Villa ”Esperhus” som den så ud kort efter opførelsen i 1896. Villaen har i alt 500 m2 + en loftsetage.

Tegninger af hhv stueplan og 1.etage som det var indrettet fra begyndelsen.

 

Af Kjeld Damgaard
Selvom Espergærde var et fiskerleje, så lå der oprindelig to små gårde oppe på kystskrænten – langs den vej, som i dag kaldes Gefionsbakken. Disse gårde var måske en rest af den lille landsby, der oprindelig kaldtes Esperød. Det står klart, at der fra begyndelsen var tale om to små samfund, nemlig hhv. Esperød og Espergærde – oprindelig kaldt Esperødgærde. Sammensmeltningen af de to bysamfund skete formodentlig i 1500-tallet – efter den tid forsvinder navnet ”Esperød” i de skriftlige kilder, men overlever helt frem til nutiden i den lokale befolknings vokabularium (ordforråd).
Esperøds to tætliggende gårde eksisterede helt frem til 1901, da de brændte. Inden da var der imidlertid allerede sket en del udstykninger, som man kan se af matrikelkortet fra 1903. Allerede i 1893 havde gårdejer Lars Jensen således solgt en temmelig stor byggegrund på et areal ved Mørdrupvejen. Grunden blev solgt for 5.687,50 kr. og overdraget til grosserer Johannes Ferdinand Fenger af København. Dermed havde gården stort set ikke mere jord – og Lars Jensen havde da også allerede slået sig på vognmandserhvervet i stedet.
 
Tømmerhandler Fenger
Johannes Ferdinand Fenger var født i 1847 i Slotsbjergby ved Slagelse. Han var gift med Engelke Lange f. 1850 i Viskinge. Fenger havde imidlertid opbygget en betydelig tømmerhandel i København. Den lå på Strandboulevarden 101 i København – og parrets bopæl var da også i København, sidst dog tæt ved firmaet på Strandboulevarden 27.
Fenger lod i 1896 bygge en imposant villa på grundens øverste punkt. Som arkitekt havde han udpeget Christian Brandstrup, der senere blev embedsarkitekt. Blandt hans få private byggerier er dette måske et af de mest vellykkede. Huset blev opført af røde, håndstrøgne sten – hovedsageligt som mønstermurværk i bindingsværk. Taget blev dækket med tynde svenske spån, som forinden oplægningen var kogt i finsk tjære. Det var en anerkendt fremgangsmåde på den tid.
Byggeriet af villa ”Esperhus”
Arkitekt Christian Brandstrup byggede jo for en tømmerhandler, og han havde derfor den fornøjelse at få leveret de allerbedste materialer, der kunne tænkes. I bindingsværket er således til overgangstræ anvendt egetømmer, til de udskårne løsholter er anvendt pitchpine og for alt øvrigt træværk anvendtes sydsvensk savskåret træ af bedste kvalitet.
Huset blev indrettet med i alt 10 værelser foruden et værelse til pigekammer. I kælderen indrettedes desuden en gartnerlejlighed. Håndværkerne var ikke lokale, men derimod fra hhv. Hillerød og København. Murermester var således C. Svendsen og tømrermester var C. Lange begge fra Hillerød.
En enkelt detalje skal fremhæves i denne forbindelse. Foruden den almindelige bemaling af interiøret udførtes også en let og køn dekoration af landskabsmaler Carl Møller. Det var næppe en tilfældighed, da Carl Møller netop i de år opholdt sig i Espergærde hver sommer som landligger.
J. F. Fenger kaldte sin nye villa for ”Esperhus”. Villaen lå højt i landskabet, men var desuden forsynet med et tårn, hvorfra der var en flot udsigt i næsten alle retninger. Tårnet, hvis facon mindede om rodfrugten radise, førte imidlertid hurtigt til, at lokalbefolkningen i daglig tale omtalte ejendommen som ”Radisen”.
Fenger var imidlertid ikke meget for at uvedkommende skulle nærme sig ”Torneroseslottet”, så hele den store grund blev indhegnet af et højt plankeværk. Og så holdt han store hunde, som med kraftig gøen heller ikke indbød uvedkommende til at træde indenfor porten.
 
