af Kjeld Damgaard

Da kunstnerne i slutningen af 1800-tallet syntes der blev for overfyldt på kysten syd for Helsingør, flyttede de i større og større målestok til Nordkysten, først til Hellebæk-Aalsgaard, dernæst til Hornbæk. Ligesom samlingsstedet i Snekkersten havde været kroen, så blev kroen i Hornbæk det nye samlingssted. Dermed var Hornbæk Kro sikret sin berømmelse i samtiden og i mange år efter.

Således oplevede Drachmann og de øvrige malere kroen, da de kom til byen i 1870’erne. Dette foto er godt nok taget ca. 10 år senere men intet har ændret sig: Således så det ud, når man drejede ind på gårdspladsen fra Havnevej. Købmandsforretningen ses til højre, krobygningen ligefrem.


Kroens første år
Men Hornbæk Kro, der oprindelig kaldtes for “Petersminde”, eksisterede længe før da. Hornbæk fiskerleje er ikke nogen meget gammel by. Først i slutningen af middelalderen er fiskerlejet opstået – og i de følgende par hundrede år har det kun været en uanseelig samling huse – helt overstrålet af den meget større landsby Horneby en kilometer inde i landet. Men engang i 1600-tallet har der åbenbart været basis for at åbne en kro i det dengang temmelig afsides beliggende fiskerleje – forfatteren Kaj Flor mener at vide, at den startede i 1664. I året 1677 skal en skåning, Peder Poulsen således have overtaget fæstet på ejendommen, der tidligere havde været fæstet af Morten Mikkelsen – så måske Morten Mikkelsen var den første kromand i Hornbæk.
Ligesom andre steder omtales kroen i Hornbæk som “kongeligt privilegeret”, men den betegnelse hører egentlig kun til i perioden 1857-1912. Misforståelsen opstår fordi et kroprivilegium formelt set blev udstedt af kongen, der jo indtil 1849 var enevældig. Når utallige kroer således reklamerer med, at de har fået “kgl. privilegium” i 1600- eller 1700-tallet så er det en sandhed med modifikationer. De fik i realiteten kun et “privilegium” til at drive kro eller gæstgiveri.

Kromændene
Hornbæk Kros privilegium kendes først med sikkerhed fra 1720, hvor der nævnes en krovært ved navn Svend Nielsen. Han drev kroen fra 1718, men måtte i slutningen af 1720’erne lade gæstgiveriet stå tomt. I 1733 lykkedes det atter at få åbnet kroen – atter med Svend Nielsen som krovært. I 1745 ses Svend Nielsens enke som krovært. I 1771 nævnes den 30-årige Anders Olsen som kromand og fisker. Det var med andre ord nødvendigt at supplere krodriften med nogle indtægter fra fiskeriet. I 1799 måtte Anders Olsens enke afstå fæstet til en ny kromand. Navnet var Peter Mogensen og i de følgende mange årtier blev kroen drevet af denne slægt.

Dette maleri af Louis Moe er malt i 1884-85 og forestiller Hornbæk Kro – set fra strandsiden. De gulkalkede krobygninger lyste op blandt Hornbæks små fiskerhuse.
(Maleri i Hornbæk Lokalhistoriske Arkiv)


I 1833 overtog Peter Mogensens søn, Niels Chr. Petersen kroen og fra hans ejertid haves en dagbog, hvoraf bl.a. fremgår at kroen for en stor dels vedkommende var selvforsynende. Man havde bl.a. en ko, fedesvin, en so, får, høns, gæs og ænder. Kroen havde ikke noget stort jordtilliggende, men da der jo skulle bruges foder til dyrene, så lejede kromanden et stykke jord i Horneby. Om den daglige drift på den tid kan i øvrigt berettes, at kroen ikke anvendtes til danseballer. De blev afholdt i en dansebod på hjørnet af Havnevej og Ndr. Strandvej. Derimod havde kroen en berømt keglebane. Den lå på grønningen mellem kroen og Vester Bæk, skærmet af buske mod forstranden og havet. Kromand Niels Chr. Petersen døde kun 39 år gammel i 1841. Enken Ane Andersdatter giftede sig et par år senere med Mogens Pedersen (kaldet “den ældre”), som derved blev ny kroejer. Da han døde i 1867 solgte enken til nevøen Mogens Pedersen (kaldet “den yngre”).

