af Kjeld Damgaard

Tibberup Mølle som den så ud i første halvdel af 1800-tallet. Møllen var på det tidspunkt sndnu en stubmølle. I forgrunden ses den oprindelige møllegård – senere kaldt “Christiansminde”. I baggrunden til venstre den buværende “Tibberup Møllegaard”.



Hvornår der første gang etableredes en vindmølle i Tibberup er usikkert. Matriklen fra 1681 omtaler ikke en mølle, men samme matrikel har et par ganske interessante oplysninger, der måske antyder, at der tidligere har været en mølle. Den af Tibberups tre vange, der strækker sig fra landsbyen og ned mod Øresund, kaldes naturligvis for Strandvangen. Denne vang var igen opdelt i 12 åse, der så igen var opdelt i agre. Alle åsene havde navne, og blandt disse navne findes dels “Mølleslette Aasen”, dels “Møllebjergs Aasen”. Desuden omtales i samme afsnit en eng med navnet “Møllebjerg Eng”.

Disse navne er næppe opstået ved en tilfældighed – og især forekomsten af ordet “Møllebjerg” antyder, at man kan udelukke eventuelle forvekslinger med tidligere og længst forsvundne vandmøller. Da netop Tibberup Mølle ligger på et “bjerg” kan vi tillade os at tro på, at der har været en vindmølle på toppen af møllebakken i en kortere eller længere periode.

Og hvorfor ikke? Stubmøller kendes i Danmark fra midten af 1200-tallet. Så her kan sagtens have været mølledrift allerede i middelalderen. Det faktum, at møllerne jo nødvendigvis ligger på en bakke har imidlertid betydet, at de har været udsat for lynnedslag. Og nærheden til vandet har også i middelalderen været et risikomoment – simpelthen p.g.a. risikoen for overfald af sørøvere eller fjendtlige skibe.

Den første stubmølle

Møller Niels Christiansen (1838-1923) og hustruen Johanne Kirstine Olesdatter (1841-1906) samt deres to døtre, Karen Kirstine (1872-1926) og Sofie Marie (1875-1959).
Niels Christiansen overtog Tibberup Mølle i 1869, da farbroderen Peder Jensen døde. Han lod straks efter overtagelsen den gamle stubmølle erstatte med den mere moderne hollandske mølle, som endnu står på stedet.
Det var den yngste datter, Sofie, der sammen med sin mand Christian Anthon Larsen overtog møllen i 1909.


Omkring 1697 byggedes imidlertid en ny mølle på bakken ved Øresund. Bygherre og ejer af møllen var ejeren af Krogerup – på det tidspunkt Frederik Rostgaard. Det var stubmølle, den eneste vindmølletype man kendte på den tid. Det var den mølle, som svenskerkongen i år 1700 brugte som pejlemærke ved sit invasionsforsøg af Danmark. De svenske krigere byggede straks et brohoved på bakken ved Tibberup Mølle og syd herfor, og forsvandt først igen, da England og Frankrig gav svenskekongen besked på, at han skulle holde sig væk fra Danmark. Endnu i dag er det muligt at påvise spor ved møllen af de gamle svenske forsvarsanlæg, der omgav møllen for nu 300 år siden. Møllen blev ved den lejlighed brændt af – men antagelig allerede i 1705 opførtes en ny stubmølle – den eksisterede i alle fald i 1721, da den nævnes i kirkebogen dette år.

Den første person med tilknytning til Tibberup Mølle vi kender navnet på er fra 1721, da Niels Johansen fik sin datter Kirstine døbt i Tikøb Kirke. Desværre fremgår det ikke af kirkebogen om han er mølleren selv – eller måske en møllersvend.