Juncker-Jensen køber en del af grunden
Fenger havde imidlertid købt et meget stort areal. Det strakte sig langs Mørdrupvej hele vejen fra nuværende Gefionsbakken og op til nuværende Kirsebærvej. Men i år 1900 solgte Fenger en stor del af grunden fra, nemlig hele den vestlige del. Fenger beholdt ca. en tredjedel af grunden. Han var i øvrigt en formuende mand. I 1916 angives hans formue til ca ½ mio. kroner, hvilket man med en vis usikkerhed kan omregne til omkring 20 mio. i 2018-kroner.
Ny ejer af den frasolgte del af grunden var den københavnske fotograf Sophus Juncker-Jensen, der boede på Nørrevoldgade 25 i København. Efterfølgende udstykkede Juncker-Jensen hele denne del af ejendommen, men boede ikke – som tidligere troet – på noget tidspunkt i Esperhus.
Johannes Fenger døde imidlertid i 1918, og derfor blev indboet samme år bortsolgt ved en auktion, således som det fremgår af den gengivne annonce fra oktober 1918. Ejendommen blev det efterfølgende år solgt af enken, Engelke Fenger, til frøken Valborg Olivia Hansen. Hun boede allerede i Espergærde, men ud over dette kendes intet til hendes baggrund.
Kaffegrosserer Rasmussen
Hun havde dog kun ejendommen ganske kort. Kun 8 måneder senere solgte hun til godsejer og kaffegrosserer Carl Jacob Rasmussen (f. 1876). Han havde i 1914 købt Flynderup-gaard, men drev i det daglige sit kaffefirma i København. Han var således ikke landbrugsuddannet, men interesserede sig stærkt for landbruget, der dog blev passet af en bestyrer. Han om- og udbyggede også Flynderupgaard. Bl.a. moderniserede han hovedbygningen og byggede de nye store avlsbygninger nordøst for den oprindelige gård. Hans køb af Villa ”Esperhus” i 1920 må derfor ses som et investeringsobjekt. I alt fald boede familien ikke på noget tidspunkt i villaen, der i stedet var udlejet til andre familier. Bl.a. ses en direktør Th. Dohm – muligvis identisk med manufakturhandler Thorvald Dohm, der havde forretning på Østergade i København.
Grosserer Rasmussen solgte atter villa ”Esperhus” i 1924. Men det ser ud til, at den nye ejer, hotelejer Erik Chr. Larsen fra København, ikke var interesseret i ejendommen – måske var han kun stråmand (?). I alt fald købte han ejendommen for 54.000 og videresolgte den 1½ måned senere for 65.000 kr.
Særeje for Christine Jensen
Den nye ejer var ikke, som de fleste troede, Jens Christian Colding Jensen direktør for ”Dampvaskeriet Øresund”, men derimod hans hustru, Hansigne Christine Jensen (kaldet Christine). Det ændrede dog ikke ved, at ægteparret boede i villaen, som endnu på den tid havde en meget stor have ud mod Mørdrupvejen.
”Dampvaskeriet Øresund” havde til huse på Badevej 4 i Helsingør – og bestod oprindelig også af en badeanstalt. Vaskeriet blev oprettet omkring århundredeskiftet og eksisterede under navnet ”HD Vask og Rens” frem til omkring 1990.
Kommunalt køb trods protester

Villa “Radisen” fotograferet omkring det tidspunkt, hvor Tikøb Kommune erhvervede ejendommen og omdannede den til kommunekontor.

Familien Jensen beholdt ejendommen frem til 1952, da Tikøb Kommune overtog ”Radisen”, som den jo benævntes i daglig tale. Men det skete ikke uden sværdslag.
Allerede i 1951 blev det indgående drøftet blandt sognerådsmedlemmer og administrativt ansatte at flytte kommunekontoret og det tilknyttede alderdomshjem fra Tikøb til Espergærde. Forudsætningen var, at man kunne finde egnede lokaler på Sydkysten, og at de gamle bygninger i Tikøb skulle sælges til andet offentligt formål.
Men da sagen kom offentligheden for øre, så kom der røre i andedammen. En gruppe initiativtagere greb til en underskriftindsamling mod idéen. De skrev bl.a.:
”Da man gennem Dagspressen og Sogneraadsmedlemmer har bragt i Erfaring, at Sogneraadet agter at sælge den nuværende Administrationsbygning og Alderdomshjem m.m. i Tikøb, protesterer undertegnede Borgere i Tikøb Kommune kraftigt herimod, da man mener, at et saa stort Projekt, som vil paaføre Kommunen, og derigennem Skatteyderne, forøgede Udgifter, bør behandles for aabent Tæppe, og yderligere finder man, at den nuværende Administrationsbygning og Brandstation bør bibeholdes paa et centralt Sted, som det nuværende. Med hensyn til Alderdomshjem finder man det rimeligt at saadanne, foruden det nuværende i Tikøb, indrettes saavel paa Nordkysten som paa Sydkysten, naar Trangen er derfor, og Udgifterne iøvrigt holdes indenfor økonomisk forsvarlige Rammer”.
Med hensyn til det nævnte alderdomshjem, fik man i samme tidsrum mulighed for at købe ”Strandhøj” og lade denne indrette til nyt alderdomshjem.
Men initiativtagerne var ikke alene om deres protest. 2.250 beboere skrev under på en protest mod at flytte kommunekontoret – det var næsten halvdelen af de vælgere, som normalt afgav deres stemme ved et kommunevalg.
Flytningen af kommunekontoret var med andre ord ikke en folkesag – hvis man så bort fra lige præcis befolkningen i Espergærde, som selvfølgelig mente, at det var en god idé.
 
