Mørdrup i 1700-tallet - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Mørdrup i 1700-tallet

De enkelte ejerlav > Mørdrup
Dette kort er det ældst kendte, detaljerede kort over egnen omkring Mørdrup. Desværre er kortet tegnet uden geometrisk opmåling og angivelse af gårde og huse noget sløset. Men det viser i alt fald, hvorledes landskabet udenfor landsbyerne var næsten helt uden bebyggelse. Bemærk, at kortet har nord til højre
 
Mørdrup i 1700-tallet
 
Af Kjeld Damgaard
 
Efter den ødelæggende svenske besættelse af Danmark i 1658-60 lå egnen mere eller mere ruineret og ødelagt. Fra 1688 findes der en fortegnelse over byens gård- og husmænd. Der er fortsat 9 gårde i landsbyen – det samme antal som vi kan se, har været der siden middelalderen. Desuden tre husmænd med jord og et holdshus (holtzhus), hvilket var et hus som tilhørte en gård.
 
I 1672 skete imidlertid en markant forandring i Mørdrups historie. Byen overgik fra kronen til privateje – dog ikke sådan at forstå, at de enkelte gårdmænd blev selvejere. Næh, de fik blot ny herremand, og det var ejeren af Krogerup, Hans Rostgaard. Rostgaard havde nemlig under svenskekrigene tillagt sig så megen velvilje hos kongen, at han blev tilkendt en livslang pension. Imidlertid var statens finanser i knæ efter krigens ødelæggelser og i stedet for den udeblevne pension fik Rostgaard tillagt landsbyerne Mørdrup og Tibberup samt fiskerlejerne Humlebæk og Espergærde, således at han nu kunne kalde sig godsejer.
 
Mørdrup blev således overført til Krogerup i 1672, og nu skulle bønderne betale landgilde til Krogerup samt yde hoveri til samme.
 
Pest og Kvægpest
Herefter fulgte en årrække med relativ fred, men i 1700 hærgede svenskerne atter – efter at have påbegyndt en invasion af Danmark ved Tibberup. Den svenske konge måtte dog trække sig tilbage efter nogle få uger, men da var skaderne atter sket.
 
I 1711 slap Mørdrup bemærkelsesværdigt billigt. En voldsom pest-epidemi hærgede store dele af Nordsjælland og København. Men som ved mirakel undgå Mørdrup tilsyneladende dødsfald i denne sammenhæng, hvorimod tætliggende landsbyer, som Borupgaard f.eks. kunne tælle ikke færre en 47 døde!
 
Men plagerne var ikke overstået. I 1722 ramte kvægpesten Mørdrup – dog ikke så hårdt som Tibberup, hvor stort set hele kvægbestanden døde. I Mørdrup kom amtsforvalteren på besøg for at se situationen an – og tage affære hvis det var nødvendigt. Og det blev det, idet han fandt tre køer og en kalv angrebet af sygdommen. Der blev gjort kort proces: Dyrene blev skudt og gravet ned. Samtidig blev der nedlagt forbud mod hundehold, samt forbud mod besøg hos hinanden eller i hinandens kvægstalde. For at sikre overholdelsen af disse tiltag blev der tillige posteret en ryttervagt i landsbyerne hvor smitten var konstateret. Alligevel blussede sygdommen op igen i foråret 1723. Og igen i 1745 og i flere år derefter blussede kvægpesten op og tog i øvrigt også en mængde heste med i købet.
 
Fattigdom
Bøndernes tilstand var ringe. De var generelt fattige og der skulle ikke meget til før de måtte give op og afgive fæstet. Herpå kendes et eksempel fra 1745, da bonden Peder Nielsen i Mørdrup blev stævnet, fordi han forsømte sin gård, som han havde i fæste. Det viste sig, at kreaturer og redskaber kun var 65 rigsdaler 5 mark og 1 skilling værd, men der behøvedes 100 rigsdaler og 4 mark for at sætte gården i ordentlig stand igen. I alt skyldte han 119 rigsdaler væk og når effekterne blev trukket fra endte han med en gæld på 53 rigsdaler. Tilmed var hans jorder udyrkede, han havde ikke sået noget som helst, gærderne var i stykker så hans kreaturer gik ind på naboernes jorder.
 