En klage fra 1732
I 1732 klager ejeren af Krogerup Gods, Frederik Rostgaard sin nød over, at nogen har berettet for “min Møller paa Tebberop Mølle, at alle Gaardmænd i Tikiøbs og Asminderøds Sogne skulle være blevet anbefalede ikke paa denne min Mølle efterdags at lade male under 2 Marks Straf for hver Gang at imod samme Forbud handlede”. Frederik Rostgaard er oprigtig forundret over denne bestemmelse, som han ikke selv kender oprindelsen til og anfører i den forbindelse, at han “paa Tebberop Mølle haver imod 50 Aars Hævd, og at denne min Weirmølle er opsat siden dend Wand Mølle blev afbrudt, som haver lagt ved det mig tilhørende Sobechs Huus, som med et anden Navn, kaldes Somøllen.” I sin kvide over denne trussel på møllens eksistens truer han ligefrem med at klage til Kongen.

Hvorledes sagen ender kendes ikke – men møllen forblev da på Tibberup Bakke. Brevet fra Frederik Rostgaard indeholder imidlertid et par interessante oplysninger. De næsten 50 års hævd, er nok lidt en overdrivelse, men dels får vi bekræftet at det var Krogerup Gods, der lod møllen opsætte og drive – dels giver Frederik Rostgaard den oplysning, at Somøllen (Søbæk Mølle), blev nedlagt før (eller samtidig med) vejrmøllen blev opsat.

Senere – i 1771 – er mølleren den da 33-årige Niels Olsen. I 1787 optræder Niels Poulsen som møller i Tibberups Mølle. Han er da 42 år og gift med den 39-årige Inger Hansdatter. De havde da to hjemmeboende børn. Begge møllere var fæstere af møllen – stadig under Krogerup Gods.

Krogerup sælger
Indtil 1806 hørte møllen således endnu til Krogerup Gods, ligesom al anden ejendom i Tibberup. Men det år solgte Krogerup ud af godsets ejendom, bl.a. Tibberup Mølle og den tilhørende gård. Mølleren hed da Jens Pedersen – men han boede ikke på Møllegaarden syd for møllen, som man måske skulle tro. Møllerens bopæl var derimod den anden af de to gårde, som lå udenfor selve landsbyen – nemlig gården på den anden side af Strandvejen – den der nu er en del af Øresunds efterskole, og som kaldtes Christiansminde.

I skødet fra 1806 nævnes udtrykkeligt, at Jens Pedersen havde haft Tibberup Mølle i fæste – og vi ved fra Krogerups fæstearkiv, at Jens Pedersen havde fået fæste på “Tipperup Vejrmølle” den 5. juli 1800.

Jens Pedersen døde i 1824 – og enken i 1832, hvorefter sønnen Peder Jensen overtog møllen og den ejendom, som vi nu kender som Møllegaarden.

Tibberup Mølle – fotograferet omkring 1910. Mølleren i døråbningen er ikke identificeret. Bemærk i øvrigt det meget åbne landskab i baggrunden – den eneste bebyggelse er et enkelt hus ved Hovvej.

I 1855 nævnes, at der til møllen hører en hestemølle, d.v.s. en mølle med kværn, der blev trukket af heste. Mon ikke mølleren har ladet denne bygge for at imødegå problemet med vindstille? I alle fald lå hestemøllehuset – bygget af bindingsværk – nord for møllegaardens stuehus og var indrettet med 1 kværn med gryntromle til en samlet værdi af 500 rigsdaler.

Måske var det oprindelige stubmølle, der stod helt frem til 1870. I al fald ses denne stubmølle forsikret for 3.500 rigsdaler i 1865 og i taxationen beskrevet som en stubmølle på en stensat fod med et omkransende 8-kantet skur. Mølleren hed da stadig Peder Jensen.

