af Kjeld Damgaard

Luftfoto af Svinggaard fra 1950.

Svinggaardeni Borsholm ligger lige i svinget hvor vejen går til hhv. Holmegaarde og Horneby, men det har den ikke altid gjort. Gårdens oprindelige placering i landsbyen var på det vestlige hjørne af Borsholm Gade og den lille stikvej, der fører hen til Enggaarden. Alligevel blev gården allerede før flytningen kaldt “Svingelen” eller “Svingelgaard”. Navnet hentyder derfor næppe til et sving, men langt mere sandsynligt er det, at navnet hentyder til den svingel, som i landsbyfællesskabets tid ofte var placeret i hver ende af landsbygaden. En svingel var en indretning, der anbragt i en drejelig stilling – og hentyder hermed til den drejebom, som lukkede landsbygaden af for uvedkommende om natten.
Flytningen er sket omkring 1869, efter at Peter Jensen havde overtaget gården i 1857. Hans slægt fortsatte på ejendommen frem til 1989, da Ellen Jensen, enke efter gårdejer Johan Jensen døde. Før Peter Jensen havde gården været i forskellige slægters eje tilbage fra 1793, da den første gang kom i selveje. Gårdens udlænger er opført i kampesten.
Gårdens bygninger har i tidens løb undergået forskellige ændringer i takt med de moderniseringer og tekniske fremskridt der er sket i tidens løb, men i 1997 nedlagdes landbruget på ejendommen og jordene blev delt mellem Borsholmgaard og Hulerødgaard i Horserød. Gårdens længer blev imidlertid da ombygget til kontorbrug i en stil, der harmonerer meget dårligt

Luftfoto af Svinggaard fra 1950.

med det ellers unikke landsbymiljø i Borsholm landsby, bl.a. med kobbertårn og glaserede tegl. Det ville nok have været smart af ejeren at stikke fingeren i jorden inden denne ombygning der blev udført med materialer, der faldt meget dårligt ind i et landbrugsmiljø.

Otto Mathiasen nedskrev omkring 1920 sine erindringer om Svinggaarden:

Svinggaarden, som nu ejes af Frederik Jensen, og som nu ligger vest for byen, er bygget af den tidligere ejer, Peter Jensen. Gården lå før der, hvor nuværende gartnerbolig findes. Det gamle hus, som findes i haven her, er stuehuset af den gamle gård. Den forrige slægt som boede der, var en mand som hed P. Christensen, men da han blev fordrukken. blev han umyndig og gårde solgt ved tvangsauktion, hvor Peter Jensen købte den for 13.000 Rdl. Det var i halvtredserne. Den nuværende Frederik Jensen havde 2 sønner, Johan og Peter. Sidstnævnte er død som voksen.

Den forrige ejer, Peter Jensen, havde 4 døtre: Petronelle, Trine, Marie og Sine. Den forhen ejer P. Christensen var gift med enken Margrethe. De havde tre børn: Jens, Petronelle og Peter. Margrethe havde været gift før med Jens Munk. Her var der 4 børn: Søren, Lars , Ane Cathrine og Birte. Lars faldt i krigen 1848.

Svinggaards nordlige udlænge med det famøse tårn, som sikkert havde gået i en tid med herregårde, men som ikke blev godkendt i en moderne tid. Tårnet er nu nedrevet, hvorimod de sortglaserede teglsten har fået lov at blive. (Foto 2015).

På denne gård fandtes en egetræsbevokset høj, som nu er borte. Den lå temmelig tæt ved Klosterris Hegn og kaldtes Ørnekulen. Heri fandtes nogle gamle begravelser, men der blev ej taget hensyn til hvad der fandtes – Peter Jensen fjernede den uden videre.

 

Rev. 19.02.2021