Det endte med, at Peder Nielsen blev idømt at have sit fæste forbrudt samt til at betale herremanden på Krogerup de 53 rigsdaler – hvis han da nogensinde blev i stand til det.
 
Kongevejen og Nykro anlægges
Måske havde der i middelalderen været et udskænkningssted i Mørdrup – et enkelt marknavn ”Ølkoneager” kunne tyde på det. Men i 1790’erne kom der faktisk en rigtig kro – ganske vist ikke i selve landsbyen, men ude ved den ny anlagte Kongevej.
 
Der havde været en gammel kongevej, som løb længere mod nordvest – midt igennem det nuværende Nyrup Hegn. Men vejen var dårlig og skulle repareres. I stedet valgte kongen at anlægge en helt ny chaussé fra Hirscholm (Hørsholm) til Helsingør.
 
Linjeføringen blev fastlagt allerede i 1778, men ikke uden en del undersøgelser og overvejelser. Blandt andet var det inde i billedet at lade vejen passere gennem Mørdrup, men p.g.a. af det lave område sydøst for landsbyen – den gang kaldet Tage Mose (nu Rolighedsmoserne), måtte man opgive denne tracé. I stedet valgtes en linjeføring på højderyggen oppe ved Nyrup og helt op mod Nyrup Hegn.
 
Bygningen af den nye Kongevej forbi Nyrup og Mørdrup var færdig i 1788 og dermed forsvandt en del trafik fra selve Nyrup – og dermed forsvandt en del af kundegrundlaget for Nyrup Kro, der lå midt i landsbyen.
 
Kroholdet måtte derfor flyttes til et mere hensigtsmæssigt sted. Kroen indrettedes derfor i en fæsteejendom under Krogerup Gods - en ejendom, som lå ved den nye Kongevej på Mørdrup Bys mark, og som kaldtes "Sophienhøi".
Kroen blev imidlertid snart også kaldt "Nykro", måske på grund af navneligheden med "Nyrup Kro". I hvilket år flytningen skete er lidt usikkert, men det må være sket omkring 1797, da Krogerup Gods det år bortsolgte ejendommen.
 
Nykro blev altså en landevejskro ved den nye Kongevej, og mange landevejsfarere fandt her et bedested - både for mennesker og dyr. Det er værd at bemærke, at blandt de vilkår de nye ejere måtte gå ind på, var udover en fast årlig afgift, en forpligtelse til at besørge den post og de aviser, som blev leveret af posten i kroen, men som skulle til Krogerup. På den tid måtte man på landet selv afhente sin post ved sådanne postudvekslingssteder.
 
I 1817 blev den nye ejer - eller arvefæster - af kroen, bager Johan Schämer. Hans tid som krovært sluttede imidlertid brat i 1828, da myndighederne blev trætte af den umådelige drikken på stedet. Og siden har der ikke været kro på stedet, bortset fra en lang periode frem til 1840’erne, hvor Schämer stadig udskænkede i stadig strid med myndighederne.
 
Folketællingerne 1771 og 1787
Inde i selve landsbyen var forholdene stadig de samme. Der var 9 gårde + Busserupgaard, der stadig havde en særstatus. I 1771 kan vi af en liste over byens voksne mandlige indbyggere se, at der foruden de ni gårdmænd også var en skovfoged, en tidligere soldat samt 7 husmænd som ernærede sig som daglejere eller havde en lille jordlod. En enkelt af husmændene ernærede sig som hjulmand. Desværre fremgår det ikke af listen hvor mange kvinder og børn, der var i landsbyen.
 
Først i 1787 kan vi se, at landsbyens samlede befolkningstal var 106 mennesker. På dette tidspunkt var erhvervsfordelingen omtrent den samme – dog ses også tre inderster, hvilket var folk, der boede til leje og derfor ikke regnedes som havende egen husstand. En anden ting, der falder i øjnene er, at der nu bor hele tre soldater i landsbyen. Dengang var det normalt at soldaterne boede rundt i landsbyerne og kun var samlede ved øvelser og mobiliseringer.
 
