af Kjeld Damgaard

Greve Adam Gottlob Moltke har i sine erindringer redegjort for baggrunden for at der blev bygget to kolonigårde ved Reerstrup.

Kong Frederik V ville holde øje med kartoffeldyrkningen – og fik derfor anlagt to gårde tæt ved Fredensborg Slot.


En medvirkende årsag til usikkerheden vedrørende udskiftningen af selve Reerstrup landsby er det forhold, at der i 1758-61 skete en ny udvikling på en del af Reerstrups jorder. De sydligste jorder blev udlagt til en helt ny ting, nemlig kartoffeldyrkning. Det har været en almindelig antagelse, at det skete som led i en strategi om at lade de tyske indvandrere vise de danske bønder hvordan man dyrker kartofler. Nye undersøgelser har imidlertid nu påvist, at det var en tysk nationaløkonom, Johann Heinrich Gottlob von Justi, der i 1758 i en rapport anbefalede at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefaler den tyske økonom, at lade opbygge to gårde tæt ved kong Frederik V’s sommerresidens i Fredensborg. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters hedeopdykrning på tæt hold. Præcis hvornår bygningen af gårdene sker er lidt usikkert, men det sker på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie rykker ind.

Det var i første omgang de to tyske familier May og Pfatteiger, der som de første kom til Reerstrup og fik tildelt et jordstykke til dyrkning af kartofler. Senere – i 1778 – gifter en datter af Pfatteiger sig med en fra Würtz-familien, som på det tidspunkt var bosat på Frederikshede i Jylland.

De to gårde blev bygget på Reerstrups sydligste jorder. Den vestligste af de to gårde kaldtes for “Kartoffelgaard”, den østlige for “Coloniegaard”. I daglig tale blev begge gårde imidlertid hurtigt kaldt for Kolonigaardene eller Tyskergaardene. Begge gårde bliver senere overtaget af Würtz-familien, og engang i løbet af 1800-tallets første halvdel nedlægges den østre gård. Tilbage er den gård, som snart bliver kaldt “Tyskergaarden”, men som ikke må forveksles med den gård, der endnu benævnes Tyskergaarden.

På dette sted ved den lille sø – tæt op af hegnet til Asminderød Sogn (længst til venstre i billedet) – lå den oprindelige Tyskergaard, som oprindelig dog blev kaldt Kartoffelgaarden. Gården nedbrændte i 1897 og i dag er der intet spor i landskabet efter ejendommen, der blev opført omkring 1759. Kun anes stadig den gennemkørsel i diget mod øst, hvorigennem vejen mellem nuværende Reerstrupvej og nuværende Brunemarksvej gik dengang. Gården genopførtes dog efter branden, men 400 meter mod sydøst ved Reerstrupvej (tidligere Søholmvej) og blev herefter kaldt Tyskergaard. Foto: februar 2006.

Dyrkningen af kartofler gav imidlertid også inspiration til de lokale bønder. I den nærliggende landsby, tog en af de fremskridtsvenlige bønder således idéen op og begyndte at lægge kartofler i sin have. Snart fik han overtalt de øvrige bønder i Nyrup til at de i fællesjorden – det var før udskiftningen – lod et stykke indhegne til formålet. Herfra bredte kartoffeldyrkningen sig til de øvrige landsbyer og allerede i starten af 1800-tallet var den en udbredt afgrøde på egnen.

Nyere tid
Den oprindelige “Tyskergaard” blev ramt af en ildebrand i 1897 – og gården, der lå helt vestligst ved skellet til Brunemarken nedbrændte totalt – og i dag er der intet spor tilbage af ejendommen. Gården blev ganske vist genopbygget, men et helt tredje sted: Ved den nuværende Reerstrupvej, hvor ejendommen siden har været anvendt til bl.a. virksomheden “Krydderriget”.

 
Grev Ad. Gottl. Moltkes efterladte Mindeskrifter
Grev Moltke skrev i en sen alder sin erindringer. Det skete på datidens regeringssprog, tysk. Dertil kommer, at Moltke husker et par ting forkert. Kartoffeltyskerne kom fra Frankfurt am Rhein og den anden opdykning var ikke sket i Slesvig, men i Holsten. Den oprindelige tyske tekst er her fundet af Kjeld Munch og oversat af Per Brogaard. Den originale tekst findes på side 204 i bogen:

Det blev ellers endnu i dette år besluttet, at kongen ville lade gøre et forsøg, for om muligt at befolke og opdyrke alle uopdyrkede heder og jorder både i Holsten og Jylland. Grev Levetzau, der dengang sad i økonomikollegiet, gav den første plan dertil. Kongen lod gøre det første forsøg, så han selv kunne følge det og endda nær ved Fredensborg. Et anseligt stykke af den derværende hede blev lagt under plov af 2 emigranter fra Pfalz. Man lod bygge 2 bondegårde til dem, og tildelte dem så meget jord, som der almindeligvis tillægges en bondegård. Dette forsøg havde den bedste udvikling og disse beboere har indtil nu klaret sig godt. Men da man indså, at man ikke ville finde det nødvendige antal mennesker her, og også desuden troede, at det kunne have sin nytte, hvis man fra de lande, hvor agerdyrkning foregår på bedste måde, indkaldte folk, som kunne udføre dette vanskelige arbejde godt og desuden ved deres eksempel og flid kunne vise vore bønder, at bearbejdelsen af deres jorder stadig kunne forbedres og indrettes bedre, så bestræbte man sig på at indkalde sådanne folk fra fremmede lande. Det lykkedes også så godt, at man i kraft af legationsråd i Frankfurt am Rhein Moritz’  bestræbelser fik fat i vel ca. 400 til 500 mand, og da kongen med mange omkostninger havde indkaldt disse folk og også lod bygge huse til dem på de ubeboede steder og heder, og også gav dem al mulig hjælp, hvorved de blev sat i stand til for jorden at gengælde kongens nådige sindelag, så blev denne gode hensigt dog kun delvis opnået, idet der blandt disse folk har været mange, som slet ikke forstod sig på agerdyrkning, og andre som var så tilbøjelige til uvirksomhed og dovenskab, at fortsættelsen af dette vigtige arbejde kun gik langsomt.  De flittige mennesker og de,  der forstod sig på agerdyrkning, gjorde imidlertid deres pligt, og en anselig del jord i Jylland og Slesvig blev i løbet af nogle år gjort frugtbar og blev opdyrket. Jeg går ind for, at, hvis denne aktivitet i fremtiden bliver bedst muligt understøttet, at de dårlige beboere bliver fjernet og gode sat i deres sted, at dette i mange henseender vil have sin store nytte og vil bringe gode resultater.

Tyskergaardens stuehus fotograferet i 2011 – set fra gårdspladsen.

Den nuværende “Tyskergaard” – i en periode dog kaldt “Reerstrupgaard”. (Foto 2011)


Rev. 16.03.2021