af Kjeld Damgaard

Snekastere i arbejde ved Skotterup i vinteren 1942.


Bestillingsmænd og borgerlige ombud

En bestillingsmand var datidens udtryk for en underordnet kommunal tjenestemand. Og i disse tilfælde var bestillingsmændene som hovedregel ulønnede. Udtrykket ”borgerligt ombud” anvendes fortsat om et offentligt hverv, som borgerne har pligt til at påtage sig. Sådanne hverv har der siden kommunernes opståen været mange af. Dermed sparede man en række udgifter til lønninger m.v. – men til gengæld måtte borgerne i mere end 100 år finde sig i at blive pålagt det ene ulønnede job efter det andet.

Fra pligthverv til lønnet personale
Efterhånden forsvandt de gamle pligthverv et efter et. Efter at man i 1880’erne var gået over til licitation af vejvedligeholdelsen, skulle de vejpligtige ikke længere selv ud og lappe huller i vejen (in natura), men kunne betale sig fra arbejdet via kommuneskatten.
På samme måde gik det med hvervet som stævningsmænd. Også her vedtog sognerådet, at det skulle overgå til lønnede personer. Måske var det heller ikke noget rart hverv at skulle gå ud med stævninger til folk i landsbyen – folk man kendte.
Og i 1883 forsvandt så yderligere et af de borgerlige ombud, som mange havde ønsket hen, hvor peberet gror: Pligtkørslen. Ordningen betød, at gårdejere skulle stille køretøjer og folk til rådighed for offentlige kørsler, f.eks. i forbindelse med større nyanlæg.

Eksempler på hvervene

Foruden de 19 bestillingsmænd, der var medlemmer af sognerådet, kunne man endnu på en trykt liste i 1883 konstatere, at der var yderligere 189 personer, der var valgt til at bestyre et embede af en eller anden art.
Dengang var der kun to sognefogeddistrikter i sognet, og begge de valgte var gårdejere. Det var også de 3 hegnssynsmænd og deres 2 suppleanter. Hegnssynsordningen er gammel Den stammer fra 1794, men blev først i 1869 underlagt sognerådet. Ordningen eksisterer endnu i næsten uændret form. Også posterne som Mark- og Vejfredsmænd havde rødder langt tilbage i tiden. I Tikøb Kommune var det også tre gårdejere, der varetog dette job. Derudover var der mulighed/risiko for at blive valgt til Tyendeforligsmand, Strandsynsmand, Voldgiftsmænd for afløsning af hoveri- og pligtarbejde eller Voldgiftsmænd for jagtrettens afløsning. En Kapitelsmand havde til opgave at fastsætte en middelpris på de vigtigste kornarter af hensyn til udredningen af tienden til kirken. Jordboniteringsmændene skulle bedømme og værdsætte jorderne med hensyn til deres ydeevne. Altsammen for at fastlægge jordens skatteevne. Vandsynsmændene skulle med jævne mellemrum inspicere alle offentlige vandløb og evt. bestemme oprensninger, reguleringer eller lignende. De 20 ligsynsmænd og deres 10 suppleanter havde til opgave at besigtige lig med henblik på, at konstatere om døden var indtrådt!
Desuden var der udpeget 7 medlemmer til den nyoprettede Sundhedskommission, 3 medlemmer af De fattiges Kasses bestyrelse samt to medlemmer af Skolekommissionen.
Ind i 1900-tallet kom endnu flere hverv til, bl.a. valg til Bygningskommissionen, Værgerådet og Hjælpekassen samt valg som Ejendomsskyldsvurderingsmænd.

Brandfogeder m.v.
Tikøb Kommune udpegede også en række brandsynsvidner, der havde til opgave at påse at brandlovgivningsbestemmelserne blev overholdt. I de første år efter ordningens indførelse i 1860’erne var der 12 brandsynsvidner, fra 1883 ialt 32. Desuden udpegedes 4 brandtaxationsmænd og 8 sprøjteførere. Også et stort antal personer blev udpeget til brandfogeder. I alt 32, der havde til opgave at føre tilsyn med brandlovens overholdelse samt havde kommandoen ved ildebrand. Brandfogedordningen ophævedes i 1978.

Rev. 09.04.2021