Kunstsommeren 1873
Efterhånden som de oprindelige miljøer forsvandt i fiskerlejerne sydpå, så rykkede kunstnerne længere nordpå. Det store rykind skete i sommeren 1873, hvor seks unge kunstnere dannede fortrop. Kunstnerne var Viggo Johansen, P. S. Krøyer, Frants Henningsen, Bernhard Middelboe, Kristian Zahrtmann og Holger Roed.  De skrev hjem, at “Stedet er dejligt og fiskerne smukke, herlige, elskværdige mennesker, som var glade for det liv, vi satte på byen”. I 1877 kom tillige Holger Drachmann til Hornbæk for at tilbringe sommeren dér. I en senere beretning fortælle en gammel fisker, at disse maleres skildringer af Hornbæk betød, at københavnerne pludselig kom i så store mængder, “at ikke Kroen paa langt nær kunde rumme dem alle, men maatte leje sig ind omkring i Fiskerhusene“.
Kroen blev – som nævnt – på dette tidspunkt drevet af den yngre Mogens Pedersen og hans hustru Anna Eline f. Malmstrøm. De havde overtaget stedet i 1869 – og drev kroen frem til 1889 da Mogens Pedersen blev syg og måtte afhænde kroen. Ny ejer 1889 blev købmand Peder Nielsen, men restauranten blev herefter drevet af Nicolai Hansen, der tidligere havde drevet Hellebæk Kro, og som i øvrigt var en bror til Hellebæk Kros daværende ejer.

Her i skænkestuen kom den lokale befolkning for at få en lille en – eller en pot billard. Foto fra ca 1905.


I tilknytning til kroen havde Mogens Pedersen allerede i sin ejertid tilkøbt en ejendom på hjørnet af hovedgaden og Havnevej. Det var en gammel bindingsværksejendom, som fra gammel tid kaldtes “Rohdes Dansebod”. Her var således endnu i slutningen af 1800-tallet dans, komedie m.v. i tilknytning til kroens drift, men den nye ejer byggede nu en større sal, hvorefter de fleste større arrangementer kunne afholdes på selve kroen.

Også købmandshandel
I Kaj Flors bog om Hornbæk findes en beskrivelse af Hornbæk Kro i slutningen af 1800-tallet: “Kroen med sin gule, straatækte Længer var det livgivende Element i Byen. Dens hvide Laageporte ind til Gaarden var Kirkelaagerne fra den gamle Kirkegaard. Kro og Kirke hørte intimt sammen i Hornbæk, ikke alene som Folketraditionen plejer at udlægge det; men rent embedsmæssigt. Det var en privilegeret kro, og dens forskellige Længer omsluttede en hel lille Verden for sig. I den ene Længe laa Butikken, hvor man kunde købe ind som i en Købmandshandel. Den midterste Længe optoges af Salen, der benyttedes ved festlige Lejligheder, til Dans og større Sammenkomster, og endelig var der Skænkestuen, hvor Fiskerne holdt til, og hvor de holdt af at faa sig en Taar Brændevin efter en haard Tørn med Vind og Vejr. Det var lunt og hyggeligt i den store Kro med den gamle Have med Buksbomhækken og med de højstammede gule Teroser foran Indgangen til Kroværtens private Lejlighed.

Larmende svirebrødre

Således så Hornbæk Kro og Badehotel ud i 1920’erne – efter adskillige om- og tilbygninger i årtierne forud.

Men ikke alt var idyl: Georg Brandes var i juni 1919 på besøg i Hornbæk Kro, men blev denne sommer ofte forstyrret af larmende svirebrødre. Han havde denne dag bestilt bord sammen med forfatterne Henri Nathansen og Henrik Pontoppidan. De kunne imidlertid ikke få det ønskede afsides bord, men måtte sidde midt i lokalet. Georg Brandes indvendte overfor kroværten, at de jo dér var ganske overbegloede. Georg Brandes fortæller: “Det blev på grund af larmen og skrålet omkring os umuligt at få en samtale i gang. Fra et bord i nærheden kom efterhånden højrøstede, nedsættende bemærkninger, som blev gentaget adskillige gange, men først da ordet “Jødesmaus” blev råbt, fandt værten anledning til at gribe ind. “Nej, jeg udholder ikke nærheden af de danske, de er mig for væmmelige”. Med denne afskedssalut forlod Brandes Hornbæk Kro og vente ikke siden tilbage.

