af Kjeld Damgaard

Omkring 1962 så alléen fra Stokholmsvej til Børnegaarden således ud. Først i 1968 fik vejen navnet: Sct. Georgs Vej.

Vejen eksisterede allerede fra omkring 1908, da Mellemvangsgaarden blev opført for enden af vejen. Mellemvangsgaardens bygninger lå indtil da ved Stokholmsvejen – omtrent lige overfor hvor Sct. Georgs Vej i dag starter. Bygningerne er i dag helt væk, fordi de nedbrændte den 18. marts 1908. Gården bestod da af et stuehus, en stald, en lo/lade, en lade/vognport, en svinestald og et brændehus. I stedet for at lade bygningen opføre samme sted lod ejeren gården genopføre på et areal syd for Stokholmsvejen – på den bakke, hvor der tidligere havde været gravet grus.
Da Peter Kofod Ancher i 1919 købte ejendommen indledtes for alvor en ny æra. Ejendommen bestod nu kun af en enkelt større bygning for enden af alléen fra Stokholmsvej. Det blev Kofod Ancher, der kom til at udparcellere ejendommen, og da han solgte gården i 1946 resterede stort set kun arealet rundt om selve bygningen. Dette areal var dog endnu ret stort – strækkende sig fra Stokholmsvej i nord til den nuværende idrætsplads i syd.
Da Kofod Ancher i juni 1946 solgte den tilbageblevne del af ejendommen til ”Sct. Georgs Fondet for Nødhjælp”, indledtes atter en hel ny æra i gårdens
historie. Ny ejer var – som nævnt – et fond oprettet af Sankt Georgs Gilderne i København. Dette var igen underlagt Sct. Georgs Storgildet i Danmark,
der kort kan beskrives som en sammenslutning af gamle spejdere. Kort før krigsudbruddet havde en del medlemmer af de københavnske Sct. Georgs Gilder begyndt at interesse sig for socialt hjælpearbejde. Ved at løfte i flok mente man at kunne hjælpe flere steder. Nødhjælpsfondet blev derfor oprettet og i de første år hjalp man, hvor man kunne: U-landshjælp, Finlands-hjælp o.s.v. Efterhånden koncentrerede man dog arbejdet til at omfatte københavnske børn, og hjælpen kom især tuberkuloseramte hjem til gode. Man hjalp børn under den skolepligtige alder til at komme i som merlejr, man hjalp deres familier med julehjælp o.s.v., og midlerne kom ind gennem midnatsforestillinger, basarer og almindelige indsamlinger og ikke mindst ved salget af et mærke på feriebørnsdagen, der hvert år blev afholdt på dronningens fødselsdag. Ideen med erhvervelsen af Mellemvangsgaarden var således at indrette et Optagelses- og Feriehjem for sunde børn fra fattige, tuberkuloseramte hjem. Børnene skulle så visiteres af de offentlige myndigheder. Hjemmet blev ledet af en ulønnet bestyrelse og driftsudgifterne skulle dels indsamles af Sct. Georgs Gilderne, dels sikres ved de plejepenge, som datidens regler gav mulighed for at få fra det offentlige. Dette hjem blev anerkendt og taget i brug i 1947.
Børnene kom i to hold – dels børnene fra de tuberkuloseramte hjem, dels børn, der om sommeren kom på en slags rekreationsophold. Børnene, der var i alderen fra ca 3 til ca 13 år, kom for størstedelens vedkommende fra fattige københavnske hjem, hvor moderen p.g.a. tuberkulose ikke havde mulighed for at passe børnene. Nogle af børnene var derfor på Sct. Georgs Gården i op til et år. Her blev de iklædt en uniforms-lignende dragt, som personalet i øvrigt selv havde syet. Den bestod af noget khaki-tøj, med tilhørende rød ”nissehue”.
I starten af 1960’erne var tuberkulose-tilfældene blevet mærkbart færre – og dermed forsvandt behovet for feriehjemmet på Stokholmsvej 45, som adressen var dengang. Indtil da havde 2.240 børn været anbragt i feriehjemmet. I stedet tilbød ”Sct. Georgs Fonden”, som ejeren nu hed, at indrette en børnehave i den del af ejendommen, som hidtil havde rummet feriehjemmet, hvorimod selve optagelseshjemmet skulle fortsætte uændret indtil videre. Tikøb Sogneråd sagde straks ja tak til tilbuddet, da man på det tidspunkt kun havde én børnehave i forvejen på hele Sydkysten, nemlig ”Espergærde-Snekkersten Børnehave” på Stokholmsvej og her var der en lang venteliste for at få børn passet.

Vejnavnet blev vedtaget af Tikøb Sogneråd den 30. april 1968.

Rev. 12.03.2021