af Kjeld Damgaard

Matrikelkort, der viser de to matrikler 4 b og 10 b, som ejendommen bestod af fra 1867. Den oprindelige vej mod Harreshøj, nedlagdes i slutningen af 1800-tallet.

Ejendommen var ikke en af Plejelts oprindelige gårde, der alle oprindeligt lå i selve Plejelt landsby. Byen blev i 1785 udskiftet – hvilket betød, at de 12 gårde fik tildelt et samlet areal, som fra da af var deres og som de kunne dyrke. Foruden selve hovedarealet – samlet ved gården – tildeltes også en tørvelod samt en overdrevslod.
En af Plejelts oprindelige gårde kom efter udflytningen til at hedde Aggeløvgaard (matr. nr. 4 a, Plejelt). Den lå oprindeligt lige sydvest for gadekæret, men flyttede i begyndelsen af 1800-tallet ud på marken tæt ved grænsen til Esrumgaards jorder. Gården findes dog ikke mere – den nedlagdes allerede før 1850 – men da den i 1801 blev overtaget af den tidligere fæster Lars Pedersen, så bestod den af både hovedparcellen samt af en overdrevsparcel. I 1809 solgte Lars Pedersen imidlertid gården til fuldmægtig ved birkedommerkontoret i Esrum, Peder Møller, som 3 dage efter frasolgte overdrevsparcellen, som nu fik matr. nr. 4 b. Ny ejer var Andreas Sleiertin, som også ejede gården Skovlund i Saane. Tre måneder senere – den 20. september 1809 – solgte Peder Møller hovedparcellen med Aggeløvgaarden til Andres Sleiertin. Dermed var hovedparcel og overdrevslod atter i samme ejerskab.
Den 25. marts 1816 solgte Andreas Sleiertin hele ejendommen til enke efter løjtnant Georg Elphinston,  Caroline Mathilde Elphinston, som i øvrigt var den samme person, som Sleiertin havde købt Skovlund af i 1809 – de kendte m.a.o. hinanden. Et lille års tid senere – den 22. februar 1817 –  frasolgte madame Elphinston imidlertid overdrevslodden – og ny ejer af denne ejendom var atter førnævnte Andreas Sleiertin. Selve Aggeløvgaarden med hovedparcellen solgtes derimod kort efter på auktion til birkedommer Lemvigh.
Skødet fra 1817 findes i kopi i Skøde- og Panteprotokollen, og lyder således:
Jeg underskrevne Caroline Mathilde, Enke efter afg. Lieutenant Elphinston, tilstaar og hermed vitterliggjør at have solgt og afhændet, ligesom jeg og herved fra mig og mine Arvinger til Herr Andreas Schleiertin i Pleielt og hans Arvinger den mig ifølge Skjøde af 25. Marts 1816 tilhørende Overdrevslod, af Hartk. 4 Skp, 1 Fk, 1 Alb. og Areal 4 4/14 Td. Land geometrisk Maal, som ifølge et Kgl. Rentekammers Approbation af 3. Juni 1809 er udparcelleret fra Aggeløvgaarden under Pleielt Bye, Kronborg District. De Kgl. Skatter og Afgifter fra dette Aars Begyndelse svarer Kjøberen. Reiser, Leverancer til Statens Tjeneste, de Skolelæreren tillagte Emolumenter af Sæd, Fourage, Tørv og Penge, Fattigbidrag og Dommerkorn udredes bestandig in natura af mig og tilkommende Eiere  af Aggeløvgaarden, men som Erstatning derfor skal Kjøberen og alle efterkommende Eiere af ovennævnte Overdrevslod betale til Aggeløvgaardens Eier aarlig 10, skriver ti Rigsbankdaler s.V. i Krigstider og det halve deraf i Fredstider, som erlægges inden hvert Aars Udgang og i manglende Fald inddrives ved Udpantning. Under disse Betingelser, og da Herr Schleiertin til mig har betalt den anordnede Kjøbesumma 1500 rbd. skriver Femten Hundrede Rigsbankdaler N…..værdie, meddeles ham dette mit Skjøde som lovlig Hjemmel paa ovenbemeldte Eiendom, hvilken gjør sig han nyttig som han bedst vil i Overensstemmelse med foranførte Adkomster og de Kongl. Andordninger.
Datum Aggeløvgaard d 22 Febr. 1817
Caroline Mathilde Elphiston
Til Vitterlighed Schmidt  C.Pedersen
Som Laugværge i alle Tilfælde Hans Larsen
At ingen Kjøbecontract eller skriftlige Conditioner dette betræffende imellem os er oprettet, bevidner vi hermed og vil, naar forlanges, med vor Ed bekræfte.
Caroline Mathilde Elphinston   A.Schleiertin
Recognition til den Kgl. Kasse er betalt med…………………………………….  2 rbd 78 sk
Ligesom Afgiften er Kjøbesummen efter Fr. 8 Febr. 1810 med …………..  7 rbd 48 sk
                                                                                                           Tilsammen 10 rdb 30 Sk.
For samme Ti Rigsbankdaler 30 Skill.  at herved qvitteres Skatter og Afgifter er betalte til 1815 Aars Udgang. Herligheden forbeholdes fremdeles Hs. Majestæt Kongen.
Kronborg Amtsstue d 1. Marts 1817      Fasting
Imod dette Skjødes Tinglæsning vides intet at erindre.
Frederiksborg d 4. Marts 1817            Arctander
Til Tikjøb Sogns Fattige er givet 3 rbd.
Læst i Retten d 5. Marts 1817.

