Harreshøj i slutningen af 1700-tallet - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Harreshøj i slutningen af 1700-tallet

De enkelte ejerlav > Harreshøj
På dette luftfoto fra 1959 er indtegnet hvor to af Harreshøjs oprindelige gårde lå. Længst til venstre lå Sølund, der brændte og blev nedrevet i midten af 1800-tallet. Lidt længere mod øst lå den oprindelige Aspegaard, som i midten af 1800-tallet flyttede længere ud på marken til den nuværende placering. Den tredje gård, Vangegaard, ligger endnu nord for bygaden samme sted som den har ligget i mange århundreder.
Landsbyen Harreshøj i slutningen af 1700-tallet
Af Kjeld Damgaard
Det er først i slutningen af 1700-tallet at vi får et nogenlunde overblik over Harreshøjs befolkning. Indtil da har vi kun vidst, at byen bestod af tre gårde (Vangegaard, Aspegaard og Sølund) indtil 1760’erne. Derpå kom endnu en gård, nuværende Lottesminde, til. De tre gamle gårde lå samlet omkring gadekæret, hvor i dag kun Vangegaard endnu ligger. Der var også opstået mindre husmænd i et område langs landsbygaden øst for gårdene.
Harreshøjs beboere i 1771
Men hvem der beboede disse har vi kun spredte glimt af, og først i 1771 har vi samlet billede. Det skyldes, at der da blev gennemført en slags folketælling. Det skal dog bemærkes, at det kun var husbonderne, der blev optegnet, men det giver alligevel et billede. Der var nu 25 husstande i landsbyen. De tre gårdmænd, hed Jens Jensen, Niels Hansen og Ole Brodersen. På den nye Colonigaard hed gårdmændene Jon Bendtzen og Jørgen Pedersen. Derudover var der et par markhyrder, en husmand, flere arbejdsmænd og daglejere, en betler (= tigger), en undertagsmand (= aftægtsmand), to landsoldater, to skomagere, en skrædder, en væver og en enkelt fisker. Sidstnævnte betegnes som fisker i en fersk sø – mon ikke det var Esrom Sø.
Indtil slutningen af 1700-tallet havde Harreshøjs bønder drevet landsbyens jorder i fællesskab på den måde at forstå, at jorderne var spredt ud over bymarken i de tre vange. Det betød at man skulle være enige om hvornår man såede, høstede og pløjede. Men denne driftsform var gammeldags og uproduktiv, og fremsynede mænd fik gennemført at alle landsbyer i Danmark skulle have udskiftet jorderne, så gårdmændene kunne få dem samlet omkring gården. Hvor det ikke kunne lade sig gøre måtte en eller to af gårdene flytte ud af landsbyen – den proces man kalder udflytningen.
Udskiftningsforretningen af jorderne i Harreshøj fra 1772 er desværre ikke bevaret, men vi kan se, at ingen af de tre gårde behøvede at flytte ud landsbyen. De kunne blive liggende, hvor de havde ligget i århundreder og jorderne blev så fordelt, så de fik hver deres marker i en vifte ud fra gården – en såkaldt stjerneudskiftning.
Husmandsstederne
I forbindelse med udskiftningen af jorderne var det desuden almindeligt at der også blev udlagt en stribe husmandssteder, som havde et så stort jordtilliggende, at en familie kunne leve af det. Normalt mindst en pr gård – og som regel blev de placeret yderst på hver gårds tildelte jorder – ofte endda på den ringeste jord. Tildelingen af husmandsstederne fandt sted ved et møde den 22. november 1791 og de tre lodder blev fordelt blandt tre af byens husmænd, nemlig Frants Børgesen, Svend Pedersen og Gregorius Olsen. Fordelingen skete ved lodtrækning:
Der oprettedes således et husmandssted på Vangegaards yderste jord, d.v.s. længst mod nordvest på grænsen til Plejelt – og det blev vundet af Svend Pedersen. Svend Pdersen valgte i første omgang at blive boende i byen – ikke mindst fordi lodden var overgroet med skov, som først skulle fjernes. Det hus, der senere blev bygget blev kaldt Vangegaardshus – og eksisterer endnu på adressen Harreshøjvej 60.
