Om virksomheden “J. K. Bentzen & Co.” og den temmelig specielle produktion af farvede palmeblade m.v.

af Kjeld Damgaard

Et kig ind i J K. Betnzens virksomhed, medens der var fuld gang i palmestrygningen omkring 1924. De ansatte var mestendels Bentzens egen familie og på billedet ses således fra venstre sønnen Helmuth, Anna Hansen (med ryggen til), døtrene Erna og Kamma, svigerdatteren Maria, datteren Hulda og chefen selv, J. K. Bentzen.

I 1915 etableredes en ny virksomhed på Kongevejen i Kvistgaard. Det var firmaet “N.W.Larsen & Co”, som havde sin hovedvirksomhed i Langesø nord for Tikøb, som her startede en produktion af kranseartikler. Denne virksomhed blev imidlertid i september 1921 solgt til fhv. værkmester ved Havreholm Fabrikker, Jens Kristian Bentzen.

Virksomheden var på den tid én ud af kun seks tilsvarende firmaer i Danmark. Foruden kransebinderi var her også farveri – og især det sidste blev en væsentlig del af virksomhedens produktion i årene herefter. Bentzens virksomhed importerede således diverse råprodukter fra hele verden og forarbejdede dem i virksomheden. Det drejede sig bl.a. om palmeblade af arten “Cycas Revulata” fra Japan. Disse blade kom tørrede, stive og usmidige til Kvistgaard – fragtet via jernbanen. Nordbanen og Kvistgaard Station var således en vigtig forudsætning for virksomhedens drift og beståen.

Ud over palmebladene importeredes bl.a. magnoliablade fra Spanien og statice fra Italien. Desuden brugtes ganske almindelige danske bøgegrene og blade fra de omkringliggende skove. Disse grene, der varierede i størrelse fra 10 cm til over 1 meter, blev i virksomheden præparerede således, at de kunne holde til at stå som pynt i datidens stuer. Forarbejdningen bestod typisk i, at bladene blev presset, strøget, stivet eller farvet.

Arbejdet foregik for størstepartens vedkommende i den ejendom, som i dag har adressen Kongevejen 322. Her lå en villa ved navn “Bøgely”, men da virksomheden havde succes kunne virksomheden snart ikke være i huset. Derfor blev der i 1923 bygget en ny fabriksbygning umiddelbart ved villaen.

En del af virksomhedens produktion krævede imidlertid brug af store mængder vand. Det var indfarvningen af bladene – og denne del af produktionen foregik derfor ved de tidligere lergrave i Munkesøområdet. Disse lergrave havde stået fulde af vand siden 1917 og her var således rigelige vandmængder at tage af. Denne farverivirksomhed har derfor givet navn til den største af søerne i området. Den blev kaldt for “Farversøen” og vejen, der fører fra Kvistgaard og derud er siden 1977 blevet kaldt “Farversøvej”.

Villa Bøgely til højre med fabriksbygningen til venstre fotograferet omkring 1930, medens J. K. Bentzen havde sin virksomhed her.

Kransebinderivirksomheden fortsatte under besættelsen 1940-45, men dels havde moden skiftet – farvede pynteblade i stuerne var ikke ikke længere moderne – og dels blev det efter krigsudbruddet i 1939 umuligt at importere de forskellige blade fra alverdens lande. Alligevel opretholdtes en vis produktion og efter J. K. Bentzens død i 1947, blev virksomheden ført videre af datteren og svigersønnen, Erna og Christian Poulsen i deres ejendom på Stationsvej 1 (nu Kvistgaard Stationsvej). Det sidste restlager af palmeblade blev leveret så sent som den 1. april 1964.

Fabriksbygningen på Kongevejen 322 blev fra 1967 anvendt til andre formål bl. a. håndværk, billakereri og autohandel. I 1974 indrettedes her en tæppehandel – og endnu i 2021 er der tæppehandel i denne ejendom undernavnet “Kvistgaard Tæppehandel”. Beboelseshuset villa “Bøgely” eksisterer imidlertid ikke længere. Efter en brand i 1970, blev huset i 1971-72 erstattet med et nyt hus længere tilbage på grunden. Dette hus har siden fået adressen Hovedgaardsvej 15.

Billedet er fra september 2006 og viser at forretningen er udvidet en del i forhold til den oprindelige fabriksbygning.

I april 1982 havde Kvistgaard Tæppemarked denne facade mod Kongevejen.

Rev. 04.04.2021