En ny hollandsk mølle
Det var tømrermester Niels Andersen fra Skotterup, der var bygmester på møllen – men det var antagelig Peder Jensens nevø, møller Niels Christiansen, som lod møllen bygge – selvom Peder Jensen først solgte i 1875. Indtil år 1900 blev møllen drevet af netop møller Niels Christiansen, der antagelig derpå bortforpagtede driften til svigersønnen, gårdejer Anton Larsen, som overtog møllen i 1909, men solgte igen i 1916. Anton Larsen blev således den sidste af mindst fire generationer af møllere i samme familie…

Ifølge to forskellige kilder ophørte mølledriften da, hvilket kan bekræftes af forsikringsarkivalierne, der fortæller, at den dyre mølleforsikring blev opsagt i november 1916. William Haste skriver i 1930, at mølledriften allerede i en længere årrække har været nedlagt, og dette støttes af andre forfattere, nemlig N.Meyn og H. Loft, der i 1934 udtrykkeligt skriver, at mølleriet ophævedes i 1912.

Efter mølleriets ophør
Uanset om mølleriet nedlagdes i 1912 eller i 1916, så blev møllen i 1916 købt af skibsreder Poul Carl, der samtidig købte den overfor liggende villa “Møllebakken” (nu Efterskolen Øresunds hovedbygning). Samme år lod han tømrermester Harald Tjellesen gennemføre en istandsættelse af møllen – det kostede den anseelige sum af 12.000 kr, hvilket svarer til mere end 2 mio. kr. i dagens Danmark.

I 1931 overtog konsul Erik Banck møllen, sammen med Christiansminde, som han i øvrigt omdøbte til Humlegaarden. Også han brugte en del penge på at restaurere møllen. Enken Ese Banck overtog ejendommen i 1936 og i den forbindelse skiftede møllens farve fra hvid til sort. Senere købte prokurist Georg Jensen møllen – og brugte den til garage!

Møllen stod herefter tom i en årrække og først i 1950 skete der noget. Møllen blev fredet i det, der dengang hed klasse B – d.v.s. at det stod ejeren frit for at ændre møllens indre, hvorimod det ydre ikke måtte ændres. Den nye ejer, grosserer Gustav Hyllestad, fjernede da også både kværn og møllesten fra møllens indre – de store sten ses endnu ved møllens indgangsparti. I 1954 købte Grethe og Karl Szabad møllen og indrettede den til dels beboelse, dels til arbejdsrum.

I april 1976 stod Tibberup Mølle uden vinger – men nye vinger blev kort efter sat op. (Foto: Rubæk 1976)

“Maleriet” genoptages
Da Grethe og Karl Szabad var kunstnere, blev der igen malet i møllen – nu ikke længere korn, men billeder. Imidlertid oversteg vedligeholdelsen af møllen kunsterparrets økonomiske formåen. Da alternativet da var, at møllen ville forfalde, trådte Helsingør Kommune til og købte møllen i 1975. En istandsættelse af møllen blev iværksat – og dermed reddedes møllen for anden gang fra at gå til. Familien Szabad fortsatte imidlertid med at bebo møllen – enken helt frem til 1998. Herefter overtog sønnen Carl Szabad lejemålet, men opsagde dette i 2004.

Det indtil videre sidste akt udspilledes i foråret 2005, da Helsingør Kommunes Økonomiudvalg vedtog at sælge møllen. Det har ikke givet anledning til bemærkninger. Det gjorde det derimod, at økonomiudvalget samtidig besluttede at sælge den del af grunden som ligger nordligst, til en selvstændig ejendom – m.h.p. at denne kunne bebygges med et parcelhus. Det gav anledning til omfattende protester – og økonomiudvalget lod sagen falde. I stedet blev ejendommen udbudt til salg samlet – med forbud mod at bebygge den nordlige grund. Og siden januar 2009 har ejeren været Søren Anker Nielsen, der anvender møllen som bolig for sig og sin familie.

Der er kun lidt tilbage af “indmaden” i Tibberup Mølle, men helt øverst i møllehatten ses endnu nogle af de store hjul, der engang drev mølleriet. Foto fra 2006.

Tibberup Mølle er nu overtaget af en familie, som har indrettet møllen til bolig. (Foto 2006).

Rev. 03.04.2021