På gården Sølunds jorder mod vest helt ned til Esrom Sø blev der på samme måde oprettet et husmandssted til fæsteren Frands Børgesen. Og naturligvis fik det navn efter gården, så det blev kaldt Sølundehus. Børgesen flyttede ud på lodden allerede i sommeren 1792Også det eksisterer stadig – nu med adressen Esrum Søvej 24.
På den tredje gård, Aspegaards yderste jord mod øst placeredes naturligvis husmandsstedet, Aspehus. Også dette eksisterer endnu, nu stærkt ombygget, dog nu med navnet Aspely  – og nu med adressen Harreshøjvej 19. Den første fæster her hed Gregorius Olsen, men han valgte i første omgang at blive boende i selve landsbyen, hvor han havde sit hus. Først senere blev der bygget på selve lodden.

Flere husmænd
Men derudover var der – måske fra ældre tid – yderligere fire husmandssteder med en jordlod ved eller på nuværende Lottesmindevej. Det ene kaldes Godthaab (Lottesmindevej nr 1), det andet på Lottesmindevej 4A og det tredje lige overfor nr. 4A. Sidstnævnte er imidlertid nedlagt før 1880 og bygningerne findes ikke mere. Det fjerde husmandssted findes endnu med adressen Harreshøjvej 36.
Endelig blev der længst mod nord - i Langesø Mose – etableret to husmandssteder med jord og et med kun et beskedent tilliggende.
Og så var der alle husmændene med kun lidt jord eller kun en have. Det gjaldt de gamle huse langs bygaden, hvor der lå fire huse på rad og række på sydsiden: Nuværende Harreshøjvej nr 37 (kaldt Ludvigslyst), nr. 35 (uden navn) og nr. 29 (kaldt Pedershvile). Mellem de sidstnævnte lå det fjerde husmandshus, som dog heller ikke havde et navn dengang.
Lige overfor på nordsiden af bygaden lå yderligere fire husmandssteder, som dog alle var udstykket fra Vangegaard. Af disse er der i dag kun rester tilbage i form af Harreshøjvej nr. 38. Lige vest for Vangegaard lå også et husmandssted, som endnu eksisterer. Det blev – lidt forvirrende – kaldt ”Søelundehus” – et navn, der næsten var identisk med et tidligere nævnt hus.
Endelig var der to husmandshuse ved Lottesmindevej – det ene eksisterer endnu som nr 4B, medens det andet er forsvundet efter år 1900. Det lå skråt overfor nr. 4A.
Gårdene
De tre oprindelige gårde har, som nævnt, rødder tilbage til middelalderen. Det har gården Lottesminde ikke. Den blev først oprettet på Byens overdrevsjord nord for landsbyen omkring 1760. Endnu et par ejendomme skal dog nævnes, da de i nyere tid er blevet så store at de kan kaldes gårde. Det gælder ”Solbakkegaard” (Harreshøjvej 28), som opstod så sent som i 1829 ved udstykning af Vangegaards jorder. Den gamle ejer ønskede nemlig at give begge sine sønner, hhv. Jens og Hans Olsen hver en gårf. Så den ældste fik fødegården, den næstældste fik mulighed for at slå sig ned som ejer af en ny gård på en del af gårdens jorder.Herved opstod en landbrugsejendom af en stor størrelse at indehaveren kunne kalde sig gårdejer.  
Ved udstykning af Aspegaard opstod i 1837 endnu en landbrugsejendom som med lidt god vilje kunne kaldes en gård, nemlig Birkemosegaard (Harreshøjvej 24).
Beboerne i landsbyen
Den første egentlig folketælling fandt sted i 1787 og af denne fremgår, at der er nøjagtigt 100 beboere i Harreshøj – fordelt på 27 familier. Vi kan nu se, at de fire gårdmænd naturligvis har det største hushold – på Lottesminde er der alene fem tjenestefolk, på de øvrige 1-3 karle eller piger.
I 1801 er befolkningstallet 99 personer, medens befolkningen i 1834 er vokset til 133 personer fordelt på 27 husstande, men så stagnerede befolkningstallet. F.eks. var der i 1890 26 familier med i alt 120 beboere.
