318, "Kvistgaard gl. smedje" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

318, "Kvistgaard gl. smedje"

Andre bebyggelser > Kvistgaard > Kongevejen
 
Kvistgaards gamle smedje

af Kjeld Damgaard

Ejendommen på Kongevejen 318 ligger på et areal, som siden udskiftningen af Nyrup Landsby og Munkegaarde Landsbys nedlæggelse i slutningen af 1700-tallet kom til at tilhøre udflyttergården, som fik navnet Qvistgaard. Denne gård er nu Rudolf Steiner Skole, men blev drevet som landbrug helt frem til 1982. Det meste af den jord, som Kvistgaard by er bygget på, har således tilhørt denne gård, som da også havde en størrelse, så den blev betegnet som en proprietærgård.
 
Huset på Kongevejen 318 hørte således også til gården. Det kan dog ikke fastslås med sikkerhed hvornår huset er opført, men den 4. juli 1812 blev der foretaget en såkaldt brandtaksation af et "Hus tilhørende Hr Capitain Berg sønden for Gaarden tæt ved Landevejen". Huset er med stor sandsynlighed det første på stedet - der var slet ikke bygget på arealet før udflytningen af gården. Det nye hus fra 1812 blev i taksationen beskrevet som et seks fag langt og 7 alen dybt hus, opført af egebindingsværk med stråtag indrettet med to stuer, et kammer samt et køkken med skorsten.  Det oplyses da også at huset ikke tidligere har været forsikret, hvilket ofte betyder, at det er nyopført.
 
Af beskrivelsen fremgår det med andre ord, at huset er indrettet til almindelig beboelse. Først langt senere ses stedet indrettet til smedje. Det kan først med sikkerhed fastslås, at der var smedje fra 1888. Da ankommer nemlig den kun 26-årige smedemester Alfred Jensen nemlig til stedet fra Asminderød Sogn. Han var gift med Andrea Larsen, og sammen havde parret allerede to børn. I 1890 ses yderligere, at der i ejendommen boede en smededreng, den 18-årige Jens Peter Christiansen.
 
Men i februar 1897 sker katastrofen. Der "opkom ild", som der stod i Helsingør Avis' referat af begivenheden. Ilden startede kl 1 eftermiddag og allerede en ½ time efter var bygningen, indbo, værktøj, materialer m.v. alt sammen fortæret af ilden.
 
Smeden var ikke hjemme og hustruen lå til sengs. Sidstnævnte måtte bæres ud i sin sengeklæder, hvorimod en hund indebrændte. Avisen skriver i sit referat, at bygningen var meget gammel og i høj grad brøstfældig.
 
Det passer jo fint med at huset var bygget i 1812. At det var brøstfældigt betød, at det var slet vedligeholdt og i fare for at styrte sammen. Stedet var imidlertid assureret for 980 kr, hvilket blev udbetalt til ejeren af stedet, premierløjtnant von Irgens-Bergh, der også ejede Qvistgaard.
 
Året efter, i august stod det nye hus på stedet færdig - og blev derfor vurderet til brandforsikringen. Nu bestod huset af en smedje, som var forsynet med tegltag (mindre brandfarligt), en kostald samt en stald (formentlig til en hest). Hele herligheden blev nu vurderet til 1.068 kr. Desværre kan vi ikke se, hvorledes huset var indrettet, men den omtalte vognport i huset, kan meget vel være den port, der ofte var i en smedje, så smeden kunne få større maskiner, vogne eller lignende ind i nærheden af sin esse.
 
Vi kan altså også i dette tilfælde konstatere at BBR-registerets oplysning om en bygnings byggeår er forkert. Huset - og dens sidebygning - er opført i 1897-98 og ikke i 1880. Når en stor del af disse oplysninger er forkerte, skyldes det, at da BBR-registeret blev etableret i 1977 blev de daværende ejere spurgt om hvornår deres hus var opført. Mange anede det ikke og skrev et tilfældigt årstal og andre var blevet oplyst et fejlagtigt år. Desværre er det disse oplysninger, som ejendomsmæglerne anvender ukritisk, når de sætter en ejendom til salg ,så nye ejere bliver ført på vildspor.
 
I 1910 solgtes ejendommen af den daværende ejer af Kvistgaard. Smedjen blev nedlagt og den nye beboer havde et ganske andet erhverv. Han var nemlig pottemager og hed Ludvig Ahlberg. Ejeren hed Gerda Larsen, men hun måtte i 1933 lade ejendommen gå på tvangsauktion. Ny ejer blev Gunnar Hansen, som var ansat på D.T. Poulsens Planteskole i Kelleris, hvor han opnåede at have 50 års jubilæum kort før han omkom ved en trafikulykke.
 
Hans enke, Kamma Hansen f. Bentzen, solgte i 1990 til den nuværende ejer.
Kortet fra 1898 viser smedjens beliggenhed. Nord herfor ses gården Kvistgaard, som har givet navn til stationen og dermed til byen Kvistgaard.
Ejendommene Kongevejen 316 (th) og 318 (tv) fotograferet fra luften i 1950'erne. Det var i ejendommen til venstre, at smedjen lå.
Den tidligere smedje på Kongevejen 318 i Kvistgaard fotograferet i september 2006.
Back to content | Back to main menu