Gurrevej 318, matr. nr. 2 l, Gurre

Af Kjeld Damgaard

Ejendommen blev først i 1916 en selvstændig matrikel, men var indtil da en del af gården Kildegaards areal. Kildegaard (oprindelig gård nr 2 i Gurre – senere matr.nr. 5a) var imidlertid allerede i 1811 blevet opkøbt og indlemmet under Ratterup (senere kaldt Sophienlyst, senere Louisenlyst – nu kendt under navnet Ørsholt). Så arealet er med andre ord oprindelig en del af de jorder, som tilhørte Kildegaard, der lå syd for bygaden i selve landsbyen ved den gamle Korsvej (d.v.s. lige nord for kirkeruinen ’Sct. Jacobs Kapel’).

Kortet viser den gamle Gurre landsby indtegnet på et kort fra 1968. Numrene henviser til de oprindelige gårdnumre, som blev anvendt før den nuværende matrikulering. Dengang hed Kildegaard gård nr 2, og ses vestligst i landsbyen. Gården er for længst nedrevet og på stedet ses i dag ingen rester af gården. Kildegaards fæstere kan følges tilbage til 1761.

Da justitsråd og major S. B. P. Høst købte Kildegaard (og Lyngegaard) i 1811 ses af skødet ikke nævnt særskilte ejendomme på Gurre Mark (arealet mellem nuv. korsvej og Rørtang Overdrev).

Det ældste detaljerede kort over Gurre og Gurre Mark er fra 1813. Kortet viser ingen bebyggelse på marken, men i 1816 brandforsikres to huse på Gurre Mark. Det er den daværende ejer af Ratterup/Ørsholt, der lader to huse brandforsikre, hhv. for 600 og 720 rigsdaler. Det kan imidlertid ikke dokumenteres hvilke huse, der er tale om. Et kort fra 1824 viser ingen huse på det sted hvor Gurrevej 318 nu ligger. Derimod en del andre huse i nærheden. 1824-kortets troværdighed er høj, men der er konstateret fejl eller mangler andre steder på kortet.

Det næste troværdige kort er fra 1854 – og her vises for første gang et hus på nøjagtig det sted, hvor Gurrevej 318 nu ligger. Huset er beliggende parallelt med Gurrevejen.

Der er derfor al mulig grund til at tro, at ejendommen er blevet opført mellem 1824 og 1854, hvilket også svarer ganske godt til udseendet af ejendommen, der ikke bærer præg af være opført i 1700-tallet.

BBR-registerets oplysninger om byggeår er i op mod halvdelen af tilfældene forkerte. Det gælder især de ældre ejendomme, idet oplysningerne om byggeår blev skrevet ind i BBR-registeret i 1977 på grundlag af oplysninger fra den daværende ejer – vel at mærke uden at oplysningerne skulle dokumenteres. Der blev derfor i mange tilfælde gættet på opførelsesåret, og i mange tilfælde gættet helt forkert.

Da arealet i 1916 blev en selvstændig ejendom var matrikelnummeret 5 d, Gurre. Matrikelnummeret henviser til den oprindelige gård ”Kildegaard”, der havde matr. nr. 5 a, Gurre. I 1916 blev også matrikelnummer 2 f, Gurre lagt sammen med 5 d. De to matrikler udgjorde herefter et statshusmandsbrug – et ud af mange, som blev oprettet på de tidligere jorder fra proprietærgårdene hhv. Ørsholt og Gurrehus. Senere blev matriklerne sammen til en – under betegnelsen 2 f, Gurre.

Først i 1988 blev den nuværende matrikel 2 l, Gurre udstykket fra 2 f, Gurre – sidstnævnte ejendom tilhører nu Gurredam.

Uddrag af matrikelkort anvendt i perioden 1976-1994, der viser de gamle matrikelinddelinger (overstreget med rød farve) samt matrikel nr 2 l, Gurre (Gurrevej 318), der blev udstykket i 1988.

Desværre har det ikke umiddelbart været muligt at gå længere tilbage end til 1879 i brandforsikringsarkivalierne. Det vil kræve en langsommelig og besværlig gennemgang af brandtaksationerne. Af forsikringsarkivalierne ses dog, at ejendommen blev forsikret den 31. januar 1879 for 1.400 kr. Den bestod da kun af en enkelt længe – et stuehus med stråtag. Næste gang huset forsikres er den 5. juni 1916, da stuehuset blev forsikret for 4.700 kr og en staldbygning for 2.300 kr. Den 23. januar 1920 var den samlede forsikringssum steget til 14.950 kr. Den 6. januar 1927 dog faldet til 13.450 kr.

Da huset således har hørt til Ørsholt helt frem til 1916, er det ganske vanskeligt at finde dokumentation for hvem, der boede i huset. Folketællingerne refererer ofte til ejendommens matrikelnummer, men da huset ikke var selvstændigt matrikuleret står husene på Gurre Mark blot opført som ”et hus”. Og det betyder, at de næsten umulige at skelne imellem.

Vi skal frem til 1880’erne før vi med sikkerhed kan sige, at her boede en fæster ved navn Søren Jensen, der i folketællingen fra 1890 står opført som jordbruger. At være fæster betød at man mod en årlig fæsteafgift i penge eller naturalier til ejeren af ejendommen (in casu: Ørsholtgaard) have råderet over hus og tilhørende jord. Det var samtidig fæsterens pligt at vedligeholde ejendom og jord – da fæsteren ellers kunne blive sat fra fæstet uden nogen form for kompensation.

Ved folketællingen i 1901 ses samme Søren Jensen endnu som beboer – nu med erhvervsangivelse: daglejer ved Klostermosegaard Teglværk. Han var i mellemtiden også blevet enkemand, men nu var sønnen Otto flyttet ind med hustru og tre børn.

Ejendommen, som den tog sig ud i 1949, medens Jens Hejlesen ejede stedet. Man ser den oprindelige bygning forrest og den senere tilbyggede staldbygning bagerst.

I 1916 sælger Valborg Christensen (enke efter proprietær Charles Christensen, Ørsholtgaard) ejendommen til Lauritz Hansen, der imidlertid allerede fem år efter sælger til gartner Jens Jensen Hejlesen. Hejlesen driver herefter handelsgartneri på ejendommen frem til 1970, da han sælger hovedparten af jorden (matr. nr. 5d, 2f og 2k) til Spejderfonden Gurredam. I 1976 sælger han tillige matr. nr. 2e til Gurredam.

I 1988 udstykkes fra matr. nr. 2f en ny selvstændig ejendom med matrikelnummeret 2l. Matr. nr. 2l er identisk med Gurrevej 318. Den første ejer af denne selvstændige ejendom Frank Broberg Schjøller og siden 1999 Helle og Klaus Jørgensen.

 

 

 

 

 

Rev. 31.07.2021