Lottesminde
Den tidligere omtalte ”nye” gård – opført i begyndelsen af 1760’erne – fik efter den indledende periode, hurtigt nye fæstere, hvoraf flere tilsyneladende allerede tidligt ikke havde baggrund som landmænd, men havde andre erhverv. I alt fald står det klart at den første selvejer af Lottesminde hed Louis de Tuxen. Han var ud af en helsingoransk familie, hvoraf faderen, Christian de Tuxen (1713-92), havde tillagt sig stor hæder som spion for Christian VI og derfor benådet med høje titler som generalkrigskommissær og generalmajor. Han havde stærke forbindelser i Skaane og kunne derfor levere oplysninger om forholdene i Sverige til regeringen. Hans søn, Louis de Tuxen (1748-1828) blev toldinspektør og admiralitetsråd og havde desuden rang af kaptajn i søetaten. Han var gift med datteren af en svenskfinsk oberst. Hun hed Charlotte Elisabeth Klingfeldt. Og her har vi med stor sandsynlighed den Lotte, der har givet gården navn!
For Tuxen købte nemlig Colonigaarden (også kaldt Harreshøjgaard) i 1794 af Kongen.
Charlotte og Louis de Tuxen fik i alt seks børn. Den ældste var en søn, medens de øvrige fem var piger. De voksede op til at være ”af sjælden skønhed og førende i Helsingørs selskabelige kredse”, som Laurits  Petersen udtrykker det i sin bog om Helsingør i Sundtoldstiden.
Tuxens bopæle
Louis de Tuxen boede som ung i sin faders ejendom på hjørnet af Bjergegade og Kampergade – i nyere tid kaldet Neanders Gård – efter den oprindelige bygherre. Tuxen var blandt de første helsingoranere, som købte lystgårde på landet – vel at mærke gårde, som lå tilstrækkeligt nær Helsingør, så det var muligt at passe sit arbejde i byen, selvom om man boede på landet. Der er dog næppe tvivl om, at Tuxen også – sandsynligvis med god hjælp af en landbrugskyndig mand – fik drevet både Lottesminde og Landlyst i Lille Esbønderup (nuv. Danstruplund) op til gode og veldrevne gårde. Salgssummerne i 1801 var i alt fald pæne summer.
Familien Tuxen købte efter salget af både Lottesminde og Landlyst i 1801, en ejendom på daværende Sdr. Strandvej (nu Svingelport 8). Her boede han til sin død i 1828. Charlotte De Tuxen døde i 1819, 64 år gammel. Nogle år senere giftede Louis Tuxen sig igen, denne gang med Charlottes søster, Gustava Klingfeldt (1756-1833).
Kongelig gunst
De efterfølgende ejere af Lottesminde var den helsingoranske købmand, John Good, der var af engelsk oprindelse. I 1811 overtog Elisabeth Coulthard Lottesminde.
To af de øvrige gårde, Aspegaard (Jens Jensen) og Søelund (Niels Hansen) blev begge overtaget til selveje samme dag som Lottesminde. Skøderne på gårdene blev i øvrigt dateret 28. januar 1794 – samme dag som kronprins Frederiks fødselsdag  - den senere Frederik d. 6., som jo regerede på vegne af sine syge fader. Næppe en tilfældighed – det skulle bevise en stor gunst fra kronprinsens side.
Den sidste gård, Vangegaard, blev også overtaget af fæsteren, Ole Brodersen, den 28. januar, men i dette tilfælde 6 år senere, i år 1800.


På dette kort fra 1857 kan man endnu se de tre gårdes oprindelige placering, idet Aspegaard tilsyneladende på dette tidspunkt er under udflytning. Den nye gård ses opbygget, men der ligger endnu to længer af den gamle gård tilbage tæt ved landsbygaden.
Ejendommen Lottesminde er bygget omkring 1765 som en såkaldt kolonigård. Gården brændte imidlertid i begyndelsen af 1800-tallet, så de nuværende bygninger er yngre. (foto 1999)
Generalmajor og overkrigskommissær Christian de Tuxen ejede den tidligere kolonigård fra 1801 – og da han var gift med Charlotte født Klingfeldt, fik hun gården opkaldt efter sig – selvfølgelig i den kælenavnsform, som blev brugt: Lotte.
Familien de Tuxen var adlet og havde derfor deres eget våbenskjold.
Et eksempel på en af de husmandsejendomme, som oprettedes i forbindelse med jordreformerne i slutningen af 1700-tallet. Dette hus kaldtes Vangegaardshus og lå helt vestligt i ejerlavet. Ejendommen findes endnu og har adressen Harreshøjvej 60. (foto fra 1940’erne).
Back to content | Back to main menu