Aalsgaard Hotel

Aalsgaard Hotel fotograferet fra øst før hotellet fik tilbygget bygningen med det karakteristiske tårn. Foto ca. 1900.

Aalsgaard Hotel fotograferet til et postkort omkring 1905. Man ser hele hotellet med bygningen til højre som den ældste.

Aalsgaard Hotel blev opført i starten af 1880’erne af købmand Ludvig Petersen. Det blev forsynet med et karakteristisk trætårn, hvilket gav hotellet en markant profil. Ud for hotellet anlagdes hotellets egen badeanstalt, hvilken hurtigt gjorde, at hotellet blev benævnt “Aalsgaard Badehotel”. I perioden 1900-18 ejedes hotellet af den engelskfødte Robert Wintle, og han supplerede med en såkaldt vandrutsjebane, hvor gæsten benyttede en kælk på en sliske til at komme ud i Øresunds blå. Aalsgaard Badehotel var med til at gøre Aalsgaard til et velrenommeret turistby.

Hotellet brændte i to omgange i efteråret 1944 – efter at det i årene forinden var blevet renoveret og moderniseret. Efter sigende fordi hotellet havde ry for at være tilholdssted for tyske soldater. Ejendommen blev ikke genopført.

Her ser man på et postkort netop hoteldirektør Wintle på vej ned ad vandrutsjebanen.


Rev. 16.02.2021