Udskiftningen af Mørdrup i 1791
I 1780’erne blev der gennemført en landboreform, som havde til formål at modernisere landbruget i Danmark. I Mørdrup blev der også gennemført en sådan reform i 1791. Desværre er den såkaldte udskiftningsforretning ikke bevaret - d.v.s. det dokument, der fortæller hvad kommissionen blev enige med gårdmændene om at foretage. Vi kan derfor desværre ikke fortælle hvilke overvejelser, der lå til grund for de beslutninger, der blev taget.
 
Men i store træk kan vi se hvad der rent faktisk skete. Indtil 1791 havde gårdmændene deres jorder spredt ud over hele bymarken i små lange agre. Det var for at hver bonde kunne få lige andel i de gode og de dårlige agre, men det var umådeligt upraktisk og meget lidt profitabelt. Formålet med udskiftningsforretningen var derfor at samle hver gårdmands jord tæt ved gården. Det indebar, at nogle gårde ikke længere kunne blive liggende i landsbyen, men måtte flytte ud på en af vangene.
 
Ud af byens 9 gårde udflyttede de tre. Det var gård nr. 5, som oprindeligt lå ved bygaden (Mørdrupvej) omtrent hvor nu Mørdrupvej 123 B-C ligger. Endvidere gård nr. 7, som lå på hjørnet af Mørdrupvej og vejen til Busserupgaard, d.v.s. Mørdrupvej 110. Endelig var det gård nr. 1, hvis beliggenhed er lidt mere usikker. Den lå mest sandsynligt på nuværende adresse, Mørdrupvej 95B ”Balletmesterens Hus”.
 
Gårdene havde nemlig oprindelig numre, som senere blev erstattet af matrikelnumre – men vel at mærke ikke med de samme cifre. Desuden blev Busserupgaard indlemmet i landsbyen og fik også matrikelnummer i Mørdrup. I forbindelsen med udskiftningen blev det normalt også bestemt, at gårdene skulle have et navn. Imidlertid ser det ud til at en enkelt gård i Mørdrup aldrig fik navn:
 
Tilbage i landsbyen var nu syv gårde, hvoraf i dag kun fire er tilbage i nogenlunde hel tilstand. De tre udflyttede gårde, Rolighed, Grydemosegaard og Lerbjerggaard kom til at ligge på nuværende adresser: Tinvej 12, Lindevej 30-32 og Bakkegaardsvej 16.

Men derudover var der jo også en række husmænd – og her var kutyme, at der for hver gård også skulle udlægges et areal til en husmandsbrug. Måske nogle af de jordløse husmænd i landsbyen fik tildelt en jordlod på denne måde. Præcis hvor mange der blev oprettet ved vi desværre ikke, men eksempelvis kendes ”Kalvehavehus” – nu Jernbane Alle 16B. Derimod var Søbækhus ikke et nyoprettet sted i 1791 – det havde eksisteret i århundreder som vandmølle og lå hvor nu ”Sing-Sing” ligger, d.v.s. Stokholmsvej 29.

Siden 1791 er der oprettet en hel del flere husmandssteder, som i nogle tilfælde har udviklet sig til gårde. Det gælder således bl.a. Stokholmsgaarden og Kohavegaard. De to oprindelige husmandssteder Damgaarden og Mellemvangsgaard udviklede sig også til ejendomme med gårdstørrelse.
 

