I den oprindelige lystejendom “Claythorpe” i Nyrup var der lægepraksis i knapt 50 år.

Af Kjeld Damgaard

Dette foto er fra 1880’erne og viser hvorledes området da så ud. Fotografen stod i vejsvinget ved Nyrupgaard og fotograferede mod nord. Bemærk, at der da ikke var nogen form for beplanining på arealet mellem Claythorpe og vejen, der nu kaldes Krogenbergvej.

Nyrup landsby har eksisteret aarhundreder. Første gang vi kan tidsfæste landsbyens eksistens med sikkerhed er den 2. november 1198, hvor byen nævnes i forbindelse med Esrum Kloster.

Landsbyen havde gavn af sin heldige beliggenhed: To Kongeveje gik igennem byen, nemlig dels Kongevejen mellem Frederiksborg og Helsingør, dels Kongevejen fra Hirschholm til Helsingør. De gamle Kongeveje løb sammen umiddelbart vest for byen og en meget stor del af trafikken til og fra Helsingør løb saaledes igennem byen. Hertil kom, at der jo i byen var 6 gaarde – heraf en skovridergaard – saa byen var ikke helt lille og uanseelig.

Paa dette sted var der naturligvis basis for en kro. I alle fald kendes kroens eksistens fra 1708, men vi skal frem til 1746 før vi med sikkerhed kan stedfæste kroens beliggenhed.

Jægergaarden i Nyrup
I Nyrup By laa nemlig ogsaa en kongelig jægergaard, som var et af kongens udgangspunkter, naar han var paa jagt i de rige nordsjællandske skove. Jægergaarde og jægerhuse var der flere af i Nordsjælland, men da Fredensborg Slot var bygget i 1722 blev Fredensborg naturligt centrum for jagterne i Nordsjælland. Det blev derfor i 1746 besluttet at nedlægge jægergaarden i Nyrup. Det var dog nok ogsaa paa høje tid, for allerede i 1733 var ejendommen i Nyrup saa forfalden, at man ikke uden fare kunne bo i den.

Det lykkedes at finde en mand, som ville købe de forfaldne bygninger. Han undlod at nedrive nogle fag af en af Jægergaardens bygninger, og lod denne del indrette til kro – endnu i nogen tid derefter blev huset dog kaldt for

“Jægergaardshuset”. Paa grund af denne handel kan vi fastslaa, at arealet, hvor Claythorpe i dag er beliggende, delvist er det samme hvor der i sin tid laa en kongelig jægergaard.

Claythorpe fotograferet i 1880’erne. Foran huset ses lægefamilien med Hans Lillelund Meyn, hustru, børn og tyende. Familien havde også egen lærerinde.


Krohuset i Nyrup

En af de første kromænd i “Jægergaardshuset” – eller som det hurtigt blev kaldt: “Kroehuus” – var Niels Mouritsen. Han nævnes, for hans slægt endnu kan spores adskillige steder i omegnen. Hans nevø hed i øvrigt Niels Olsen og var den første danske bonde i Nordsjælland, der dyrkede kartofler – eller “kantøfler”, som man sagde dengang. Det skete paa en mark i Nyrups østlige udkant. At dyrke kartofler havde han lært af de saakaldte “kartoffel-tyskere”, der i 1760’erne var blevet tildelt to gaarde ved Reerstrup – nogle faa kilometer syd Nyrup.

Krohuset laa tæt ved Nyrup Gade – nogle faa meter øst for den nuværende indkørsel til Claythorpe. Her kom mangen en gæst igennem 1700-tallets sidste halvdel, og der findes detaljerede beretninger om kiv og stridigheder, der af og til endte med slagsmaal, bl.a. en episode i juni 1768, hvor nogle fiskere fra Sletten eftertrykkeligt bankede en kusk fra Fredensborg – uden at man dog i retten bagefter kunne opklare hvorfor !

Den ny Kongevej
I 1779 paabegyndtes bygningen af den nye Kongevej mellem Helsingør og Hirschholm. Den nye Kongevejs færdiggørelse betød, at trafikken mellem disse to byer nu pludselig gik udenom Nyrup By, og i april 1797 var det i al fald slut med krodriften i Nyrup. Da solgte Krogerup Gods nemlig sin nyopbyggede ejendom “Sophienhøi” til fortsat krodrift. Kroen, hvis bygning stadig kan ses tæt ved Mørdrup-krydset, laa langt mere hensigtsmæssigt – nemlig 500 meter nord for vejgaflen ved Nyrup. Kroen her blev da ogsaa hurtigt kaldt “Nykro” – en betegnelse, som endnu bruges, skønt der ikke har været officiel krodrift i ejendommen siden 1828.

