12 B, "Chicago" - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Go to content

Main menu:

12 B, "Chicago"

De enkelte ejerlav > Mørdrup > Tikøbvej

Villa "Chicago" fotograferet i 1949 - før haven blev udstykket.

Tikøbvej 12 B, "Chicago",

matr. nr. 10 cø, Mørdrup

af Kjeld Damgaard

Ejendommen ligger på det areal, som hørte til Mørdrup Strandvang - en af de tre vange, som landsbyens jorder var inddelt i før jordreformerne i 1700-tallets slutning. Området har således aldrig hørt til det oprindeligt meget beskedne fiskerleje, Espergærde. (Selvom ejendomsmæglerne elsker at kalde området for "Det gamle Espergærde").

I slutningen af 1800-tallet begyndte landliggerne for alvor at komme til området - ikke mindst efter at der i 1898 kom en holdeplads på Kystbanen, der var etableret året før. Næsten samtidigt med holdepladsen blev også det store hotel Gefion indviet - og en ny tid var på vej for området. Det var jo egentlig fiskermiljøet, der havde tiltrukket - først kunstnerne - senere andre befolkningsgrupper. Men selve fiskerlejet var jo så beskedent i omfang, at nye områder hurtigt blev inddraget til byggegrunde.

I den forbindelse var der entreprenante typer, som f.eks. den tidligere bagermester Christian Olsen, der opkøbte jorder og siden lod dem enten udstykke og bebygge - men i alle tilfælde med salg for øje. Det var således også Christian Olsen, der havde købt en parcel af Strandvangsgaardens jorder. Strandvangsgaarden lå på nuværende Gylfesvej 3, og var en oprindelig udflyttergård fra Mørdrup landsby. Dens stuehus eksisterer stadig.

I slutningen af 1800-tallet begyndte således udstykningen af arealet vest for nuværende Gylfesvej, men tager først for alvor fart lige efter århundredeskiftet. Der bliver anlagt sideveje til Gylfesvej, bl.a. Steinsvej (nuværende Fuglevangsvej) og Sortevej (nuværende Tikøbvej). Sidstnævnte vej havde navn efter den koksslagger, som vejen var belagt med. Ældre personer erindrer, at vejen ikke var til at færdes på i regnvejr, træskoene hang fast i mudderet og det sorte slagger smittede af over det hele.

Det skal tilføjes, at navne på veje dengang var noget ejeren af vejen bestemte - eller også blev den blot kaldt et navn, som folkeviddet havde fundet på. Officielle vejnavne og husnumre hørte en senere tid til. Derfor var det også meget almindeligt, at  selv mindre huse og villaer fik navn. Det blev simpelthen postadressen sammen med posthusets navn, f.eks.:Hr NN, Villa Solstrand, pr. Snekkersten.

Blandt de ældste ejendomme på denne nye "Sortevej", var "Mosehuset", som blev bygget i 1901 af fhv. landmand C. Tikjøb. Grunden var udstykket direkte fra Strandvangsgaarden af den daværende ejer, C. Zerlang, en anden investor, som så økonomiske muligheder i at udstykke den tidligere landbrugsejendom.

I 1903 udstykkedes imidlertid fra matr. nr. 10 bg, en særskilt grund: matr. nr. 10 cø. Sælger var Christian Olsen og køber var kontorchef i Overformynderiet Adolph Frederik Christian Løschau. Skødet blev underskrevet den 11. marts 1903 og af dette fremgår, at parcellen blev solgt for 1.881,50 kr. Villaen er første gang brandforsikret den 24. juli 1903, hvorfor det ligger fast, at den er bygget i foråret 1903.

Adolph Løschau døde imidlertid i 1910 og da han var ugift og ingen børn havde, arvede hans ugifte søster, Ida Elisabeth Ernestine Løschau ejendommen. Hun brugte alene villaen som sommerbolig - hun boede til daglig Steffensvej 1 i København.

I 1918 overtog skibsreder L. R. Schmidt ejendommen. Han boede Amaliegade 19 i Købehavn og var direktør i skibsrederfirmaet "L.R.Schmidt & Co". Kort efter overtagelsen lod Schmidt arkitekt Ole Falkentorp udarbejde en tegning til en udvidelse af huset. Det var garagen med overetagen, hvori indrettedes to gæsteværelser og et toilet. Arkitekt Ole Falkentorp er kendt for sin klare nyklassicistiske stil ,men kan ikke have været den oprindelige arkitekt på huset. Hvem der var arkitekt på den oprindelige del, står hen i det uvisse - og kræver undersøgelser f.eks i Kunstakademiets arkiv. L.R. Schmidts ejerskab var imidlertid ganske kort - kun til 1921, hvor bagermester Niels Tonning overtog villaen.

Efter sigende skal han have opholdt sig i Chicago og dér have haft en glimrende forretning. Efter hjemkomsten til Danmark slog han sig ned i villaen på "Sortevej" og kaldte så huset for "Chicago". Da navnet Sortevej dels var ganske almindeligt og ikke særligt originalt, blev det hurtigt til, at vejen blev kaldt "Chicagovej".

Men allerede i 1923 kom dette navn i vanskeligheder. Sagen var, at der skulle oprettes folkeregister over Tikøb Kommunes befolkning - og så var det nødvendigt at have mere faste adresser i de bymæssige områder. Derfor blev den lokale grundejerforening bedt om at udarbejde forslag til vejnavne. Foreningen  foreslog Tikøbvej i stedet - men nu protesterede beboerne på vejen. De ville beholde "Chicagovej". Tikøb Sogneråd bestemte sig dog for "Tikøbvej". Det står ikke 100% sikkert om Tikøbvej er opkaldt efter kommunens navn. Det er det mest sandsynlige. En anden mulighed er, at den er opkaldt efter en af vejens første beboere, C. Tikjøb i Mosehuset. Men da dennes navn var Tikjøb og da han i øvrigt ikke har efterladt sig andre minder end en bænk ved 12-stammeren, så er det tvivlsomt, at han har fået vejen opkaldt efter sig.

Bagermester Niels Tonning ejede og boede i "Villa Chicago" frem til 1960, hvor ejendommen blev afhændet til vaskeriejer Poul Bjørnsten.

Ejendommens ejere:

       -1903 bagermester Christian Olsen
1903-1910 kontorchef Adoplh Løschau
1910-1918 frk. Ida Løschau
1918-1921 skibsreder L. R. Schmidt
1921-1960 bagermester Niels Tonning
1960-1969  vaskeriejer Poul Bjørnsten
1969-1972  assistent Leif Edvardsen
1972-1976  Lizzie Bang
1976-1988  Arne Jappe Petersen
1988-1992  Andelsboligforeningen Emma
1992-1994  Kirsten Henriksen Øhrwald, Niels Øhrwald, Belinda Donkin og Morten Hansen
1994-1995  Belinda og Morten Donkin
1995-2012  Solveig og Jørgen Jensen
2012-  Carina Braid Wulff og Morten Holm

381 comments

Back to content | Back to main menu