af Kjeld Damgaard

Fra 1964, da dette foto blev taget af det tidligere forsamlingshus i Mørdrup, var der antik-forretning i ejendommen, der her er fotograferet fra øst med det gamle indgangsparti i midten.


Det var i sommeren 1885, at der for alvor kom gang i bestræbelserne på at få etableret et forsamlingshus i Mørdrup. Baggrunden var utvivlsomt den almindelige folkelige vækkelse, der fik rod i befolkningen i begyndelsen af 1880’erne. Baggrunden var især, at den daværende højre-regering ikke hvilede på et moderne parlamentarisk grundlag. Som en slags modvægt mod dette politiske system, dannedes landet over talrige skytte- og gymnastikforeninger, der især på landet var domineret af venstre-folk.

Efter således i et par år at have talt om behovet mand og mand imellem, så blev der i sommeren 1885 arrangeret en skovfest i Egebæksvang, hvis formål det var at give et overskud, der kunne danne grundlaget for opførelsen af et såkaldt „Forsamlings- og Øvelseshus“ i Mørdrup.  Overskuddet ved festen blev da 300 kr. Sagen blev atter taget op i oktober 1886 i forbindelse med en præmieskydning og et udvalg „til sagens fremme“ blev nedsat.
De tre udvalgsmedlemmer var gårdejer Jørgen Petersen fra Tibberup, fhv. højskoleforstander Niels R. Hansen fra Nyrup og parcellist Kristian Nielsen fra Mørdrup. Dette udvalg udarbejdede tegninger, overslag og vedtægter, og det blev modtaget meget positivt. Udvalget regnede med at huset kunne etableres for 2.500 kr og idéen var, at kapitalen hertil skulle skaffes gennem tegning af folkeaktier á hhv. 100 kr og 10 kr. Allerede den første aften tegnedes aktier for 1.140 kr.

Gårdejer Niels Jeppe Andersen, (1862-1949) voksede op i Reerstrup, blev i 1889 gift med datteren på Ærtebjerg-gaard i Mørdrup, som han derefter drev frem til 1932. Han havde i tidens løb utallige tillidshverv, bl.a. medlem af bestyrelserne i Mørdrup Tyreholdsforening, Mørdrup Svine-avlsforening, Frederiksborg Amts Landboforening, Grundejerforeningen for en Del af Tikøb Sogn, Mørdrup Vandværk samt medlem af Egebæksvang Menighedsråd. Desuden var han af Justitsministeriet fra 1906 udnævnt til „Landbrugskyndig Tillidsmand ved Akkordforhandlinger“. Samme år blev han også udnævnt til vurderingsmand for Østifternes Land-Hypotekforening.
Endelig var han medlem af Tikøb Sogneraad i perioden 1904-09.


Men der skulle gå endnu en række år før der for alvor kom gang i sagen. Da de første tiltag til forsamlingshuset i midten af 1880’erne var fremme, så fulgtes de uden tvivl nøje af en ung mand ved navn Niels Jeppe Andersen, men han var dengang endnu kun først i 20’erne og var tjenestekarl på Nyrupgaard. Men da han i 1889 ægtede datteren på Ærtebjerggaard, Inger Kirstine Larsen, fik han også samtidig status af gårdejer.

Lige overfor Ærtebjerggaard havde man allerede i foråret 1893 startet på opførelsen af et forsamlingshus, og med et gaveskøde i sommeren 1893 kunne Niels Jeppe Andersen skænke grunden til formålet.

I foreningens vedtægt bestemtes det, at huset kun måtte anvendes til folkelige og kristelige foredrag, samt til gymnastik og til foreningslokale for skytteforeningerne. Og foredrag blev der holdt mange af. Den tids gode foredragsholdere blev inviteret igen og igen og stedet blev en slags grundtvigiansk modvægt til Indre Missions forsamlingshuse i Mørdrup Mølle og i Skotterup.

Ejendommen, der endnu ligger på Mørdrupvej nr. 129, eksisterede som forsamlingshus frem til 1932, da interessentskabet bag ejendommen solgte den til privat beboelse.

Om livet i Mørdrup Forsamlingshus:

Niels Poul Hansen (1880-1972) har i sine  erindringer fra omkring 1960 bl.a. omtalt forsamlingshuset i Mørdrup og husker bl.a.:

Lige over for Niels Jeppe Andersens gård ligger det forhenværende forsamlingshus. Det blev bygget i 1893. Der var to foreninger, Frederiksborg Amts Skytteforenings 33. kreds, og så foredragsforeningen. De savnede et forsamlingslokale. I nogle år gik det tåleligt, Det blev benyttet til skyttefester, gymnastik , foredrag og der blev også holdt mange vælgermøder. Præsten holdt bibellæsning om vinteren og jeg har også gået der til danseundervisning. Og så var der Frelsens Hær, den florerede stærkt her på stedet i nogle år.

Frelsens Hærs ledelse – både mandlige og kvindelige kaptajner og løjtnanter – var fra Helsingør. De gjorde et stærkt indtryk på folk ved deres kvikke optræden,  deres smukke sange på raske melodier og indsmigrende strengespil. Der var særlig en ung kvindelig løjtnant, der så umådelig godt ud. Når hun stod oppe på forhøjningen og sang solo til eget guitar-akkompagnement var der stille som i en kirke. Ja, vi var adskillige ungersvende, der var vildt forelskede i den smukke løjtnant.

Her var flere af omegnens folk med som aktive medlemmer i Frelsens Hær, bl.a. Jens Larsen – kaldet „Skrædder-Jens“, men efterhånden måtte han ikke komme til møderne. Når han skulle aflægge sit vidnesbyrd, blev der et mægtigt røre. Han havde nemlig den vane til daglig, at spytte efter hver sætning, og når så Skrædder-Jens begyndte på sin tale lød der „pøj-pøj“ over hele salen – og det ødelagde jo hele stemningen.

Så var der „Den glade Vejmand“, han blev kaldt sådan fordi han var vejmand og fordi han altid begyndte sit vidnesbyrd med „Jeg er glad…“ Der

Fhv. højskoleforstander Niels Rudolf Hansen (f. 1839) var allerede få år efter han flyttede til Nyrup i 1881, aktiv ved de første forsøg på at etablere et forsamlingshus i Mørdrup. N.R. Hansen var også aktiv i mange andre sammenhænge, bl.a. var han formand for Tikøb Sogneraad i perioden 1898-1907.

var også den gamle glarmester. Han var svensker og begyndte altid „Ja, jeg er glad at jeg er kommet til at tjene min gud“. Det kneb ellers med andagten, det var jo mest unge mennesker, der kom til møderne – så det endte tit med sjov og ballade.

Efter nogle års forløb gik det tilbage med forsamlingshuset. Den ene aktionær efter den anden trak sig ud af foretagendet – det gav jo ingen bonus. Så til sidst havde Niels Jeppe Andersen, der var den oprindelige stifter, alle aktierne. Og så blev huset omsider indrettet til beboelse.

Rev. 11.03.2021