Læge Ludvig Rode boede på Claythorpe og havde praksis samme sted fra 1869. til 1880.

Ejendommen i Nyrup
Men i selve Nyrup laa stadig “Kroehuus” – nu blot et almindeligt beboelseshus for den tidligere kromand Lars Madsen. I november 1802 overtog den kendte Helsingør-købmand Jean Claessen imidlertid ejendommen i fæste, og det gamle hus sang nu paa sidste vers. Men endnu i 1815 ses huset paa et kort, og da et nyt hus – det nuværende Claythorpe – først byggedes i 1822, saa er det gamle jægergaardshus sikkert først da nedrevet.

I 1812 fik englænderen Maning R. Wilson fæste paa ejendommen, og 9 aar senere overtog hans morbroder, Charles Fenwick, stedet og det er paa hans initiativ, at den ældste del af Claythorpe blev bygget, hvilket ogsaa forklarer det engelskklingende navn, der kan ses som en oversættelse af Lerbakke, hvilket er det lokale navn for bakken, som ejendommen er placeret paa.

Da ejendommen skulle forsikres i januar 1823 blev det straatækte hus beskrevet, og det fremgaar huset var bygget af “Wellerende” (en forvansk af det tyske ord for lerstampningsmetoden), og at der var køkken i kælderetagen – det er der forøvrigt endnu. I stueetagen var der 4 værelser og en “forplads” – d.v.s. en forstue. Desuden var en der en opgangstrappe til loftet, hvor der var yderligere to værelser. Hele herligheden var – kun – 12 Fag lang og 12 Alen bred og blev forsikret for 2.400 Rigsdaler Sølv.

Lerstampningsteknikken
Denne specielle byggemetode, der ogsaa kaldes pisé (inspireret af det franske udtryk) eller det tyske wellerwand, kan endnu findes i utallige bygninger i Nordsjælland, og saaledes ogsaa i Claythorpes ældste del. De fleste af denne slags bygninger stammer netop fra 1. halvdel af 1800-tallet, og byggemetoden indebærer, at hele muren blev opført af ler, der blev stampet til en fast masse i en slags aflang støbeform, svarende til murens længde og bredde. Naar dette stykke af muren var færdig, blev støbeformen flyttet ovenpaa, og det næste stykke af muren blev stampet. Murene blev med denne metode ret tykke, mellem 50-100 cm.

Læge Hans Meyn var gift med Louise Johanne født von Mehren. (Foto udlånt af Jette Meyn).

Læge Hans Meyn med datteren Thyras børn: Inger 1913, Jens Ludvig 1915, Karen 1917, Gerd 1919. Hans Meyn havde bopæl og praksis på Claythorpe fra 1880 til 1910. (Foto udlånt af Jette Meyn).


Disse piséhuse eller lerstampede huse findes i Nordsjælland endnu i et betydeligt antal, hvilket maaske kan forklares ved, at brandfaren er mindre end i et traditionelt bindingsværkshus. En anden aarsag til, at man i sin tid valgte denne teknik, kan ogsaa være et ønske om at spare paa tømmeret. Lerstampede huse kendes ogsaa fra bl.a. Frankrig og England, og det er muligt at byggemetoden er taget med fra udlandet af netop de førende udenlandske købmandsfamilier fra Helsingør. Det var imidlertid ikke kun de “finere” huse, der blev opført paa denne maade – ogsaa utallige almindelige landarbejderboliger og husmandssteder er opført med denne teknik, maaske fordi det ogsaa var en billig metode, som kunne udføres af ejendommens egne beboere. En entydig forklaring paa byggeskikken maa derfor afvente nærmere forskning paa omraadet.

Familien Fenwick
Da M. L. Søeborg i 1825 solgte gaarden Sølyst (den senere Nyrupgaard) fulgte Claythorpe med i salget. Køber var arvefæsteindehaveren – den engelske vicekonsul Charles Fenwick fra Helsingør. Denne familie ejede ejendommen frem til 1853, men boede tilsyneladende kun i perioder paa ejendommen selv. Familien havde allerede i 1794 fæstet et tidligere husmandssted lige overfor Claythorpe – paa den anden side af Nyrup Sø – paa den bakke som kaldtes Søbjerg. Stuehuset til denne ejendom, som Fenwick-familien kaldte “Fairyhill”, blev i 1820 nyopført – ogsaa som piséhus.