Det nye kommunekontor
Men købet skete alligevel – og 1½ år efter i flyttedes kommunekontoret fra Tikøb til ”Radisen” i Espergærde. Selve flytningen foregik i det tidlige forår 1954. Vognmand Lars Hansen, Espergærde blev engageret til at flytte, men det hele blev organiseret således, at det var den enkelte medarbejder, der havde ansvaret for sine egne ting. Det betød i praksis, at alle ansatte deltog i flytningen. Alle var med til at slæbe skuffer og kasser ud i lastbilen i Tikøb og ned fra lastbilen ved den nye – midlertidige – administrationsbygning i Espergærde. Man kunne altså den dag opleve medarbejdere med en skuffe med kartotekskort eller lignende på vej op ad trappen til Radisen. Selve skabet eller skrivebordet var derimod ofte skilt ad – og derfor lignede hele indflytningen en stor rodebutik, med adskilte skabe og skriveborde spredt ud på jorden.

“Radisen” – endnu med løgkuplen – fotograferet fra nord i 1949.

Men det hele kunne ikke være i ”Radisen”, så kommunen måtte leje en villa på Tikøbvej 4, som igennem de næste fire år kom til at rumme Teknisk Kontor eller som man senere kaldte det: Teknisk Forvaltning. Det gav anledning til nogle problemer, at have to adskilte kontorer, men det løstes med mange daglige vandringer frem og tilbage mellem de to kontorbygninger.
Egentlig var det hele gået alt for hurtigt. Efter salget af ejendommen i Tikøb skulle kommunen ikke bare skaffe nye administrationslokaler, men også nyt plejehjem og en ny brandstation.
Plejehjemmet lykkedes det som nævnt at skaffe ved at tage imod et tilbud om at overtage Strandhøj. En ny brandstation blev bygget i Tikøb – men en ny administrationsbygning var ikke sådan at skaffe. Cirka 20 år tidligere havde Tikøb Kommune takket nej til at overtage Søbækgaards hovedbygning i Mørdrup m.h.p. indretning til nyt ”rådhus”. Denne bygning var i mellemtiden overtaget af Københavns Kommune. Og andre bygninger af passende størrelse var ikke lige ved hånden – så man måtte tage til takke med ”Radisen”.
Forholdene i ”Radisen”
Det var således ikke helt nemt at få placeret alle kommunens arkivalier, dokumenter og papirer i en tidligere villa. Der manglede bl.a. skabs- og reolplads – og alle forhåndenværende rum og steder blev taget i brug til opbevaring. Det var derfor helt almindeligt, at man på gangene kunne høre følgende replikskifte:

Tikøb Kommunekontor flytter fra Tikøb ind i “Radisen” i 1954.

– Hvor er sagen fra Skibstrup henne?
– Prøv at kigge i badekarret!
Det gav også anledning til undren og morskab, at når nogen spurgte efter socialkontoret,
så var svaret:
– De skal hen om hjørnet og ned i kælderen!
Sagen var nemlig, at socialkontoret havde til huse i kælderen, og årsagen til morskaben var, at revyskuespilleren Osvald Helmuth netop på den tid sang en meget populær vise omhandlende et værtshus og med omkvædet: ”Henne om hjørnet og nede i kælderen”.
Knud Thomsens indvielsestale
Ved indvielsen af den nye administrationsbygning i 1958 talte kontorchef Knud Thomsen om forholdene som de indtil da havde været i ”Radisen”, og sagde bl.a.:
– Det sted, hvor vi nu befinder os, var engang en del af den store have til rigmandsvillaen oppe på højen. Med sin blodbøg, der bredte sin store krone over åkandedammen, må stedet for den forbipasserende have lignet et eventyrslot. Men for den prosaiske kontormand, der tilbragte næsten fem år i kælderen på villaens nordside, hvor man aldrig så en solstråle, og hvor det var nødvendigt at brænde lys og fyre i kakkelovn hver dag, sommer og vinter, og for kollegaen, der sad tre etager højere oppe i et lille tagkammer, hvor kakkelovnen til sidst blev fjernet af frygt for kulosforgiftning – hos dem var det så som så med eventyrstemningen.
De sendte i stedet en venlig tanke til deres historiske lidelsesfæller i Kronborgs kasematter og de venezianske blykamre!
Heller ikke sognerådet havde haft særligt gode forhold i de 4 år, kommunen havde ”boet” i ”Radisen”. I de første måneder efter flytningen fra Tikøb, blev sognerådsmøderne holdt på Espergærde Skole. Derefter flyttede man ind i ”Radisens” øverste etage – i et rum, der var ret uegnet til formålet.
Det nye kommunekontor

