Forskel på høj og lav - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

Forskel på høj og lav

Socialhistorie

Forskel på høj og lav

Hvorledes en landliggerfrues fald fra en badebro blev skildret
– i sammenligning med en brand hvor to arbejderfamilier blev hjemløse.


af Kjeld Damgaard


Overskriften kan vel næppe siges at være en stor sensation – slet ikke når vi taler om tiden for ca. 100 år siden. Alligevel kan det godt i dag undre hvor stor forskel der var også i folks tænkemåde. Det kan man bl.a. se i avisernes vægtning af begivenheder og et konkret eksempel herpå er hentet fra Helsingør Avis fra 1906. Det skal bemærkes, at Helsingør Avis var en højre-avis, d.v.s. skrevet og redigeret af det senere højre-byrådsmedlem og rådmand i Helsingør, J. M. Welsch. Også læserne var overvejende højre-vælgere, idet man jo dengang i meget høj grad valgte avis efter ens politiske ståsted – simpelthen fordi der var flere aviser i hver by med hver sit politiske udgangspunkt.

Eksemplet handler om hvorledes man omtalte to lokale begivenheder med to dages mellemrum. Det skal dog tilføjes, at der også kan være tale om andre årsager til de store forskelle i omtalerne af de to begivenheder – f.eks. at der tilfældigvis har været en korrespondent til stede i Espergærde og ikke i Kvistgaard.

Fru Lamms uheld
Som det imidlertid ses af illustrationen fra den 4. august 1906 omtales ulykkestilfældet dagen før med "Fru Vexellerer Lamm" udførligt i en selvstændig artikel på 27 linjer. Sagen beskrives først med personnavn og opholdssted. Dernæst fortælles nøje hvorledes ulykken skete, hvorledes tililende fik tilkaldt lægehjælp, hvorledes fruen blev indlagt på Helsingør Sygehus og hvad diagnosen var. Men ikke nok med det, dagen efter havde avisen fat i sagen igen og fulgte op på fruens tilstand. Avisen udkom nemlig først som eftermiddagsavis, så det var muligt at få detaljer om fruens appetit og hvorledes hun sovet med i artiklen.

Branden ved Kvistgaard
Ovenstående beskrivelse står i skarp modsætning til den minimale omtale, som en brand i nærheden af Kvistgaard fik to dage tidligere. Den 2. august 1906 omtaltes et voldsomt uvejr som hærgede Helsingør-egnen aftenen forinden. Midt i artiklen omtales – med 6 linjer – at lynet ved 8-tiden var slået ned i et hus på Kvistgaard Overdrev tilhørende direktør Brüel. Ganske kort beskrives, at huset beboedes af to familier, som reddede livet, men som mistede hus og alt indbo. Med en bemærkning om at huset var forsikret, afsluttes omtalen af denne begivenhed – og den følges vel at mærke ikke op af artikler om sagen i de følgende dage.

Hvad der egentlig skete
Selvom læserne af Helsingør Avis tilsyneladende var uinteresserede i den skæbne, der overgik de to familier på Kvistgaard Overdrev, så kan vi jo godt i dag – næsten 100 år efter, prøve at se hvad der reelt skete, da det lille hus aldeles nedbrændte i løbet af kort tid.

Stedet er altså Kvistgaard Overdrev – et betegnelse man fejlagtigt brugte om det område af Nyrup ejerlav, der lå nord for Krogenberggaarden. Betegnelsen overdrev kan egentlig kun bruges om det område, som førhen tilhørte landsbyen og som kun anvendtes til kreaturgræsning og lignende, og som ikke blev dyrket. Næsten alle landsbyer havde et sådant overdrev – og Nyrup havde sit overdrev lige syd for Gurre, hvilket endnu i dag fremgår af de skilte, der står i området. Derimod havde Kvistgaard ikke noget overdrev, for gården Kvistgaard havde ikke et overdrev og byen Kvistgaard er jo først opstået efter indvielsen af Nordbanen i 1864 – altså længe efter at betegnelsen "overdrev" egentlig var gået ud af brug.

Men området vest for den nuværende Hornbækvej mellem Helsingørsvej og Krogenberg Hegn bar altså denne betegnelse - og det var her lynet slog ned denne 1. august i 1906. Det brændte hus bestod af to små lejligheder, hver med stue og et kammer. Begivenhederne blev oprullet i det efterfølgende retsmøde, som blev afholdt dagen efter i den nærliggende ejendom, "Tandem", tilhørende dyrlæge Johannes Kallenbach.