Claythorpe blev bl.a. udlejet til medlemmer af forskellige helsingoranske købmandsfamilier. I februar 1834 boede her saaledes en enke efter købmand Belfour samt hendes halvvoksne  børn og to tjenestefolk.

Johannes Alfred Kørbing (1885-1982) gennemgik som ung ingeniørskolen på orlogsværftet i København, og studerede derpå i Tyskland i årene 1908-10. Han blev værtftsingeniør på Orlogsværftet i 1912 og underdirektør i 1919. I 1921 kom han til DFDS som teknisk direktør. Ved A. O. Andersens afgang som adm. direktør i DFDS i 1934 overtog han denne post. Han fortsatte i samme stilling indtil 1955, hvorefter han var formand for DFDS’ bestyrelse frem til 1964. Derudover havde han en lang række andre tillidshverv og bestyrelsesposter, bl.a. var han indtiol 1967 formand for Danmarks Nationalbanks bestyrelse og indtil 1968 bestyrelsesformand i A/S De forenede Bryggerier. Derudover var han bestyrelsesformand for værfterne i Aarhus, Frederikshavn og Helsingør.

Johannes Kørbings hustru, Hannah Kørbing født Holmen-Lohmann. (Foto 1933).

Læge Oscar Bang valgte i 1919 at flytte lægepraksissen til Espergærde efter at have boet i Nyrup siden 1910.


Et “Dukkehus”
Da Charles Fenwick døde i 1832, overtog hustruen herefter de to lystejendomme. Da ægteparrets søn, George Thomas Fenwick, i 1835 giftede sig med Melior, en datter af købmand Edward Brown fra Gurrehus, blev Claythorpe indrettet til det unge par. Det var Edward Brown der bekostede indretningen. I et brev til en bekendt beskriver han hvorledes han udstyrede huset med alt: “… from the chamberpot up to the silver articles”, saaledes at det til sidst kom til at ligne et “dukkehus”.

Det unge par blev desuden udstyret med tjenestefolk, men dog kun to – en mandlig og em kvindelig tyende. Fenwicks brødre forærede ham en bekvem vogn i bryllupsgave, men til den skulle der jo et par heste, saa Brown maatte tage med svigersønnen til Frederiksborg for at købe ham et par heste. I det hele taget fik det unge par megen hjælp fra Gurrehus, men Brown var da ogsaa glad for sin svigersøn.

Det er sandsynligt, at den ældste af udlængerne stammer fra denne periode. Det er den vestre længe, som i 1838 blev beskrevet som 15 fag lang, 6 alen dyb, opført i bindingsværk med rørtag, og indrettet bl.a. til karlekammer, vognremise og stald.

Det unge pars lykke varede dog kun kort. I 1837 tabte Edward Brown det meste af sin formue paa sine indiske handelsforbindelser, og han besluttede at udvandre til Australien. Sammen med familien Brown udvandrede ogsaa datteren og svigersønnen fra Claythorpe. George Fenwick vendte dog senere tilbage til Helsingør, hvor han senere blev kendt under navnet “Mr. Fenwick of Montebello”, fordi han her levede et meget flot liv i 1850’erne.

I 1842 blev den Claythorpes nordre udlænge forsikret – antagelig fordi den var nyopført: Den blev beskrevet som et udhus bygget af fyrrebindingsværk, med straatag og indrettet til hestestald, foderlo og vognport.

Claythorpe som lægebolig

Da læge Ludvig Rode i  november 1869 indrettede en lægepraksis i Claythorpe, var det ingen tilfældighed, at det blev i Nyrup. Stedet var blevet et slags centrum for den sydlige del af den store Tikøb Kommune – især takket være etableringen af Nordbanen og Kvistgaard Station godt 1 km mod syd. I Nyrup var desuden en jordemoderpraksis, et brandsprøjtehus, en smedje, en hjulmand, en skomager, en høkerhandel samt en skole, hvis distrikt bl.a. omfattede Mørdrup og Tibberup. Ved Kvistgaard Station – kommunes eneste i aarene 1863-92 – byggedes i disse aar tillige et teglværk.

I kommunen var kun faa andre læger, saa der var et godt grundlag for en lægepraksis paa Claythorpe. Efter kun fire aar overtog Ludvig Rode derfor selv ejendommen. Han blev bl.a. udnævnt til jernbanelæge – en funktion, som også blev varetaget af hans efterfølger.

Glimt fra Claythorpe i dir. Kørbings ejertid. T.v. ses Aase Heilmann med Hannah på armen. Foto 1943.