 
Da Krogerups ejendomme lå så spredt som tilfældet var havde Krogerups ejere behov for at vise hvad der tilhørte dem. I hver landsby, på hver ø og ved hver enkeltgård stod der således sådanne ”domænesten”. Denne stod oprindelig i et markskel i retning mod Kongevejen, men blev på et tidspunkt indsat i gavlen til Damgaardens vestre fløj, hvor den endnu i dag kan betragtes. Jens Rostgaard var Krogerups ejer i det herrens år 1691.
Rentegning af det ældste bevarede matrikelkort over Mørdrup landsby. Tegningen viser med rødt de gårde og huse, der lå i landsbyen i 1810. Desuden er der med blå farve indtegnet den omtrentlige placering af de tre udflyttede gårde: Matr nr. 1. Rolighed, matr. nr. 9. Stranddahl og matr. nr. 10. Strandvangsgaard.
(Tegning udarbejdet af Kresten Tommerup)
Den ødelæggende kvægpest kunne ruinere gårdmændene på kort tid. For myndighederne havde kun en mulighed: de angrebne dyr blev slået ned og straks begravet. Illustrationen viser en ko angrebet af kvægpest.
Med anlæggelsen af den nye Kongevej i 1780’erne blev der behov for landevejskroer med jævne mellemrum. En af de nye kroer var Nykro tæt ved Mørdrupkrydset. Kroen blev officielt nedlagt i 1828 men eksisterede reelt en del år længere. Billedet viser ejendommen i midten af 1900-tallet.
Et eksempel på et af de husmandssteder, der blev oprettet efter landboreformen i 1791 i Mørdrup er denne ejendom, ”Ellekildehus”, som lå omtrent hvor nu krydset Mørdrupvej/Kløvermarken ligger. Ejendommen, der blev nedrevet i 1919, ses her omkring år 1900.
GÅRDE I MØRDRUP:
Gård nr. 1 = matr. nr. 10 = Grydemosegaard (senere Strandvangsgaard) = opr. Lindevej 30-32 (nedbrændt)
Gård nr. 2 = matr. nr. 5 = Højagergaard (senere Søbækgaard) = opr. Mørdrupvej 111B (delvist nedbrændt)
Gård nr. 3 = matr. nr. 4 = Intet kendt navn = Mørdrupvej 115B (nedbrændt)
Gård nr. 4 = matr. nr. 3 = Bybjerggaard = Mørdrupvej 117-119
Gård nr. 5 = matr. nr. 1 = Rolighed = Tinvej 12
Gård nr. 6 = matr. nr. 2 = Ærtebjerggaard = Mørdrupvej 120
Gård nr. 7 = matr. nr. 9 = Lerbjerggaard (senere Stranddahl) = Bakkegaardsvej 16 (delvist nedrevet)
Gård nr. 8 = matr. nr. 7 = Toftegaard = Mørdrupvej 102
Gård nr. 9 = matr. nr. 6 = Intet kendt navn (senere Dejligheden og nu Kærsgaard) = Mørdrupvej 98
Busserup  = matr. nr. 8 = Busserupgaard = Dortevej 21B (delvist nedrevet)
HUSMANDSSTEDER I MØRDRUP:
Matr. nr. 11 = Søbækhus  = Stokholmsvej 29 (nedbrændt 1907)
Matr. nr. 12 = Kalvehavehus (Kallehaugehus) = Jernbanevej 16B
Matr. nr. 13 = En ubebygget lod = omtrent hvor Espergærde Centret nu ligger
Matr. nr. 14 = Godthaab = Hovvej 43
Matr. nr. 15 =  Husmandssted med jord = Sølvvej 15A
Matr. nr. 16 = Nykro (Sophienhøj) = Kongevejen 345
Matr. nr. 17 = Pomona = Kongevejen 325
Matr. nr. 18 = Ellekildehus = Mørdrupvej 53 (nedrevet 1919)
Matr. nr. 19 = Husmandsparcel, Mørdrupvej 99
Matr. nr. 20 = Husmandssted = Mørdrupvej 94 (nedrevet 1968)
Matr. nr. 21 = Husmandssted uden jord = Mørdrupvej 110
Matr. nr. 22 = Husmandssted uden jord senere smedje = Mørdrupvej 86
Matr. nr. 23 = Husmandssted uden jord = Mørdrupvej 133B
Matr. nr. 24 = Husmandssted uden jord = Mørdrupvej 123A
Matr. nr. 25 = Damgaarden = Mørdrupvej 96
Matr. nr. 26 = Mellemvangsgaard = Stokholmsvej
Back to content | Back to main menu