af Kjeld Damgaard

Dette kort fra 1813 viser Bomhusets placering ved Kongevejen – omtrent samme sted ligger nu “Huset med uret”. Huset ses som det eneste beliggende nord for Kongevejen – klods op ad vejen. Bemærk i øvrigt placeringen af de oprindelige fire gårde i Rørtang – i dag er kun de to sydligste tilbage.

I forbindelse med byggeriet af Kongevejen mellem Brønsholm (ved Usserød) og Helsingør i 1780’erne blev der også opført såkaldte bomhuse i 1786. Disse skulle sikre, at de, der færdedes på vejen, betalte for brugen – og der blev derfor bygget to sådanne bomhuse på nævnte strækning. Det ene blev opført i Niverød, det andet ved Rørtang. Huset ved Rørtang lå omtrent hvor “Huset med uret” nu ligger – dog lå bomhuset sikkert helt ud til vejen, sådan som det endnu eksisterende bomhus i Niverød gør. I 1854 ophørte den forhadte bompenge-ordning og befolkningen kunne køre på vejen uden at betale. I den forbindelse blev bomhusene året efter solgt til nedrivning. I Niverød fik huset dog lov at blive stående, men i Rørtang blev huset opkøbt af gårdejer Svend Nielsen fra Kjeldsbjerggaard. Det tyder på, at han straks lod huset helt nedrive, for på et kort fra 1857 ses huset slet ikke.

Indtil 1866 bestod Rørtang landsby af fire gårde i selve landsbyen. Det var Sandholmgaard, Hasselgaard, Kjeldsbjerggaard (nedbrændt i 1866) og Spurupgaard. I 1859 og igen i 1867 brændte også Rørtang Smedie, som lå på nuværende adresse Rørtangvej 4. Kjeldsbjerggaarden blev genopbygget nordøst for landsbyen på det sted hvor den stadig ligger medens smedien flyttede til hjørnet af Kongevejen og Ørnholmvej. Tilbage i Rørtang landsby var således tre gårde, men efter at Spurupgaarden i 1870 også nedbrændte, solgte ejeren, Hans Pedersen, gaardens hovedlod til ejeren af Borupgaard. Denne jord er i dag de arealer, hvorpå bl.a. K.A. Hasselbalchs Vej er beliggende. Imidlertid beholdt Hans Pedersen gårdens overdrevslod, der lå nordvest for Kongevejen. Her opførtes så i stedet ejendommen Dutrupgaard og matr. nr. 3d blev udstykket.

Og det er netop her på overdrevsloddet, matr. nr. 3 d, at historien om “Huset med uret” starter. Her var der allerede i 1830, af daværende ejer af Spurupgaard, Peder Nielsen, blev udlejet et areal på ca. 40.000 kvadratalen (= ca 3 tdr.ld). Dette areal blev antagelig drevet som et husmandsbrug og engang efter 1873 blev der bygget et stuehus (nr. 246), en lille lade, et huggehus samt en stald på ejendommen. De fleste bygninger findes stadig – stalden (nr. 248) er dog senere ombygget til beboelse. Ifølge BBR skulle disse bygninger være opført i 1918, men det er ikke korrekt. F.eks. ses bygningerne i forsikringsarkivalerne fra 1901 – dengang alle stråtækte og til en samlet værdi af 1.900 kr! Bygningerne optræder også på kort fra 1880’erne og 1890’erne, så det mest tænkelige er, at det var ejeren af ejendommen, Rasmus Rasmussen eller hans søn Rasmus Hansen Rasmussen, der i 1870’erne lod opføre “Huset med uret”. Om der allerede dengang var ur i kvisten ved vi dog ikke – det har ikke været muligt at finde billeder af ejendommen – set fra Kongevejen – i ældre tid. Og hvorfor denne usædvanlige udsmykning er sket – ja, det kan der desværre ikke svares på.

“Huset med uret”, som det så ud omkring år 2000. Udsmykning med et ur, er faktisk en sjældenhed i huse på landet, så man må håbe, at den nuværende ejer værner om denne bygningsdetalje – hvilket det ser ud til, idet huset atter har fået ur efter en gennemgribende renovering omkring 2007-08.

Den samlede ejendom set fra nordvest omkring 1925. Hovedbygningen “Huset med uret” ses som det bagerste længst til venstre. I forgrunden ses en del af den planteskole, som ejeren af Dutrupgaard havde anlagt nogle år forinden.

Rev. 17.03.2021