I 1880 overtog læge Hans Meyn hus og praksis. En nabo, senere skoledirektør Sofus Franck, skrev i sine erindringer om læge Meyn, at han var en høj, alvorlig Bornholmer, som kørte rundt med sine smaa Ponyer og raadede over Liv og Død paa Egnen. Han havde mange Børn, og han elskede Børn. Intet kunde i den Grad slaa ham ned, som naar han stod magtesløs overfor den ondartede Halssyge, som dengang rasede paa Egnen. Ofte maatte han foretage Operationer, naar de smaa Patienter havde faaet Luftrøret fyldt med Slim, og han led frygteligt selv, naar Børnene maatte bukke under.
Meyn afløstes i 1910 af læge Oscar Bang, som bl.a. var kommunelæge og læge ved Tikøb Sindssygeanstalt og Alderdomshjem. I 1919 flyttede han dog både bolig og praksis til Espergærde – det nye centrum i kommunens sydlige del. Men uafbrudt i 50 år havde der da været læger på Claythorpe.

Nyrup Sø
Lige nord for Claythorpe laa som nævnt Nyrup Sø. I 1743 skildrede Tikøb-præsten, Rasmus Garboe sognet, og nævner da ogsaa Nyrup Sø, som han gav følgende karakteristik:

Nyrup Sø er en god liden Sø, som udi to Drætter kan overtrækkes og bruges til at hensætte Fisk udi til Leverancen, giver af Naturen Gedder, Aborrer, smaa Brasen, Skaller og er især mærkelig af sine Horker og Aal.”

Claythorpes fine udsigt over Nyrup Sø forsvandt i løbet af 1800-tallet, da søen som saa mange andre blev afvandet. Den tidligere sø fremstaar i dag som et eng – ofte lidt for fugtig til at kunne drives landbrugsmæssigt. Resultatet er, at søen nu bruges til græsning af heste m.v. og der har igennem flere aar været lokaler kræfter igang for at faa genskabt Nyrup Sø.

Claythorpes hovedbygning fik sin nuværende størrelse i 1920’erne. Foto 1999.


Claythorpe i nyere tid
Bygningsmæssigt er der sket en del i tidsrummet fra lægepraksisen ophørte og til i dag. Hovedbygningen er intakt med sine delvist lerstampede vægge, beklædt med gulmalede planker, men en udvidelse skete allerede i 1920’erne, hvor huset udvidedes mod øst.

Ishuset ligger der stadigvæk, skønt det er mange aar siden, at huset blev benyttet til sit oprindelige formaal, nemlig opbevaring af is fra Nyrup Sø til nedkøling af madvarer m.v. om sommeren. De mere beskedne avlsbygninger nordvest for hovedbygning er intakte. Her havde lægerne opstaldet deres heste, her var en vognport til lægens vogn og her boede kusken, som med kort varsel skulle kunne gøre sig selv, hest og vogn klar, saaledes at lægen kunne rykke ud til syge mennesker i sognet.

Efter 1919 skiftede ejendommen ejere med jævne mellemrum. Direktør J. A. Kørbing havde dog stedet igennem en længere aarrække, nemlig fra 1939-55. Kørbing var adm. direktør i DFDS, men havde ogsaa en mere lokal tilknytning, idet han blandt mange andre bestyrelsesposter ogsaa var formand for Helsingør Skibsærft samt for Helsingør Bunkerkul Forsyning. Kørbing anvendte imidlertid kun Claythorpe som sommerbolig, idet familiens faste adresse under besættelsen var i Hellerup. Det bestyrerpar, som var ansat

De to mindre avlsbygninger vest for hovedbygningen er her foreviget i 1999. Længen til venstre har den nuværende ejer fået nedrivningstilladelse til, selvom den var vurderet til SAVE-værdi 4, som ellers er bevaringsværdig.

til at passe ejendommen, og som boede i avlsbygningerne, erindrer, at ved krigens udbrud blev der indkøbt to køer – Maren og Mette. Deres opgave var at forsyne herskabet i Hellerup med fløde – og i praksis skete det ved at fløden hveranden dag blev sendt til Espergærde Station, hvor den blev sendt videre med toget til Hellerup.

Ejere i perioden 1970-1998 var arkitekt Birgitte Schleiss Eggers og oberst i Flyvevåbnet, senere luftfartsdirektør, Valdemar K.H. Eggers. I perioden 1998-2005 ejede folketingsmedlem Mimi Jakobsen Claythorpe. I perioden 2005-17 har ejerne heddet Lene Frid-Nielsen og Claus Sonne, derefter Anne Birgitte Ulbæk.

Rev. 15.03.2021