Landsbyen Egebæk - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Landsbyen Egebæk

Skovenes historie > Egebæksvang
 
Landsbyen Egebæk

af Kjeld Damgaard

Midt i Egebæksvang ligger resterne af den landsby, som hed Egebæk. Eller den landsby, som skoven Egebæksvang har fået navn efter. Stedet er ganske vist ikke markeret eller synligt, men det er der en god forklaring på.

Egebæk eksisterede i middelalderen
 
Vi ved, at den lille landsby eksisterede i 1497, fordi den da er nævnt i en fortegnelse over ejendomme, som var ejet af Esrom Kloster. På det tidspunkt nævnes kun to gårde i landsbyen, men der kan teoretisk godt have været flere gårde, som ikke var ejet af klosteret. Nogen stor landsby var der imidlertid ikke tale om.
 
I 1561 og igen i 1565 nævnes ”Egebæksgaarde” som tidl. museumsinspektør Lone Hvass antager er en anden bebyggelse ved stranden. Undertegnede er dog ikke overbevist om denne forklaring. Jeg tror, at der er tale om den samme bebyggelse, og at Egebæk og Egebæksgaarde er det samme sted, selvom sidstnævnte sted også nævnes i forbindelse med ålegårde.
 
I perioden 1601-06 nævnes Villum Hendriksen i Egebæk, bl.a. i forbindelse med anpart i en gård i Malmø. Det var altså ikke nødvendigvis fattigfolk, der boede i landsbyen Egebæk.

Egebæk forsvinder
 
Men herefter forsvinder Egebæk ud af kilderne. Man antager, at landsbyen blev ødelagt under svenskekrigene 1658-60 og at den aldrig blev genopbygget.
 
I stedet blev markerne (vangen) udlagt til høslæt og får ellers lov at passe sig selv. Området var jo kongens, så ingen private har haft interesser i stedet. Men i 1717 blev stutteriet på det gamle Esrom Kloster oprettet. Senere blev det flyttet til Frederiksborg – deraf navnet på hestene: Frederiksborgheste. Stutteriet havde omkring 700 heste, så det var nødvendigt at finde egnene græsningsarealer til hestene andre steder også. Blandt disse steder var Gurre Vang og Egebæksvang. Som man kan høre på navnene – var det begge steder gamle vange, som kunne bruges til formålet. Senere – i 1770’erne – blev Egebæksvang afleveret til forstvæsenet, der lod en stor del af de 196 tdr. land tilplante med skov. Endnu i 1799 var der dog 18 tdr. land ager og 28 tdr. land eng tilbage – områder, der endnu ikke var tilplantet.
 
I de følgende århundreder var landsbyen mere eller mindre glemt, og området skiftede som beskrevet ovenfor også helt karakter. Og det var derfor nogle temmelig vilde skud, der fremkom i begyndelsen af 1900-tallet, da man opdagede syldsten, munkesten, tærskesten, brolægning mv i skovbunden. Kunsthistorikeren Jørgen Olrik mente, at det var en rest af bebyggelsen Hvidesten (!) og stationsmester Tvede mente, at det såmænd var Krogen Slots forgænger, Flynderborg, man her havde fundet (!!).

Stedet udgraves
 
I 1919 foretog Nationalmuseet en undersøgelse, der fastslog, at der ikke var tale om en fantasiborg, men derimod en landsby, med huse opført i 1500-tallet. Tre lokale historieinteresserede personer, arkitekt Per Christiansen, boghandler Hans Steffensen og tømrermester Kaj Tjellesen var dog i 1951 ikke helt tilfredse med den overfladiske undersøgelse i 1919. Så de ville selv have lov at udgrave. Det fik de dog ikke, men Nationalmuseet kom tilbage og under deres ledelse udgravedes et par bygninger på det areal, som endnu i dag kaldes ”Gaardsletten”.
 
De to bygninger var dels på 27x5 meter bygget af teglsten, tækket med vingetegl liggende i øst-vestlig retning. Huset var udstyret med en stor ovn og ildsted på ca. 2x3 meter. En mindre bygning på 13x3 meter lå vinkelret på den store. Her fandtes midt i huset et stort gulv bestående af røde uglaserede fliser. I et andet rum resterne af en kakkelovn med grønglaserede kakler. Af fund fremgår det tillige, at husene havde vinduesglas, hvilket indikerer, at husene ikke var fattige huse.

Dækket til igen
 
Efter nogle år, blev udgravningerne atter dækket til – dels fordi de lå uhensigtsmæssigt for færdslen – dels fordi det er god arkæologi-skik at tildække igen. Dels beskytter man stedet mod alt for nysgerrige fingre, vejr, lyspåvirkning mv – dels kan man måske om nogle årtier udgrave igen med nye og mere avancerede teknikker. Derfor er stedet heller ikke markeret i dag. Det ligger nemlig kun omkring 20 cm fra overfladen og det vil derfor være relativt nemt at komme til at ødelægge noget, hvis folk ”prøvegravede” lidt for sjov.
Plantegning af den store hustomt med en stor ovn. Den nordøstlige del af huset lå ved udgravningen under en skovvej, som stadig løber hen over gårdtomterne.
 
Plantegning af det mindre hus med kakkelovn og røde gulvklinker – udgravet i 1953.
Her ses rækken af syldsten til den store udgravede bygning i landsbyen Egebæk. Billedet er taget i 1953, da udgravningen lige var udført.
 
Kaklen viser en renæssance-fyrste, hvis identitet dog ikke kendes.
En gesimskakkel  fra Egebæk-gårdens kakkelovn. Den forestiller hhv. ”luna” (d.v.s. månen) som en kvinde med en halvmåne og stang samt ”sol” i form af en mand med kappe og sværd.
Back to content | Back to main menu