af Kjeld Damgaard

På dette uddrag af et matrikelkort fra 1816 ses kroejendommen liggende på hjørnet lige overfor gadekæret. Ejendommen er markeret med nr 25.

 

I hele 1700-tallet – og måske også før da – havde landsbyen Plejelt en kro. Det var næppe en tilfældighed. Landsbyen ligger ved den gamle landevej mellem Helsingør og Esrum og der har uden tvivl været en pæn trafik på denne strækning – målt med datidens øjne.


Selve Plejelt landsby var også af en anseelig størrelse. I alt 13 gårde bestod den af og var således blandt Tikøb Sogns allerstørste landsbyer. Fra gammel tid havde landsbyen hørt direkte under Esrum Kloster, som lå ganske nær Plejelt. Efter reformationen var landsbyens gårdmænd stadig fæstere – først med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev gårdmændene selvejere.


Men netop i 1700-tallet kendes navnene på en lang stribe kromænd i Plejelt. De residerede i en ejendom, der lå på hjørnet af Plejelt Gade (nuv. Plejeltvej) og landevejen mellem Helsingør og Esrum (nuv. Esrumvej). Det var lige overfor gadekæret, medens de fleste gårde dengang lå på hver side

På dette luftfoto fra 1936 ses den hjørneejendom i Plejelt, der i sin tid var Plejelt Kro. Af ejendommens nuværende bygninger, er der dog højst noget originalt fra kroens dage tilbage i den lave bygning, der ligger parallelt med Esrumvejen.

af Plejelt Gade nord herfor. Den ejendom, der blev indrettet til kro var sandsynligvis en af Plejelts oprindelige gårde – og i så fald var det en ejendom, der blev nedlagt som gård i årene efter 1681.

Kiv og strid i Plejelt Kro
I forskellige kilder omtales Plejelt Kro flere gange, bl.a. i 1720, hvor Lars Pedersen var krovært. Senere falder omtalen bl.a. i forbindelse med uro eller spektakler. I starten af 1760’erne havde et par bønder en søndag efter gudstjenesten sat sig i Plejelt Kro. Det var sognefoged Peder Larsen fra Plejelt og gårdmand Lars Andersen fra Nyrup. De to fik noget at drikke og den unge Lars Andersen lod en bemærkning falde om, at der foregik snyderi med hoveriet. Da det var fogedens ansvar svarede Peder Larsen, at det kendte han ikke noget til – han handlede kun efter ordrer. Lars fortsatte med beskyldningerne, hvortil fogeden til sidst sagde: “Du er kun en grønskolling, som for nylig er kommet til verden og endda vil du gøre nar af folk.” Lars Andersen blev vred og råbte: “Mener du ikke at jeg kunne være foged? En foged og en lort er lige snart gjort!” Ved en efterfølgende retssag fik den unge Lars Andersen en bøde for den bemærkning.


Det gik somme tider mere voldsomt til. Den 5. august 1765 kom nogle gæster i krostuen op at skændes om nogle penge. En smed fra Horneby; Peder Buss, sparkede Hans Mouritzen fra Plejelt og den videre meningsudveksling blev forlagt til området udenfor krostuen. De øvrige gæster kunne høre dem “buldre” udenfor og da de atter kom ind blødte Hans Mouritzen. Smeden slog ham imidlertid igen på næsen og kaldte ham for en fattig krøbling. Smeden måtte senere betale en bøde for denne voldsanvendelse.

Martha Hagan – købmandskone i Plejelt.

Carl Hagan – den sidste købmand i Plejelt.


Der var med andre ord også den slags problemer i “de gode gamle dage”.


Omkring år 1800 lukkede kroen imidlertid og ejendommen blev flyttet ud af landsbyen og blev til et større husmandssted, kaldet Thyesminde – opkaldt efter den første selvejer. Tilbage i landsbyen på hjørnet lå imidlertid stadig den bygning, som havde rummet kroen. Den blev i de følgende år anvendt til andre formål, men blev senere indrettet til høkerbutik. Familien Petersen drev købmandsforretningen fra 1883 – sidst med købmand Hagan, som lukkede butikken i 1963. Siden har ejendommen været anvendt til privat beboelse.

 

I denne bygning (eller en bygning på samme sted) på hjørnet af Esrumvej og Havreholmvej lå oprindelig Plejelt Kro. Billedet, der er fra 1930’erne viser bygningen, da den var købmandshandel.

 

 

 

Rev. 15.03.2021