kunne nu ved hver af kommunens skoler vælges et skolenævn bestående af 3 eller 5 medlemmer, hvoraf det ene skulle udpeges af og blandt de af skolekommissionens medlemmer, som var udpeget af sognerådet. De øvrige skulle vælges af forældrene.

Rev. 10.04.2021