af Kjeld Damgaard

Kortet viser hvor de enkelte gårde lå i Reerstrup i 1824. Samtidig er indføjet de nutidige navne, på de veje, som allerede dengang lå i landskabet.

Lige vest for Kvistgaard gemmer sig en af områdets mindste landsbyer. Ikke desto mindre har stedet sin helt egen og helt specielle historie.

Landsbyens navn kommer af mandsnavnet Rethær og så –torp. Endelsen betyder udflytterbebyggelse, men hvem Rethær var og hvorfra han flyttede ud, ved vi ikke. Landsbyen nævnes første gang i 1211, da ærkebiskop Anders Sunesen fra Lund stadfæster Esrum Klosters besiddelser. Blandt disse nævnes Reerstrup, men desværre står der intet om landsbyens størrelse eller udseende. Vi skal helt frem til Esrum Klosters jordebog fra 1497, før vi får lidt mere konkret at vide. Af jordebogen fremgård nemlig, at landsbyen består af 3 lige store gårde. Vi får også oplysning om hvilken fæsteafgift bønderne skal give – nemlig 24 skilling lybsk samt to slettedage – d.v.s. at hver bonde skulle arbejde to dage for klosteret i høhøsten.

Holgerstrup
En nærliggende enegård, kaldet Holgerstrup, skal også nævnes her, idet stedet i dag regnes som en del af Reerstrup. Men egentlig var der tale om en lille udflytterbebyggelse, der er opkaldt efter Hallgeir – senere forvansket til Holger. Stedet nævnes første gang i 1178, men det ser ud til at denne lille bebyggelse godt kan have ligget længere mod vest end tilfældet er i dag, hvor den ligger ved den såkaldte Gydevej, som går mellem Helsingørsvej og Hornbækvej. I al fald kan man stadig se rester af et kvadratisk indgærdet område i Danstrup Hegn – og i de ældste kirkebøger findes både indførsler fra Holgerstrup i kirkebøgerne fra Asminderød såvel som Tikøb. Det kunne altså tyde på, at der var usikkerhed om stedets rette tilhørsforhold.

Efter reformationen overgik klosterets jorder og ejendomme til kronen (= staten), og bønderne skulle herefter yde fæste hertil. I 1681 ved vi, at der nu kun var to gårde i selve Reerstrup. Fæstebønderne i byen hed Peder Pedersen og Hans Pedersen – mens fæstebonden på den endnu selvstændige Holgerstrup hed Jørgen Rasmussen.

Jordreformerne i 1700-tallet
De store jordreformer i slutningen af 1700-tallet nåede også til Reerstrup. Det ser dog ud til at landsbyen allerede de facto var blevet udskiftet allerede længe før. I al fald kan man i matriklen fra 1681 læse, at de to gårdmænd havde hver deres vang: Peder Pedersen havde således Sønder Vang medens Lille Vang tilhørte Hans Pedersen. Den tredje vang, Store Vang, drev de tilsyneladende sammen. Men helt klarhed er der ikke over dette forhold, idet der ikke er bevaret en udskiftningsforretning for selve landsbyen, kun for overdrevet.

I udkanten af Reerstrup lå et lille skovløberhus, kaldet “Gydehuset” efter den vejen, der fører til stedet. Oprindelig hed huset dog “Reerstrup Skovhus”, men det eksisterer imidlertid ikke længere, idet det brændte i marts 1971. På billedet fra 1952 ses Gydevejen forrest i billedet.

En medvirkende årsag til usikkerheden vedrørende udskiftningen af selve Reerstrup landsby er det forhold, at der i 1758-61 skete en ny udvikling på en del af Reerstrups jorder. På dette tidspunkt blev de to kolonigårde opført på en del af lansdbyens jorder.

Selve udskiftningsforretningen for overdrevet skete den 7. august 1791, da der var indkaldt til landvæsenskommissionsmøde på byens overdrev. Foruden myndighedspersonerne var mødt byens to gårdmænd, Søren Jørgensen (den senere Grønnehavegaard) og Niels Pedersen (den senere Kroglund). Begge gårdmænd var fornøjede med det forslag til opdeling af jorderne, som kommissionen havde foreslået, og de anmodede derfor om, at de straks måtte kaste lod om hvem der skulle have de lodderne.

Gydevejen
Et problem var der dog: I forbindelse med skovforordningen af 1783 var det overdrevsområde, som lå tæt på byen blev inddraget til skov – nemlig en del af det nuværende Krogenberg Hegn. Derfor måtte de to gårdmænd tage til takke med et overdrevs- og tørvemoseområde nord for Krogenberg Hegn. Det betød, at gårdmændene skulle drive deres kvæg på græs ad den gamle nedslidte jagtvej (= Gydevej) gennem Danstrup Hegn. Kommissionen mente derfor at vejen skulle istandsættes og indhegnes, således at den kunne bruges til kvægdriften, men da gærdets udstrækning udgjorde ikke mindre end 1400 favne (= ca. 2,6 km), så ville det overstige de to gårdmænds muligheder. I stedet blev det forstvæsenet, der skulle vedligeholde disse gærder, som endnu ses tydeligt langs Gydevejen. Gydevejen er nu skovvej, men var frem til 1886 en offentlig vej.

Nyere tid
De to gårde i selve landsbyen, Kroglund og Grønnehavegaard er begge for længst ophørt som almindelige landbrug. I stedet har begge ejendomme været anvendt til såkaldt hesteejendomme i en årrække – Kroglunds jorder dog også til en minkfarm. I selve landsbyen ligger desuden et enkelt gammelt husmandssted, kaldet “Damhuset”. Et par ejendomme, “Musehuset” og “Hyldekrog” i nærheden af Gydevejs udmunding i den nuværende Helsingørsvej, er begge nedrevet.

Før der kom en kommunal losseplads, klarede man sig rundt omkring på landet med mindre lokale pladser, hvor affaldet blev smidt. Her på nuv. Reerstrupvej lå indtil 1962 denne losseplads, men det år blev stedet overtaget af Colas Vejmateriale, som flyttede sin fabrik fra centrum af Kvistgaard og her ud på landet, for at fjerne forureningen fra selve Kvistgaard. I 1967 udvidede fabrikken og herved blev et beboelseshus i nærheden også nedrevet.

Grønnehavegaard i Reerstrup fotograferet i 1937. I oktober 1943 nedbrændte gården, men genopbyggedes på samme sted. Gården havde indtil Aksel Jørgensens salg i 1970 i mindst 250 år været i samme slægts eje.

Luftfoto fra 1937 af gården Kroglund, som med sine tre oprindelige længer endnu ligger ud imod Helsingørsvej, som ses t.v. i billedet – dengang med vejtræer.

Rev. 15.03.2021