Et glimt af biblioteket i Radisen omkring 1980. Pladsen var meget trang.

Det var derfor et stort fremskridt, da det nye kommunekontors første del – sognerådssalen – blev taget i brug 1. april 1958, Dermed blev den gamle sognerådssal ledig, og her flyttede så den tekniske forvaltning ind – de var nemlig blevet sagt op i deres hidtidige lejemål på Tikøbvej. Den nyudnævnte kommuneingeniør Chr. Steen Petersen udtalte, at det trods alt var en forbedring og at – indtil vi kan tage den nye bygning i besiddelse, må vi være glade for ”Radisen” – og sluttede kryptisk med ordene: – Og det er vi også.
Resten af det nye kommunekontor stod således først færdigt et halvt år efter og blev indviet den 20. december 1958.
Nye tider for ”Radisen”
Med indvielsen af det nye kommunekontor, blev ”Radisens” lokaler ledige. Nogle år forinden havde bygningen i øvrigt mistet sit særkende: Den omvendte løgkuppel, der havde givet bygningen sit øgenavn. Men navnet hang fast – og anvendes endnu i dag – over 60 år senere.
Samtidig stilledes større krav til biblioteksvæsenet i kommunen. Indtil 1958 var biblioteksvæsenet samlet i et hovedbibliotek på Espergærde Skole. Statens Bibliotekstilsyn var imidlertid ikke helt tilfredse med denne ordning og ønskede især et bedre børnebibliotek. Det indrettedes i Espergærde Skoles kælder, hvorimod voksenbiblioteket fik nye lokaler i ”Radisen”.
Den gamle beboelsesvilla var imidlertid heller ikke det ideelle valg til bibliotek. Bl.a. var adgangen for gangbesværede ret vanskelig, idet man skulle op ad en lang havegang og dernæst en trappe. Dertil kom at rummene var i forskellige plan, da det blev nødvendigt at udvide

Interiør fra Radisen, medens der var folkebibliotek i bygningen.

arealet med nogle terrapinbygninger.

Alligevel havde biblioteket til huse her i adskillige år. Først med indvielsen af Espergærdes nuværende bibliotek i 1982 blev forholdene for ansatte og brugere af biblioteket væsentligt forbedret.
Atter kommunekontor
Men det betød ikke, at ”Radisen” skulle stå tom. Nu blev villaen atter indrettet til kommunekontorer. Baggrunden var, at siden kommunesammenlægningen i 1970 havde der eksisteret to tekniske forvaltninger i storkommunen. Den ene var Helsingørs Stads- og Havneingeniørs kontor – det andet Stadsingeniørens kontor i Espergærde. De havde været ledet af to embedsmænd fra de to gamle kommuner – men da både Helge Ursin Knudsen og Christian Steen Petersen netop da gik på pension, fandt man anledning til at slå kommunens tekniske forvaltning sammen til en samlet enhed. Og til det brug skulle man bruge ”Radisen”, der således atter blev indrettet til kontorer.
Villaen blev i de følgende årtier anvendt til forskellige kommunale kontorer – men var ikke særlig egnet til formålet. Det var derfor ikke med stor vemod, at bygningen til sidst blev ryddet og solgt til den samme bygherre, der også overtog de øvrige bygninger fra 1958 på grunden.
Og nu i 2018 er disse bygninger så revet ned – men ikke ”Radisen”. Den skulle ifølge lokalplanen for området bevares – og indrettes til boligformål. Den gamle tidstypiske villa – bygget af gedigne materialer – bliver således tilbageført til sit oprindelige formål.
Rev. 23.02.2021