Hornbæk Badehotel
Allerede i 1918 var der store planer om fornyelse af den gamle kro. Et kæmpehotel i Amalienborg-stil med facade mod stranden og med en sidefløj langs Havnevej var allerede tegnet, men projektet blev som bekendt ikke til noget.
Derimod blev et nyt projekt en realitet i 1935, da den gamle kro var revet ned og erstattet med en helt anderledes stor bygning. I datiden var det et af de mest elegante og et af de største badehoteller i Danmark. Der var 70 værelser med plads

Glimt fra hotellets terrasse omkring 1928 – der var godt besøgt i sommersæsonen, hvor rigtig mange københavnere og folk med penge på lommen søgte til Hornbæk.

til 130 gæster – foruden 10 mindre værelser til gæsternes chauffører og nurser. I restauranten var der plads til 1.600 gæster. Hotellet havde musik- eller artistoptræden store dele af døgnet og der var – trods navnet – åbent hele året. Det nye hotel var tegnet af arkitekt Ole Falkentorp og blev opført i den såkaldte Funkis-stil – og som et specielt særkende skulle der på tårnets top være et lysende vartegn, som skulle “stråle med neonlys”, som der står i avisomtalerne af projektet. Som en nyskabelse indrettedes i det nye hotel en teatersal med plads til 200 mennesker. Navnet blev “Hornbæk Teater” – og det skulle vise sig at blive stedets bedste aktiv.
Ejeren af hotellet siden 1928 var direktør Niels Aage Thomsen (Starbeck), som havde drevet hotelvirksomhed siden 1890’erne. Bl.a. havde han drevet hotellet i England og USA. Under besættelsen blev hotellet for størstedelens vedkommende lukket og bygningen overtaget af tyskerne, som benyttede den til udkigspost over Øresund og det sydlige Kattegat.

Hornbæk Revyerne
Inden da var der imidlertid sket noget nyt. Det var Stig Lommer, der i 1935 lejede sig ind i Hornbæk Badehotels fine nye teatersal. Her skabte han de berømte Hornbæk-revyer, efter at han selv havde været skuespiller i Helsingør-Revyerne siden 1931. Revyerne blev omgående en stor succes. De var nyskabende og betragtedes af alle som den bedste i Danmark. Efter at have spillet i en måned i Hornbæk flyttede den til København og spillede der i yderligere 10-11 måneder! Der blev opført en revy i Hornbæk i 1935 og 1936 og igen i alle årene fra 1941 til 1952. Dog blev revyen i 1944 flyttet til Hotel Marienlyst og revyen i 1945 måtte aflyses. Disse revyer blev Stig Lommers

En af de sange, der huskes fra den første Hornbæk Revy i 1935 er denne med musik af Aage Stentoft, tekst af Mogens Dam og sunget af Sigfred Johansen.

gennembrud som revydirektør – efter den tid var han landskendt.

Fysiurgisk Hospital eller Klinik for Rygmarvsskader
Efter besættelsen stod bygningen mere eller mindre ubrugt indtil efteråret 1952. Besættelsen og tidernes udvikling havde på kun 10 år fjernet grundlaget for et sådan etablissement. Diskussionen om hvad bygningen skulle bruges til førte til, at stedet i folkemunde hurtigt blev omdøbt til “Hornbæk Balladehotel”!
I stedet overtog “Samfundet og Hjemmet for Vanføre” det store hotel og indrettede det på kort tid til hospital til efterbehandling af polioramte efter de store epidemier i de år. Senere modtog man på stedet patienter, der havde lammelser efter trafikuheld eller andre lidelser. Revalideringsarbejdet udførtes bl.a. i en svømmesal og ved hjælp af elektro- og ergoterapi. I 1980 overtog og videreførte Rigshospitalet institutionen og gennemførte i øvrigt i årene 1985-86 en gennemgribende modernisering og renovering. På det tidspunkt kaldtes stedet for Fysiurgisk Hospital, men har siden 1996 været en afdeling under Rigshospitalet med navnet “Klinik for Rygmarvsskader”. I dag er der 45 sengepladser på “Afdeling TH”, som klinikken også kaldes.
Med til historien hører, at i ejendommen Havnevej 23, blev der i over 20 år drevet virksomhed under navnet Hornbæk Kro. Ejendommen var en del af Fysiurgisk Hospital, så navnet kunne godt forsvares. Det var Lilli Kjeldsen (sen. Linnet), der i 1953 overtog driften. Hun havde tidligere drevet restauranter i hhv. Kastrup og København og hun drev Hornbæk Kro frem til lukningen i 1974.

Det nye store badehotel stod færdigt i 1935 og blev straks et vartegn for Hornbæk. Hotellet fik p.g.a. besættelsen kun en kort periode som førende hotel. Allerede 17 år efter – i 1952 – lukkede hotellet for i stedet at blive indrettet til behandling af polioramte.

Rev. 27.02.2021