Aggebogaard i 1955

 
Det er tvivlsomt om køberens navn staves Schleiertin. I alle andre dokumenter staves han “Sleiertin”.
Imidlertid må overdrevsparcellen atter være overgået til samme ejer som hovedparcellen. I alt fald findes der fra 1836 et auktionsskøde, hvor birkedommer Lemvighs bo bliver solgt. En del af dette er overdrevsparcellen, som atter bliver købt af Caroline Mathilde Elphinston. Hun får således hammerslag med sit bud på 550 rigsbankdaler. Af auktionen fremgår det, at der nu er bygninger på grunden, men brandtaksationerne viser ikke præcist hvornår bygningerne er opført. Dog ses en enkelt bygning på et kort fra 1824.
Caroline Mathilde Elphinston dør imidlertid godt et års tid senere, og i skiftet efter hende bliver ejendommen overdraget til Petronille Nielsdatter, der dog har ægtet Lars Andersen, hvorfor skødet overgår til ham. Det sker i 1836.
I 1848 sælger Lars Andersen, der kalder sig parcellist, ejendommen, som endnu i skødet fra 1848 ikke benævnes ved eget navn, men betegnes som en parcel af Aggeløvgaarden. Ny ejer er Christian Frederik Nielsen, der indtil da boede i Hirschholm (Hørsholm).  I 1867 købte C. F. Nielsen en parcel – matr. nr 10 b – som lå lige øst til 4 b (og hvorigennem den oprindelige vej til Harreshøj gik). Herved omtrent fordobledes ejendommens tilliggende hvorefter der var ca. 31 td. land til gården. Christian Frederik Nielsen tilhørte den apostolske kirke og havde sin familie boende på gården, to voksne døtre og en svigersøn, som alle deltog i driften. Hustruen hed Ane Grethe Jørgensen.
Efter Nielsens død i 1885 solgte arvingerne gården til svigersønnen Edvard Sinius Rasmussen, der var gift med Dorthea f. Nielsen (død 1897).
Herefter var ejerne af ejendommen således:

Aggebogaard fotograferet fra vest omkring 2014.


1885-1926         Edvard Sinius Rasmussen
1926-1932         gårdejer Peder Pedersen
1932-1938         gårdejer Robert Knudsen
1938-1952         grosserer Carl Christian Nielsen
1952-1952         Kaj Hansen
1952-1963         Axel Nielsen
1963-1965         fru Kristine Nielsen
1965-1966         vekselerer E. Rahbeck
1966-1976         stats.aut. ejd.mgl. Helmer Petersen
1976-1982         Hesselrød Byggeindustri A/S
1982-                  Grundejerforeningen Lottesminde
I perioden 1949-1963 ses driften bortforpagtet til forskellige forpagtere: Erik Harder (1949-52), Aage Jensen (1952-57) og Juel-Nielsen (1958-63).
Hovedparten af ejendommen blev således udstykket til sommerhusområde i årene efter 1973. Helmer Petersen gik dog konkurs og ejendommen kom på tvangsauktion i 1976.
Men allerede i 1973 blev ejendommen opdelt i to parceller. Den oprindelige gård blev til matr. nr. 4 k og denne solgtes i den 11. juli 1973 til ing. Jens Utke Ramsing. Herefter var ejendommens ejere følgende:
1973-1985         ing. Jens Utke Ramsing
1985-1994         Jørgen Hemicke og Alfred Jensen
1994-2001         Annette og Peter Lolschou samt Randi Oyre
2001-2005         Randi Oyre
2005-                  Aase Lillie Christensen, Camilla Christensen og Kim H Schuldt Larsen
Som nævnt ovenfor optræder navnet Aggebogaard ikke fra starten – antagelig er navnet først opstået efter at den oprindelige Aggeløvgaard blev nedlagt i midten af 1800-tallet. Aggebogaard er jo klart en afledning af det oprindelige gårdnavn. Imidlertid er jeg ikke stødt på navnet Aggebogaard før på et kort tegnet i 1933. Hvis det har været anvendt før den tid, er det ikke brugt i officielle papirer. Der er tilsyneladende heller ikke givet kgl. bevilling til navnet, idet navnet ikke fremgår af tingbogen.


Rev. 15.03.2021