Fra “Græsborghus” til “Kellerishus” til nybyggeri

Af Kjeld Damgaard

Da Sylvest-Jensen i 1937 fotograferede Kellerishus var endnu store dele af arealet stadig græsmark. Øverst i billedet ses Kongevejen, nederst til venstre skimtes Nordbanen.

Da gårdmand Niels Olsen i 1790’erne flyttede sin gård ud af Nyrup Landsby – ud på den jord, der var blevet ham tildelt fra den nedlagte Munkegaarde Landsby – så var der masser af plads. Hele området vest for Kelleris Hegn – med undtagelse af de ”sørgelige” rester af landsbyen Munkegaarde – tilhørte Niels Olsen. Han placerede naturligt sin gård ved den nye Kongevej, der gik mellem Hirschholm og Helsingør – og det var først i starten af 1860’erne, at gården kom til at ligge lidt klemt inde mellem Kongevejen og den nyanlagte Nordbane.

På de jorder, som gården Qvistgaard havde, anlagdes så en station – Tikøb Kommunes eneste station indtil 1891. Man valgte da at give stationen navn efter gården – og dermed kom byen, der voksede op omkring stationen også til at hedde Kvistgaard. For at skelne mellem by og gård, kaldtes gården ofte for Kvistgaard Hovedgaard.

Efterhånden som byen voksede, indskrænkedes gårdens areal, og i perioder var ejerne af Kvistgaard Hovedgaard tilmed af økonomiske årsager nødt til at sælge jord. Om det lige var tilfældet i 1917, da B.  Johannsen solgte de 9.000 kvm fra nord for gården, vides dog ikke. Særligt velegnet til landbrugsdrift var arealet imidlertid ikke, og noget kunne tyde på, at arealet blot havde været udlagt til græsning.

På den nyerhvervede ejendom opførtes et hus, der kaldtes Græsborghus. Baggrunden for dette navn var, at bygherren i 1917 – Jens Kresten Riis-Hansen – kom fra en gård i nærheden af Nykøbing Mors, som hed Græsborggaard. Da han så flyttede til Sjælland og byggede et nyt hus, opkaldte han det simpelthen efter sin gamle gård. I 1929 måtte boet efter den afdøde ejer, direktør Jens Dalsgaard Riis-Hansen imidlertid lade huset gå på tvangsauktion.

Hovedbygningen – opført i 1917 – fotograferet den 1. juni 2004

Detalje fra ejendommen – her den hyggelige gård, der lå mellem hovedhuset og det oprindelige udhus. Foto 2004.


Den nye ejer af ejendommen hed Thorvald Alex Petersen, der omdøbte ejendommen til ”Kellerishus” – efter den nærliggende skov. Han plantede området til med frugttræer – træer, der endnu står en del af på ejendommen. I 1944 overtog ingeniør Tage Illum ejendommen for 40.000 kr. Han måtte den 23. marts 1945 se ejendommen brænde, men det gik dog kun ud over tagkonstruktionen – og ejendommen genopbyggedes i samme stil.

Næste ejer i rækken var kroejer Christian Asmussen, der havde Helsinge Kro og Hotel, men han solgte allerede året efter – i 1948 – ejendommen til tekstilhandler Viggo Clausen, der atter i 1950 solgte til direktør og konsul Eigil Koch. Koch var konsul for New Zealand, men efter hans død i 1964 solgte enken ejendommen til havearkitekt Frank Pettersson og hans hustru cand.pharm. Hanne Grethe Pettersson for 196.200 kr.

Et blik ind i “Jagt Import Lagerets” butik – kort før lukningen i 2004.

Carl Szabad drev igennem en længere årrække forretningen “Jagt Import Lageret” fra denne bygning, der tidligere havde været indrettet til tegnestue. (Foto 2004)

Frank Pettersson var ret engageret i egnens ve og vel – og kom med flere forslag til forskønnelser forskellige steder, bl.a. i selve Kvistgaard. Han blev også tilknyttet hhv. Tikøb og Helsingør Kommune, hvor han bl.a. var konsulent for Helsingør Kommune og udgav bl.a. bogen ”Tanker om Træer” i 1975. På Kellerishus byggede han således i 1967-68 en tegnestue til og anvendte således ejendommen i det daglige arbejde. Men allerede i 1971 solgte familien Kellerishus og flyttede til deres nyerhvervede gård ”Sølyst” i Saane. Her fik Hanne Grethe Pettersson mulighed for at dyrke sin store interesse, nemlig fåreavl.

I en femårig periode ejedes Kellerishus af bagermester Knud Pedersen, men i 1976 overtoges ejendommen af Grethe Szabad, som mange nok bedst kender som den person, der gennem flere årtier satte sit præg på Tibberup Mølle, som hun gjorde til sit hjem, værksted og udstillingsområde. Hun boede da også fortsat på Tibberup Mølle og overlod i stedet Kellerishus til sin søn, Carl Szabad, som siden 1985 har ejet ejendommen. På ejendommen havde fandtes i en årrække en børnehave, drevet af Rudolf Steiner Skoleforeningen. Carl Szabad har igennem en årrække desuden drevet forretning fra ejendommen, idet den gamle tegnestue nu blev indrettet til ”Jagt Import Lageret”.

Således så skiltet ud, der annoncerede det nye byggeri…


Men i 2004 var det slut. Byrådet godkendte, at ejendommen blev revet ned og den store park med de gamle træer måtte lade livet til fordel for et nybyggeri af 24 boliger i tre blokke. I Kommuneatlasset var Kellerishus vurderet som ”middel bevaringsværdi” (SAVE-karakter 4), men det blev i forbindelse med lokalplanforslaget vurderet, at den gamle ejendom ikke på attraktiv måde vil kunne hævde sig i sammenhæng med den projekterede moderne boligbebyggelse.

Den sidste ejer af Kellerishus, Carl Szabad, oplyste i den forbindelse, at årsagen til, at ejendommen blev nedrevet, skyldtes flere forhold. Bl.a. var mange af husets oprindelige arkitektoniske detaljer i tidens løb forsvundet, bl.a. de oprindelige gavle. Mange og dårlige ombygninger havde desuden forringet ejendommen, der led af alvorlig fugt.

Men alvorligst var det for Carl Szabad og familie, at huset slet ikke egnede sig til bolig for deres 14-årige multi-handicappede søn. På trods af mange, mange henvendelser til kommunen, har der ikke vist sig mulighed for at få hjælp til enten ombygninger, ny bolig eller handicapvenlige foranstaltninger. I stedet måtte familien med blødende hjerte tage beslutningen om at realisere stedet og på den måde få mulighed for bedre forhold for familien som helhed. Carl Szabad understregede, at det ikke var en nem beslutning, da familien har boet i Kellerishus i 30 år og altid elsket stedet. Skylden for hele miseren lagde Carl Szabad på Helsingør Kommune, der ikke ville finde en værdig forsvarlig løsning.

Og her er det hele væk – den tætte bevoksning, stier, træer og huse er fjernet. Her set fra den gamle indkørsel fra Kongevejen.

Rev. 04.04.2021