Her forklarede den 49-årige arbejdsmand Hans Peter Christensen, der siden maj 1905 havde boet i lejligheden til højre, at han den pågældende dag kom hjem kl. 5½ (d.v.s. kl. 17.30). Lidt ud på aftenen begyndte der et tordenvejr, som kom fra vest og gik umiddelbart over deres hus. På dette tidspunkt opholdt Hans Peter Christensen, hans hustru Juliane f. Nielsen, deres to børn samt et plejebarn sig i den store stue. Pludselig "kom der et Lyn og lige i samme Sekund et Tordenbrag, saa stærkt, at hans ældste Pige, der nu gaar til Præsten, næsten "gik fra det", medens Plejebarnet, der sad paa Sofaarmen faldt baglæns ned."

Hans Peter Christensen troede ikke straks at der var sket noget, men hans kone udbrød: "Det slog vist ned" - og Hans Peter, der netop havde taget plejebarnet med ud, så i det samme at det brændte ud af rygningen på taget. Familien hastede nu med at redde hvad de kunne nå, men nåede ikke meget, da det brændende stråtag et øjeblik efter skred ned.

Den 14-årige datter, Hansine Petrea Christensen, afgav også forklaring. Hun havde om eftermiddagen været i marken sammen med sin moder, og sad om aftenen ved siden af sin moder, da hun pludselig blev slynget ned på gulvet. Hun blev hjulpet ud af huset af forældrene, men var ude af stand til at gå og måtte bæres over til et nærliggende hus.

Heldigvis havde familien Christensen forsikret deres løsøre – for i alt 1.095 kr – i Frederiksborg Amts Brandforsikring.

Efterfølgende forklarede den 53-årige arbejdsmand Haakon Nielsen, der boede i lejligheden til venstre, at han var kommet hjem aftenen før kl. 18.00. Da uvejret begyndte, var det så voldsomt, at det tvang ham til at blive indendørs, og han lagde sig derfor på en sofa, der stod lige under vinduet i den vestlige gavl af huset. Haakon Nielsen halvsov, da han pludselig "vågnede ved et forfærdeligt Brag og Bulder, og idet han vilde rejse sig mærkede han, at han i Skridtet havde faaet et Slags Stød, som forplantede sig noget".

Forklaringen på dette var – viste det sig efterfølgende – at lynet havde ramt netop under det vindue, som Haakon Nielsen lov indenfor. Det kunne endnu ses efter branden, idet der var tydelige mærker på hhv. 1 og ½ alens længde (hhv. 68 og 34 cm.), hvor kalk og puds var afrevet. Hustruen, Anna Margrethe, f. Petersen, afgav ligelydende forklaring, og samtidig oplystes det, at også familien Nielsen havde assureret – dog kun for 800-900 kr. – gennem lærer Andersen i Nyrup.

Da huset ejedes af fabrikant Emil Brüel fra Helsingør, blev også han indkaldt til at afgive forklaring om branden. Det skete dog først den 31. august på Tinghuset i Fredensborg. Den 46-årige direktør Brüel forklarede, at han var i sit hjem i Helsingør, da branden brød ud. Han fik dog først dagen efter at vide, at det ca. 50 år gamle hus var brændt. Han havde købt huset 6 år tidligere, og havde brandforsikret det for 990 kr. Brüel oplyste, at han ville lide tab ved branden, idet han ikke kunne opføre et lignende hus for forsikringssummen.

Direktør og fabrikant Brüel ejede virksomheden "Havreholm Fabrikker", der lå ved Kvistgaard Station. Virksomheden var oprindeligt indrettet i den gamle papirfabriks bygninger i Havreholm, men flyttede i 1897 – efter en brand – til Kvistgaard, for at komme tættere på den tids vigtigste transportmiddel: Jernbanen.

Huset blev bygget op igen, og i dag ligger det "nye" hus stadig på stedet. Hvorledes det videre gik med de to familier har det derimod ikke været muligt at finde frem til.







Artikel i Helsingør Avis, den 4. august 1906

Espergærde Badeanstalt er her fotograferet omkring 1905-, altså næsten samtidig med fru Lamms fald fra badebroen...

Artikel i Helsingør Avis, den 2. august 1906.

Kort over det område, der omtales i artiklen. „Dyrlægekrydset“, som siden 1960 ikke har været et kryds, ses midt på kortet - lige vest for Krogenberggaarden. Arealet nord herfor kaldtes „Kvistgaard Overdrev“ - og det var her  (ud for pilen) at det lille arbejderhus lå indtil det brændte i 1906. Kortet er fra 1948 - så den ejendom der ses på stedet er den, der blev bygget op efter branden.


Back to content | Back to main menu